- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plerom - Pleroma - Pleschen - Pleschtschejev, Aleksej Nikolajevitsch - Plesiosaurer - Pleskov - Plesner, Ulrik Adolf - Pless - Plessen, von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Plerom (bot.). Med dette af Hanstein 1868
dannede Navn betegnes hos Blomsterplanterne
det indre Væv i Stængelens og Rodens
Vækstspids; det omsluttes af Periblemet og
Dermatogenet og er dannet af Celler, som er
tydelig ordnede i Længderækker, der dog i
selve Vækstpunktet ikke er kappeformet
sammensluttede, men danner et uordnet Meristem; hos
enkelte Planter (med slank Stængelspids) har
man ment at kunne paavise een enkelt
Pleromtopcelle. Af P. synes (i det mindste i mange
Tilfælde) hele Stængelens og Rodens
Centralcylinder at opstaa.
(V. A. P.). A. M.

Pleroma (gr.) er et Udtryk, der betegner
et hos Gnostikere og Nyplatonikere vigtigt
Begreb, den guddommelige Kraft og Fylde, som
gennemtrænger alt aandeligt i Tilværelsen.
W. N.

Pleschen [’plæ∫ən], se Pleszewo.

Pleschtschejev [plje’∫t∫ejif], Aleksej
Nikolajevitsch
, russ. lyrisk Digter
(1825—93), tilhørte en adelig Godsejerfamilie. Han
fik sin Uddannelse først ved en militær
Læreanstalt, siden ved Univ. i Petrograd, men
afsluttede ikke sine Studier. Hans litterære
Interesser lagde tidligt Beslag paa ham, og han
fremtraadte offentligt først som Oversætter, senere
(1846) med en original Digtsamling, som gjorde
Lykke. Samtidig havde ogsaa vesteurop.
Frihedsideer slaaet Rod hos ham, og han sluttede
sig til en Kreds af unge (Petraschevskij’s Kreds),
hvor man drøftede sociale og politiske
Spørgsmaal og i Fællesskab studerede Vesteuropas
Forf. For Nikolaj I’s Regering var dette nok til
at gribe ind. 1849 blev P. sammen med andre
Medlemmer af Kredsen, deriblandt
Dostojevskij, fængslet og dømt til Døden, men
benaadedes og sendtes som menig Soldat til
Kosakhæren i Ural, hvor han levede et Liv fuldt af Savn
og Lidelser og deltog i farlige Kampe. Først
1857 blev han fritagen for Militærtjenesten og
endelig helt benaadet. P. var en Tid
Medredaktør af »Otečestvennyja Zapisiki«
(Fædrelandske Optegnelser) og senere af »Sěvernyj
Věstnik« (Nordens Budbringer), hvori mange af
hans Digte fremkom. Selv om hans Livs
Ulykker havde præget hans Sind med et Mismod,
som ogsaa kommer til Orde i hans Digtning, saa
slipper han dog aldrig Troen paa kommende
bedre Tider, og oftest er hans smukke og
formfuldendte Vers gennemtrængte af lysere og mere
forhaabningsfulde Stemninger. En særlig Plads
i Litteraturen har P. skabt sig ved sine Digte
for og om Børn. Som Oversætter, særlig af
Heine, Lenau og Hebbel, hører han til de
ypperste.
H. C-e.

Plesiosaurer, uddøde Krybdyr, der hører
til Svaneøglerne (se Krybdyr) og
udmærker sig ved den stærkt forlængede Hals og
de svære, luffeagtige Lemmer, som tydeligt nok
viser, at de udelukkende har ført et svømmende
Liv. Prægtigt bevarede Skeletter af forsk.,
indtil 3 m lange Arter kendes fra Mellemeuropas
og navnlig fra Englands Juraaflejringer.
R. H. S.

Pleskov [p£jæ’skåf], se Pskov.

Plesner, Ulrik Adolf, dansk Arkitekt, f.
17. Maj 1861 i Vedersø Præstegaard ved
Ringkjøbing, kom efter at have taget
Præliminæreksamen 1878 i Murerlære i Kbhvn. Efter at
have gennemgaaet det tekn. Selskabs Skole, blev
han optaget paa Kunstakademiet, hvorfra han
fik Afgangsbevis som Arkitekt 1893. Under sin
Studietid fik han en af de større Flidspræmier.
Han tegnede hos Hans J. Holm og deltog under
dennes Ledelse i de for Akademiet foretagne
Opmaalinger. Af hans Arbejder kan nævnes, i
Kbhvn: Aahusene (1898), Gl Torv Nr 12 (1904),
Rich’s og Oppermann’s Villaer i Valby samt
Krøyer’s Villa i Bergensgade, »Vodroffslund«
(1905—06), Studenterforeningens Bygning ved
Aborreparken og Kvindernes Bygning,
(1909—10), samt Forsikringsselskabet »Hafnia«’s
Ejendom i Holmens Kanal og Østifternes
Kreditforenings Bygning ved Jarmers Plads, Højskolen
ved Roskilde (1907), Alderdomshjemmet ved
Ringkjøbing (1908), Kirke i Høsterkøb (1908).
I Skagen har P. bl. a. ombygget Kirken og
bygget Posthuset, Havnemesterboligen, Teknisk
Skole, Sygehuset og Kongens Sommerbolig
(Klitgaarden). P. fik 1899 »Det Stoltenbergske
Legat« til en 2-aarig Studierejse.
C. B-r.

Pless, se Pszczyna.

Plessen, von, ældgammel mecklenburgsk
Adelsslægt, der i sit Skjold fører en gaaende
sort Tyr med opløftet kløftet Hale i Guldfelt
og paa Hjelmen tre Paafjer mellem to halve
røde Hjul. Den i Danmark blomstrende Gren
af Slægten nedstammer fra Daniel v. P. til
Steinhausen (død 1598), hvis mest kendte
Efterkommere nævnes i det følgende. Slægten har
her i Landet besiddet en Rk. Majorater: det
grevelige Scheel-Plessen’ske Forlods,
Stamhusene Selsø og Fussingø, Fideikommisgodserne
Saltø og Harrested m. m. (Litt.: Bobé,
»Efterladte Papirer fra den Reventlow’ske
Familiekreds«, Bd VIII [Kbhvn 1917]).

1) Carl Adolf v. P., f. 18. Marts 1678, d.
30. Jan. 1758, Søn af nedenn. C. S. v. P. (død
1723), var i en lang Aarrække knyttet til
Frederik IV’s Søskende, Prins Karl’s og Prinsesse
Hedevig Sofie’s Hof, indtil han efter
Tronskiftet 1730 blev Overkammerherre hos Kristian
VI og Medlem af Konseillet. Hans Dygtighed og
Indsigt kom her ret til Udfoldelse, men hans
SelvstændighedsMelse gjorde hans Stilling som
Hof- og Statsembedsmand trykkende for ham,
og efter at have taget sin Afsked 1733 helligede
han sig helt til Styrelsen af sine store Godser
og til sine litterære Interesser. Human og
godgørende som han var, har han bl. a. indlagt
sig Fortjenester ved Oprettelsen af Hedevig
Sofie’s Stiftelse, Vemmetofte Frøkenkloster.
(Litt.: Brasch, »Vemmetoftes Historie«
[Kbhvn 1863]; E. Holm, »Danmark-Norges
Historie 1720—1814« [1. og 2. Del, Kbhvn
1888—93]).

2) Christian Ludvig v. P., f. 20. Decbr
1676, d. 30. Aug. 1752, foreg.’s ældre Broder,
blev, efter at have gjort Hoftjeneste hos
Christian V’s yngste Søn Vilhelm, Stiftamtmand i
Aarhus 1702. Af Konseillet blev han Medlem
1725; efter Tronskiftet 1730 stilledes han
desuden i Spidsen for Finans- og
Kommercevæsenet. I den alm. Politik var han ivrig for at
opnaa yderligere Sikkerhed for Besiddelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free