- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
255

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plessen, von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den generhvervede Del af Slesvig, var bestemt
Modstander af Sverige og foretrak
Venskabsforhold til England fremfor til Frankrig. Paa
sit faglige Omraade bekæmpede han den
stærke Toldbeskyttelse, som den Tids øvrige
Statsmænd var Tilhængere af. — Med sit
selvbevidste Væsen og sine skarpe Kanter passede
han ikke til Christian VI’s Hof, og allerede
1734 opgav han Statstjenesten. Han ejede store
Godser baade paa Sjælland, i Jylland og i
Holsten og døde som em af Landets rigeste Mænd.
Fra ham nedstammer de nulevende til dansk
Adel henhørende Plessen’er og Scheel-Plessen’er
(det sidste Navn antog P. ved sit Giftermaal
med en Datter af Mogens Skeel til Fusingø),
der nu alle med Undtagelse af en Søn af nedenn.
Baron Otto v. P. er tyske Undersaatter, medens
deres Stamfader og hans Broder, skønt tysk
fødte og opdragne, var danske af Tænkemaade
og betragtede sig som Danske. (Litt.: E.
Holm
, »Danmark-Norges Historie 1720—1814«
[1. og 2. Del, Kbhvn 1888-93]).

3) Christian Sigfred v. P., f. 1646, d.
22. Jan. 1723, var Søn af en mecklenburgsk
Godsejer. I sine yngre Aar lagde han stor
Dygtighed for Dagen som Bestyrer af Christian V’s
Broder, Prins Jørgen’s Godser og Pengesager.
Ved Siden af denne Virksomhed overtog han
1692 Ledelsen af Danmarks Finansvæsen som
Præsident for Rentekammeret og blev Medlem
af Konseillet. Sine fremragende Evner som
Finansmand viste han ved at forbedre og bringe
Orden i Landets fortvivlede Pengeforhold, ved
den Lethed, hvormed han rejste Laan, og ved
samtidig hermed i betydelig Grad at lette
Befolkningens Skattebyrde. Ogsaa som Diplomat
blev han benyttet, men især paa dette Omraade
stødte han paa Modstand fra en indflydelsesrig
Kreds af ledende Mænd, hvad der bidrog til
hans Fald som Finansminister 1700. 1703 trak
han sig helt tilbage fra Statstjenesten. Aaret
efter bosatte han sig i Hamburg, hvor han
opholdt sig til sin Død.

4) Christian Sigfred v. P., f. 22.
Septbr 1696, d. 9. Apr. 1777, Søn af foreg.,
ejede Næsbyholm og andre Godser paa
Sjælland, men forlod efter sin Hustrus Død (1729)
Danmark og opholdt sig til sin Død i
Udlandet, hvor han mistede sin eneste Søn. Han
nævnes her, fordi det er ham, Joh. Ewald lader
optræde i »Fiskerne« under Navn af Odelhjem,
der af Digteren berømmes som en »ædel Dansk«,
hvis Slægt var kendt for sin Kærlighed til
Danmark og alt, hvad dansk var. Anledningen
hertil var, at P., som dengang opholdt sig i
Sydfrankrig, havde sendt en anselig Belønning til
de fem Fiskere i Hornbæk, der (1774) ved deres
kække Optræden under en forrygende Storm
reddede Kaptajnen paa et strandet engelsk
Skib, en Bedrift, som gav Ewald Impulsen til
hans berømte Syngespil.

5) Louise v. P., f. 22. Apr. 1725, d. 14.
Septbr 1799, blev født i Wien, hvor hendes
Fader, Christian Berckentin (senere Greve)
dengang var dansk Gesandt, ægtede 1744 Amtmand
over Kbhvn’s Amt Christian Sigfred v. P. (død
1755, Søn af ovenn. Christian Ludvig v. P.) og
blev 1766 udnævnt til Overhofmesterinde hos
Dronning Karoline Mathilde. P., der var en
hæderlig og rettænkende Dame, nærede
oprigtig Hengivenhed for Dronningen og søgte efter
bedste Evne at holde hende uden for Berøring
med det slette Selskab, der omgav Christian
VII; men uheldigvis var hun ikke i Besiddelse
af tilstrækkelig Takt i sin Optræden over for
Kongen, hvem hun mod sit Ønske kom til at
fjerne fra Dronningen, og hvis Uvilje mod P.
til sidst voksede til et saadant Had, at hun
Foraaret 1768 blev afskediget med Ordre til
straks at forlade Hoffet. Efter fl. Aars Ophold
paa sin Ejendom Kokkedal (ved Hørsholm) fik
hun Befaling til at forlade Landet og drog da
til Celle i Hannover, hvor hun døde i en høj
Alder efter at have overlevet Karoline Mathilde
i 24 Aar.

6) Otto v. P., Baron, f. 3. Apr. 1816, d. 3.
Apr. 1897, tredje Søn af Geheimekonferensraad
Mogens v. P., var 1841—66 knyttet til den
danske Legation i Petrograd, fra 1849 som Gesandt.
Han var en af de mod Danmark og den danske
Konge fuldt ud loyale holstenske Godsejere og
bidrog, højt anset som han var ved Tsar
Nicolai I’s Hof, ikke uvæsentlig til de Tjenester,
Rusland 1848 og nærmest flg, Aar gjorde
Danmark. Under Londonkonferencen 1864 gjorde
P., støttet af Rusland, et Forsøg paa at frelse
Monarkiet ved at genoptage Planen om en
Personalunion mellem Danmark og
Hertugdømmerne. Han blev kaldt til Kbhvn, og i nogle
Dage var der Udsigt til, at han vilde komme
til at danne Ministerium med denne Plan som
(Maal (den Plessen’ske Episode).
Monrad holdt dog Stillingen, og P. søgte sin
Afsked som Gesandt, men lod sig dog efter
Ministeriet Bluhme’s Dannelse bevæge til at blive
paa sin Post indtil Decbr 1866, da han trak sig
tilbage til Privatlivet. Sit Undersaatsforhold til
Danmarks Konge vilde han ikke opgive og
bosatte sig ikke i Holsten, ligesom hans Søn
skulde opdrages som Dansk og knyttes til
Danmark, hvad ogsaa skete.

7) Christian Ludvig Scheel v. P.,
f. 21. Decbr 1741, d. 25. Oktbr 1801, Søn af
Overceremonimester Mogens v. P. (en Søn af
ovenn. Christian Ludvig v. P.), var Deputeret
i Generallandvæsenskollegiet og 1773—99
Amtmand over Kbhvn’s Amt. Han fortjener at
erindres som en virksom Bondeven, baade som
Deputeret i Generallandvæsenskollegaet, hvor han
arbejdede hen til en bedre Ordning af
Hoveriet, og som Medlem af den store
Landbokommission (1786), hvor han hævdede meget
frisindede Anskuelser, ligesom han paa sine
Godser i Jylland og paa Sjælland gav Bønderne
Arvefæste og Hoverifrihed paa særdeles billige
Vilkaar.

8) Carl Theodor August v.
Scheel-P.
, Greve, f. 18. Marts 1811, d. 7. Juni 1892,
ældre Broder til ovenn. Otto v. P., førte
ligesom denne opr. Titel og Navn af Baron v. P.,
men fik 1853 »kgl. Tilladelse til at kalde sig
Scheel-P. og blev 1888 preussisk Greve. Efter
at have studeret ved tyske Universiteter og
taget jur. Embedseksamen i Kiel gjorde han
fra 1837 Statstjeneste, en Tid som Amtmand
over Sønderborg og Nordborg Amter, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free