- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
256

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plessen, von - Plessimeter - Plessit - Pleszewo - Plet - Plethon, Georgios Gemistos - Plethora - Pletsaamaskine - Pletsch, Oskar - Plett, Peter - plette - Plettenberg - Plettering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvrige Tid i Centraladministrationen i Kbhvn.
22. Marts 1848 indtraadte han i
Martsministeriet som Minister for alle tre Hertugdømmer,
men tog sin Afsked allerede den 24., da han
ikke var enig med sine Kolleger om det Svar,
der skulde gives den slesvig-holstenske
Deputation, der var ankommen fra Kiel, men
forblev i Kbhvn til Ministeriets Raadighed. I de
flg. Aar anvendtes han til forsk. Statshverv i
Hertugdømmerne og Udlandet. 1853 udnævntes
han til Overpræsident i Altona, men fik 1856
sin Afsked som Følge af sin politiske Optræden.
P. blev i disse Aar det slesvig-holstenske Partis
Fører baade i den holstenske
Stænderforsamling, hvis myndige og handlekraftige
Præsident han til Stadighed var, og i Monarkiets
Rigsraad, hvor han røgtede Ordførerhvervet
med stor Skarphed. Han tilhørte Partiets
aristokratiske Fløj, der foretrak
Hertugdømmernes Forbindelse med Danmark fremfor deres
selvstændige Stilling som tysk Smaastat, og da
alt Haab om en Personalunion med Danmark
var bristet 1864, holdt P. straks paa Landenes
Optagelse i Preussen. Efter Gennemførelsen
heraf 1866 blev han udnævnt til
Regeringspræsident i den ny Provins Slesvig-Holsten. Efter
at han 1879 havde taget sin Afsked som
Regeringspræsident, blev han livsvarigt Medlem af
det preussiske Herrehus og 1888 ophøjedes
han i den preussiske Grevestand. P. var, da
han døde, en af Holstens største Godsejere og
besad betydelige Fideikommisgodser i Danmark.

9) Wulf Henrik Bernhard
Scheel-P.
, Greve, f. 16. Febr 1809, d. 7. Juli 1876, ældre
Broder til foreg., var 1851—72 dansk Gesandt i
Sthlm, hvor han indtog en fremragende
Stilling i Selskabslivet og mellem Diplomaterne.
Han arbejdede med Glæde hen til et Forbund
mellem de tre nordiske Riger, og det var ikke
hans Skyld, at der ikke kom noget Resultat ud
af Forhandlingerne. Efter at have taget sin
Afsked af dansk Statstjeneste bosatte han sig
paa sine Godser i Holsten og vedblev at bevare
en dyb Ærefrygt og inderlig Hengivenhed for
Christian IX.
(C. F.). C. A. T.

Plessimeter, se Perkussion.

Plessit er den nikkelfattigste af de
Jernnikkellegeringer, som sammensætter
Meteorjern.
(N. V. U.). O. B. B.

Pleszewo [plæ’∫ævå], tysk Pleschen,
By i polsk Vojvodi Poznan, ligger 81 km
SØ. f. Poznan, 121 m o. H. ved Banen
Poznan—Kreuzburg. (1921) 7491 overvejende kat. Indb.
P. har Maskinfabrikation.
N. H. J.

Plet (af eng. plate), Varer, fremstillede ved
Plettering, navnlig Sølvplettering, ell. ogsaa
Metallet selv. Den galvaniske Forgyldning,
Forsølvning, Fornikling o. s. v., hvis Produkter,
fortrinsvis forsølvede, kaldes Elektroplet ell.
sjældnere Galvanoplet, fortrænger mere og mere
det egl. P. og betegnes ogsaa mere og mere ved
dette Navn.
(F. W.). Carl J.

Plethon [-to.n], Georgios Gemistos,
byz. Filosof (c. 1355—1450)), levede nogle Aar
i Firenze ved Mediciernes Hof, hvor han vakte
stærk Interesse for Studiet af Platon’s Filosofi
og gav Stødet til Oprettelsen af det kendte
platoniske Akademi. Ikke blot ved sin
Undervisning, men ogsaa ved en Rk. Skr blev han
saaledes Grundlæggeren af Renaissancens
Nyplatonisme, der blev af saa stor Bet. for den nyere
Tænkning, idet han var stærkt paavirket af den
antikke Nyplatonisme, navnlig af Proklos.
Selvstændig Tænker var P. ikke, men han satte sig
som Maal at genopvække antik Livsanskuelse
og antikke Idealer i Modsætning til
Middelalderen, baade dens aristoteliske Videnskabslære og
dens asketiske Moral; noget filosofisk Opgør
med Skolastikken bringer han ikke, men han
tror paa en ny, af gr. Kilder runden Religion,
hvoraf der vil opstaa en ny Etik, som vil
omforme det menneskelige Samfund, idet hvert
enkelt Individ stadig er under Omformning og
Fremgang til et højere og bedre Trin. P.’s
Værker er derfor væsentligst af kulturhistorisk
Interesse. (Litt.: Fr. Schultze, »G. G. P.«
[Jena 1874]).
W. N.

Plethora [-to-], se Fuldblodighed.

Pletsaamaskine, se Saamaskine.

Pletsch [plæt∫], Oskar, tysk Tegner og
Illustrator (1830—88), Elev af Bendemann i
Dresden, har vundet Navn ved sine vidt udbredte,
elskværdige Illustrationer — til Dels i Ludw.
Richter’sk Manér — til Børnebøger; hans
Tegninger ses saaledes ogsaa benyttede i danske
Børneblade. Bekendtest er Suiterne: »Allerlei
Schnick-Schnack«, »Wie im Hause geht n. d.
Alphabet«, »Kleines Volk« o. a.
A. Hk.

Plett, Peter, f. i Slesvig 1766, d. 1823, er
bleven bekendt ved, at han, der var Lærer i
Holsten, 1791, fem Aar før Jenner, benyttede
Kokoppevaccine, ledet dertil ved ganske
lignende Iagttagelser som Jenner. Se herom Jul.
Petersen: »Kopper og Koppeindpodning«, 1896, p.
209, og P.’s Beretning i
»Schleswig-Holsteinische Provincialberichte«, 1815).
(G. N.). J. S. J.

plette kaldes den Behandling af en fældet
Træstamme, at Barken pletvis tages af med en
Økse ell. Baandkniv. Formaalet med at p. er
at fremme Veddets Udtørring, uden at der
opstaar store Revner i det.
C. V. P.

Plettenberg [’plætənbærk], By i den sydlige
Del af preuss. Prov. Westfalen, 17 km SØ. f.
Altena. (1910) 5981 Indb., hvoriblandt 1/5
Katolikker. P. har forskelligartet
Metalvarefabrikation. Byen blev Købstad 1397. Landkommunen
P. har (1910) 6011 Indb.
(H. P. S.). O. K.

Plettering, Plakering ell. Doublering,
Beklædning af Overfladen af et uædelt Metal med
en mere ell. mindre tynd Plade af et mere ædelt
Metal, saaledes at der fremkommer et
uadskilleligt Hele. Man kan plettere paa den ene ell.
paa begge Sider af den uædle Metalplade
(enkelt ell. dobbelt P.). Almindeligst er det at
plettere Kobber med Guld ell. Sølv, og Nysølv
med Sølv (Guldplettering og Sølvplettering). Ved
Forgyldning og Forsølvning dannes
Overtrækket af ædelt Metal ved at udfælde det af en
Opløsning ell. ved at fordampe et Amalgam. Ved
P. lægges de to Plader med omhyggelig
rengjorte Overflader mod hinanden, Ædelmetallets
Rande bøjes om det uædle Metals, der glattes
ud, saa at Luftblærer undslipper, opvarmes til
Rødglødhede i Muffelovnen, presses over med
et krykkedannet Værktøj og valses gennem et
kraftigt Valseværk i hed Tilstand og gentagne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free