- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plettering - Plettet Rørhøne - Pleura - Pleuritis - Pleurocarpi - Pleurococcaceæ - Pleurodictyum - Pleurodonter - Pleurodyne - Pleuron - Pleuronectes - Pleuronectidæ - Pleuroperitonealhulen - Pleuropneumoni - Plevna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gange. Der fremkommer herved en fuldstændig
Vedhængning og tillige en Strækning. For at
sikre P. med Guld og Sølv paa en Kobberplade
overstryges denne henh. med en Opløsning af
Guldklorid og Sølvnitrat, hvorved der dannes
en fin Hud af Guld ell. Sølv, som bevirker
lettere Forbindelse med Ædelmetallet, der lægges
paa. Pletteret Traad fremstilles ved Trækning
af en Kobberstang, over hvilken der er skudt et
varmt Rør af tyndt Sølv.

I Tyskland, navnlig i Hanau, Pforzheim og
Schwäbisch-Gmünd, findes en stor Industri af
Smykker, fremstillede af guldpletteret Sølv,
Doublévarer (or doublé), for hvilke der er
stor Afsætning i Østerrig, Rumænien og Serbien.
I Frankrig er Doublé forbudt, da det let giver
Anledning til Bedragerier. Doublévarerne er ofte
frembragte ved Stanzning og af tynd Plade,
hvorfor de da fyldes med Harpiks, Kit ell.
Skriftmetal for ikke at ødelægges under
Brugen. Da guldpletterede Genstande af Sølv ved
tilstrækkeligt Slid bliver hvide, anvendes ofte en
guldlignende Messinglegering, Talmi, af c.
90 % Kobber og 10 % Zink, til Fremstilling af
saakaldt ægte Guldplake ell.
Talmiguld. Varen regnes for god, naar den holder
1 % Guld. P. af Sabler, Geværløb o. l. med
Guld og Sølv foregaar ved i den graverede ell.
ætsede Fordybning at nedlægge et Stk. Bladguld
ell. Bladsølv, presse til med Polerstaalet og
fortsætte med Indlægningen, til Fordybningen helt
er fyldt med Guld ell. Sølv.

Sølvplettering anvendes paa Kobber og
Messing og i senere Tid hyppig paa Nysølv.
Pletteret Nysølv kan, hvad Varighed og
Skønhed angaar, staa Maal med ægte Sølv, og
Sølvovertrækket er langt haardere og tættere end
paa Elektroplet. Sølvplettering ell. Sølvplake
egner sig navnlig til Tebakker, Te- og
Kaffeservicer, smaa Smykker, Uniformsknapper, fint
Beslag til Seletøj o. s. v. Ved Kunstsager er Sølvet
c. 1/10 af Vægten, ved Servicer 1/12, ved
Knapper, Beslag o. s. v. 1/70.

Platinplettering ell. Platinplake
anvendes til Smykker, men navnlig til platineret
Kobber i den kem. Industri; for bedre at faa
Platinet til at hæfte paa Kobberet forsølves
dette først.

Nikkelplettering af Jern har navnlig
Bet. i Militærteknikken, da adskillige Lande
fremstiller Kapperne til Geværprojektiler af
Nikkelplet.

Tinplettering af Bly, navnlig i Form
af Rør, udføres af Sundhedshensyn, oftest dog
kun paa den indvendige Side; inden i det korte
og tykke Blyrør støbes et Tinrør, man trækker
saa længe, til Røret har faaet ønsket Længde.

Særlig Bet. har P. ved Guldtrækkertraaden,
hvor »ægte Guld« betegner guldpletteret Sølv,
»demifin«: Guld paa sølvpletteret Kobbertraad,
nu ofte nikkelpletteret Kobbertraad, »uægte«:
Guld paa Kobber. Sølvet er enten »ægte«, ɔ:
massivt, ell. »uægte«, ɔ: pletteret paa Kobber.
Ogsaa her gør Elektropletteringen sig
gældende paa den egl. P.’s Vegne.

Hattemagerne »pletterer« den grove Filt med
et Lag af Bæver- ell. Odderhaar, Bomuldsgarn
»pletteres« med Silke.
(F. W.). Carl J.

Plettet Rørhøne, se Sumphøns.

Pleura [’plæ^u-], d. s. s. Lungehinde.

Pleuritis [plæ^u-], se
Lungehindebetændelse.

Pleurocarpi, se Bladmosser.

Pleurococcaceæ, Pleurococcus, se
Alger, S. 493, og Luftalger.

Pleurodictyum [plæ^u-] er en til Gruppen
Tabulata hørende sammensat Koral, hvis Stok
er lav, skiveformet og hyppig fastvokset til et
ell. andet ormeformet Legeme. De enkelte Dyrs
Geller er lave, kantede, indsnævrede nedadtil;
Skillevægge mangler helt ell. er antydede ved
svage Lister. P. er funden i devoniske
Aflejringer i Tyskland og Amerika.
J. P. R.

Pleurodonter [pl^æu-] kaldes største Parten
af de nulevende Krybdyr, idet Tænderne sidder
fæstede til Kæbens indre Side, i Modsætning til
Akrodonter (f. Eks. Kamæleonerne og den gl.
Verdens Leguaner: Agamerne), hvor de er
fæstede paa Kæbens Rand, og Thecodonter
(Krokodillerne), hvor de sidder i virkelige
Tandhuler.
R. H. S.

Pleurodyne [plæ^u-], se Bryststing.

Pleuron [’plæ^urån], By i Ætolien
(Grækenland) i Oldtiden, allerede omtalt i de homeriske
Digte.
H. H. R.

Pleuronectes [plæ^u-], se Flynderfisk
S. 286.

Pleuronectidæ [plæ^u-], se Flynderfisk.

Pleuroperitonealhulen [’plæ^u-]. Paa et
tidligt Trin af Fosterudviklingen dannes
Legemshulen (Krophulen, Coelomet, se Foster
Fig. 3,6) mellem Somatopleura (Fig. 3,4) og
Splanchnopleura (Fig. 3,5). Efterhaanden som
det opr. flade Fosteranlæg ruller sig sammen
mod Bugsiden, og Hjerte, Tarm og Lunger
udvikler sig mere, omdannes Legemshulen til de
serøse Huler (se Hinde), der senere i Form
af Hjertesækshulen (Pericardialhulen),
Bughulen (Peritonealhulen) og Lungehulerne
(Pleurahulerne) omgiver de nævnte Organer. Paa et
vist Trin af denne Udvikling staar Bughulen ved
en Kanal paa hver Side i Forbindelse med de to
Pleurahuler og kaldes da P. Under den videre
Udvikling skyder Mellemgulvet sig frem og
aflukker Peritonealhulen fra Pleurahulerne.
S. B.

Pleuropneumoni [plæ^u-pnæ^u-] (gr.),
Lungebetændelse, ledsaget af Lungehindebetændelse.

Plevna, mindre By i Bulgarien c. 5 km Ø.
f. Floden Vid, særlig bekendt p. Gr. a. Osman
Pasha’s haardnakkede Forsvar i de
feltbefæstede Stillinger omkring Byen under den
russ.-tyrk. Krig 1877—78. Efter Russernes
Fremtrængen over Balkan og Besættelse af Nikopolis
nødsagedes de til at standse den videre
Fremmarch p. Gr. a. Osman Pasha’s hurtige
Tilsynekomst med c. 14000 Mand ved P., et vigtigt
Vejknudepunkt, hvorfra den russ. Tilbagetogslinie
truedes. Russerne angreb 20. Juli den tyrkiske
Stilling, men Angrebet afvistes. Osman Pasha
forstærkede nu sin Stilling og trak
Forstærkninger til sig. Russernes Angreb fornyedes i
Dagene 30.—31. Juli, de sloges tilbage med meget
betydelige Tab. 11. Septbr forsøgte de nu
forenede Russere og Rumænere (c. 100000 Mand
med 440 Kanoner mod c. 40000 Mand og 60
Kanoner) efter fl. Dages Artilleribeskydning at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free