- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
259

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pligtarbejde - Pligthugger - Pligthuse - Pligtlod - Plimsoll, Samuel - Plinius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Staten, til Kommunen ell. undtagelsesvis til
private. M. H. t. den første Art af P. mærkes I
dansk Frd. af 27. Maj 1848, hvorefter der for
Fremtiden ikke ved Bortleje af Huse og
Boliger paa Landet maa betinges Arbejde som
Vederlag for Brugen. I øvrigt er Vedtagelser om
P. gyldige, men P. iflg. Vedtagelse spiller i det
hele langtfra den Rolle nu som tidligere, efter
at det Gaarde og Bolssteder tidligere
paahvilende Hoveri og Pligtarbejde nu er afløst (jfr
Hoveri). Heller ikke det Landboerne i H. t.
Lovgivningen paahvilende P. har længere den
Bet. som i tidligere Tid. De vigtigste danske
Lovbestemmelser, der hjemler P., er: Frd. om,
hvad der i Strandingstilfælde bør iagttages, af
28. Decbr 1836, Frd. om Fribefordringsvæsenet
i Danmark af 26. Juni 1844, Lov om
Brandpolitiet paa Landet af 2. Marts 1861, jfr Lov af 1.
Marts 1889, L. om Sandflugtens Dæmpning af
29. Marts 1867 § 8, L. om Vejvæsenet af 21.
Juni 1867 § 9 samt L. om Snekastning af 22.
Apr. 1904.
H. Gr.

I Norge gør L. om Brandvæsenet af 15. Aug.
1908 det til Pligt for enhver at yde Hjælp ved
Slukning af Brand. Iflg. L. af 2. Juli 1921 om
Indskrænkning i Brug af Ild i Skov og Mark er
enhver inden for Herredet bosat arbejdsfør
Mand pligtig til efter Tilsigelse af Brandchefen
ell. Brandmesteren at møde ved Skovbrand og
deltage i Slukningsarbejdet. Af andre Love,
som i nogen Grad paalægger P., kan nævnes L.
om Skydsvæsenet af 14. Juli 1893, L. om
Stranding og Vrag af 20. Juli 1893 og Vejloven af 21.
Juni 1912. — Kontraktmæssig P. har hidtil
været alm. i Husmandsforholdet, til Dels ogsaa i
Lejlændingsforhold.
K. Ø.

Pligthugger, se Pligt (Søv.).

Pligthuse. Medens der efter dansk Ret
gælder den Regel, at Bønder gaardene skal
opretholdes som selvstændige Avlsbrug (jfr.
Bondejord), paahviler der som Regel ikke Ejere
af Huse paa Landet Forpligtelse til at
opretholde disse som selvstændige Avlsbrug, jfr. dog
herved de midlertidige Bestemmelser i Lov Nr.
165 af 1. Apr. 1921 om Forbud mod Nedlægning
af bestaaende Landbrug m. m., der ved Lov
Nr 83 af 29. Marts 1924 er forlænget til at
gælde indtil den 1. Apr. 1925. En vigtig
Undtagelse gælder dog m. H. t. de saakaldte
Pligthuse ɔ: Huse, som bestandig skal
vedligeholdes med Bygninger og Beboere. Oprettelse af
P. finder Sted, naar Bøndergaarde nedlægges
ell. sammenlægges, for at tjene som Vederlag
for den ell. de Gaarde, der forsvinder ved
Nedlægningen ell. Sammenlægningen. Saaledes
skulde der iflg. § 11 i Frd. af 27. Septbr 1805, naar
en Godsejer nedlagde en Fæstegaard for at
indtage dens Jorder til Fredskov, udlægges 2 P.,
hvert med et Tilliggende af mindst 3 Tdr Land
Middeljord. Ligeledes skal der iflg. § 3 i L. af
6. Apr. 1906, jfr. § 32 i L. af 8. Juni 1912, naar
der meddeles Bevilling til Nedlægning af en
Selvejerbondegaard, i samme Kommune
udlægges 1 P. med et Tilliggende af mindst 2 ha
Middeljord, og iflg. § 17 i samme Lov, jfr. § 32
i L. af 8. Juni 1912, skal der, naar der
meddeles Bevilling til Sammenlægning af 2 ell. 3
Bøndergarde, for hver Gaard, der ved
Sammenlægningen nedlægges, i samme Kommune
oprettes 1 P. med et Tilliggende af mindst 2 ha
Middeljord. I de to sidstnævnte Tilfælde kan
Landbrugsministeriet dog efter
Omstændighederne efter vedk. Kommunalbestyrelses Anbefaling
frafalde Fordringen om Oprettelse af P.
Ligeledes kan Ministeriet efter vedk.
Kommunalbestyrelses Anbefaling meddele Tilladelse til
Nedlægningen af bestaaende P. Om Udstykning
af P. jfr Udstykning. Som en særlig Art af
P. kan endvidere nævnes de i Henhold til L. af
24. Marts 1899, 22. Apr. 1904, 30. Apr. 1909, 13.
Juni 1914, 22. Juni 1917 og 4. Oktbr 1919
oprettede Husmandsbrug.
H. Gr.

Pligtlod, se Tvangsarving.

Plimsoll [p£imsål], Samuel, eng.
Menneskeven (1824—98), blev 1854 Kulhandler i London,
og sad 1868—80 i Underhuset som udpræget
Liberal. Oprørt over samvittighedsløse Rederes
egennyttige Adfærd med at udsende
usødygtige, men højt forsikrede Skibe (»P.’ske
Ligkister ell. P.’ere«), stræbte han at sætte en Bom
derfor; han skrev 1873 Our seamen og
udvirkede endelig 1875, at Loven om Handelsflaaden
(jævnlig kaldet P.-Loven) paabød, at intet Skib
maatte sejle ud, forinden en Undersøgelse var
foretaget af Fagmænd.
E. E.

Plinius, rom. Forfattere.

1) Gajus P. Secundus, f. i Comum 23
e. Kr., d. 79 ved Vesuvs Udbrud, var en
højtstaaende civil og milit. Embedsmand; en Tid
førte han en Rytterafdeling i Germanien, senere
fik han med Finansforvaltningen at gøre, og i
sine sidste Aar kommanderede han den Afdeling
af Flaaden, som havde Station ved Forbjerget
Misenum. Ved Vesuvs Udbrud 79 sejlede han
med et Par Skibe over til Stabiæ for at komme
den derværende Befolkning til Hjælp; men han
omkom, inden det lykkedes at slippe bort. P.
var en overordentlig flittig Mand og anvendte
al sin Fritid til litterær Virksomhed. Han skrev
foruden nogle mindre Skr af milit. og
antikvarisk Indhold to store hist. Værker om
Romernes Krige med Germanerne og om hele
Romerrigets Historie under de nærmest foregaaende
Kejsere (rimeligvis Aarene 41—71). Medens alle
disse Værker er tabte, har vi endnu hans store
Naturalis historia i 37 Bøger, hvori han har
søgt at samle hele sin Samtids Viden paa det
naturhistoriske og kulturhistoriske Omraade.
Han fremstiller først sine Anskuelser om hele
Verdensbygningen, om Astronomi, Meteorologi
o. l.; dernæst kommer et udførligt geogr.
Afsnit, hvorefter han beskriver Menneskelegemets
Bygning og endelig med stor Udførlighed
behandler Dyr, Planter og Mineraler, saaledes at
han indlader sig stærkt paa den Anvendelse,
Menneskene gør af dem: Behandlingen af
Dyreriget og Planteriget giver ham saaledes
Anledning til vidtløftig at omtale Tilberedelsen af
Lægemidler, og til Omtalen af Mineralriget
knytter han kunsthistoriske Meddelelser. Sine
Noticer har han samlet fra talrige Kilder; men
da han paa de fleste Omraader ikke var særlig
sagkyndig, er hans Kritik ofte meget
mangelfuld. Stilen er i Reglen meget knap og
skematisk; men undertiden hæver han sig til
temmelig svulstige moraliserende Betragtninger. For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free