- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
260

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plinius - Plinlimmon - Plint - Pliocæn - Plisse - Plissolophidæ - Plocanium - Ploceidæ - Plock - Plockhorst, Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

os er hans Værk af meget betydelig Interesse
ved de talrige Oplysninger, som det giver paa
Omraader, der ellers sjælden behandles af
Oldtidens Forfattere. — Udgaver er bl. a. leverede
af Gronovius (3 Bd, Leyden 1669), Franz (10
Bd, Leipzig 1778—91), Sillig (8 Bd, Gotha
1851—58), Detlefsen (6 Bd, Berlin 1866—82) og Jan
og Mayhoff (6 Bd, Leipzig 1875—1908).

2) Gajus P. Gæcilius Secundus,
foreg.’s Søstersøn og Adoptivsøn, f. i Comum
62 og d. omtr. 113. Han optraadte som Taler
og Sagfører og opnaaede høje Embeder; i sine
sidste Aar var han Statholder i Bithynien og
Pontos. Vi har af ham Panegyricus, en temmelig
svulstig Lovtale over Kejser Trajan, holdt i
Anledning af P.’s Tiltrædelse af Konsulatet.
Fremdeles har vi en Brevsamling i 9 Bøger, hvortil
slutter sig en Bog, som indeholder den
Brevveksling, P. som Statholder førte med Trajan.
P.’s Breve, som er rettede til en talrig Mængde
af hans Venner, synes at være nedskrevne med
Tanken om Udgivelse. De viser ham som en
elskværdig og aandrig, men ogsaa noget
forfængelig Mand; hans Stil er ofte noget
affekteret. Vi faar gennem disse Breve fyldige
Oplysninger om det daglige Liv i Roms fornemme
Kredse og om Tidens litterære Forhold.
Interessante er ogsaa de to Breve, hvori han efter
Selvsyn skildrer Vesuvs Udbrud i 79, hvorved
hans Morbroder fandt Døden. Brevvekslingen
med Trajan giver os værdifulde Oplysninger om
Provinsforvaltningen. — Udgaver er besørgede
af Gesner (Leipzig 1770), Gierig (smst. 1806),
Döring (2 Bd, Freiberg 1843), Keil (Leipzig
1870), Kukula (2. Opl., Leipzig 1912) og Melmoth
(2 Bd, London 1915). Brevene er overs. paa
Dansk af Schmidt (Kbhvn 1754), Panegyricus af
Guldberg (Sorø 1763). (Litt.: Grasset, Pline
le jeune
[Montpellier 1865]; Bender, »Der
jüngere P.« [Tübingen 1874]; E. Allain, Pline
le jeune et ses héritiers
[4 Bd, Paris 1901—02];
A. Ræder, »Fra keisertidens Rom« [Kria 1915,
med Overs. af en Del af Brevene]).
H. H. R.

Plinlimmon [p£in’£imən], Bjerggruppe i
Wales paa Grænsen mellem Cardigan- og
Montgomeryshire. Den naar en Højde af 752 m og
forbinder Bjergene i Nord- og Syd-Wales. Her
har Severn, Wye og fl. mindre Floder deres
Kilder.
(M. Kr.). G. G.

Plint (gr. plinthos, egl. Teglsten) kaldes det
retkantede kvadratiske ell. rektangulære Led,
som danner Fodstykket for en Søjlebasis, en
Statue, Vase e. l. — Søjle-P. forekommer først
i den ioniske Stil.
C. A. J.

Pliocæn er i den stratigrafiske Geologi
Betegnelsen for den yngste af Tertiærsystemets
Afdelinger. Sammen med den miocæne
Afdeling kaldes den neogen i Modsætning til
palæogen, hvorunder sammenfattes
Tertiærsystemets tre ældste Afdelinger (paleocæn,
eocæn og oligocæn). I Europa har de p.
Aflejringer i Reglen ikke saa stor en Udbredelse som
de miocæne, hvilket tyder paa, at Havet har
trukket sig tilbage; i nogle Egne (f. Eks. Dele
af det nordvestlige Frankrig, i Belgien, England
samt Italien) er Niveauforandringen dog gaaet i
i modsat Retning. — Stenarter. Hyppigst
træffer man glimmerholdigt eller jernholdigt
Sand, Sandmergel ell. Lermergel, undertiden
Konglomerater; i underordnede Lag findes af
og til kalkholdige Stenarter, ofte rige paa
Bryozoer; ligeledes træffes hyppig Lag af
tørveagtige Brunkul samt undertiden vidtstrakte
Gipslejer. Af Eruptiver spiller særlig Basalt en
stor Rolle. — Plante- og Dyreverdenen
nærmer sig i Løbet af den p. Tid meget stærkt
til Nutidens: i Middelhavslandene f. Eks. faar
den omtr. samme Præg som den nulevende. Af
Planter træder her i Europa de
nordamerikanske Former mere tilbage, medens de
mediterrane og asiatiske Former træder mer og mer i
Forgrunden; hen imod Slutn. af Tidsrummet
har Planteverdenen allerede antaget et nærmest
til den nuv. sydeuropæiske svarende Udseende.
Noget anderledes forholder Dyreverdenen sig.
Den sammensættes nemlig til Dels af
kæmpemæssige, planteædende Pattedyr og har endnu
et tropisk Præg med mange afrikanske Slægter
og flere nu fuldstændig uddøde Grupper, kendte
bl. a. fra Pikermifaunaen (s. d.); ved
Siden heraf optræder ogsaa sydeuropæiske
Typer. Særlig kan fremhæves Dinotherium,
Hipparion, Mastodon, Rhinoceros, Helladotherium,
Machairodus (Sabelkat), mange Aber, Heste,
Hjorte, Hyæner o. s. v.; hen imod Slutn.
af den p. Tid fremkommer ægte Elefanter.
Land- og Ferskvandskonkylier har et ganske
sydeuropæisk Præg, idet de tropiske Former
her mangler. Mærkelig er arktiske Molluskers
Indvandring til England og til Dels ogsaa til
Middelhavslandene. Inddeling og
Udbredelse se under Tertiærformationen.
J. P. R.

Plisse (fr.) kaldes et Stk. Tøj, der er lagt
i saa skarpe Læg, at disse kan holde sig uden
at være syede ned.
R. H.

Plissolophidæ [-’fi.-] (Plictolophidæ),
Familienavn for Kakaduer; se Papegøjer.

Plocanium, se Alger, S. 497.

Ploceidæ, se Vævere.

Plock [pwåtsk], Plozk, 1) tidligere russ.
Guvernement, som nu sammen med det tidligere
Guv. Warszawa udgør det polske Vojvodi
Warszawa. 2) By i polsk Vojvodi Warszawa, ligger
paa den stejle højre Bred af Weichsel 101 m
o. H. (1921) 25770 Indb., hvoraf 1/3 er Jøder.
P. bestaar af en gl og en ny Bydel, har en
Domkirke fra 11. Aarh., Synagoge, Seminarium,
Gymnasium og Teater og driver en Smule
Industri og Handel. P. er en af Polens ældste
Byer og var tidligere Masoviens Hovedstad;
men dens Opkomst er stadig blevet hemmet ved
de gentagne Plyndringer af Preussere, Litauer
og Svenskere. — Novbr 1914 stod der heftige
Kampe om Byen, som 15. Febr 1915 besattes
af Tyskerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Plockhorst [’plåkhårst], Bernhard, tysk
Maler, f. 2. Marts 1825 i Braunschweig, d. 18.
Maj 1907 i Berlin. P. gennemgik en righoldig
Skole, bl. a. under Piloty og Couture; han
virkede en Tid som Prof. i Weimar, senere i
Berlin. Hans religiøse Arbejder har sikret ham et
stort Publikum; lidet særprægede og ikke
dybtgaaende i Følelsen stiller de Skikkelserne klart
og tiltalende frem for Beskueren i et
akademisk-tilvant Formsprog: »Maria og Johannes ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free