- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han aldrig nogen afsluttende Eksamen. Med
sin livlige Intelligens, sin letvakte Begejstring
for Tidens ny Ideer og sin ualmindelige Evne
til at udtrykke sine Tanker baade paa Vers og
i Prosa kom han snart til at spille en betydelig
Rolle i Studenterlivet, saaledes som det rørte
sig paa Regensen og i den oppositionelle
Studenterforening Academicum, som han var
Medstifter af. Han besad tidlig en Del af de
Egenskaber, som gør en Mand til Fører for sine
Jævnlige: Sikkerhed paa egne Meningers
absolutte Ret, Herskelyst, ildnende og
fremaddrivende Evne. Han, der ogsaa vedblev at staa i
Studenternes Kreds, længe efter at de fleste af
hans Jævnaldrende havde forladt den, blev da
ikke blot Studenternes Sanger og Festtaler,
men ogsaa deres ubestridte Fører. Fra 1839 blev
han Medarbejder ved »Fædrelandet« og fra
1841 dets ledende Redaktør. Bladet indtog
allerede dengang Førstepladsen inden for den da
i øvrigt kun lidet udbredte liberale Presse, og
P. fæstnede og hævede yderligere dets
Anseelse ved sin nære Forbindelse med de
politisk ledende Liberale og ved sine betydelige
Evner som politisk Journalist. Det var ikke som
Nyhedsblad eller overhovedet ved den
journalistiske Teknik, »Fædrelandet« paa den Tid
hævdede sin Stilling, men ved de ledende og
indsendte Artiklers Vægt og fremfor alt
derved, at Bladet i saa høj Grad var af een
Støbning og saa konsekvent forfægtede sine Ideer.
De tre politiske Grundtanker, som for P. var
de ledende, var de tre nordiske Folks nærmest
mulige politiske Sammenslutning, Slesvigs
Tilknytning til Kongeriget og Adskillelse fra
Holsten og Indførelsen af en fri Forfatning,
nærmest efter den norske Grundlovs Mønster.
Derimod nærede han en ringere Interesse for den
rent indre Lovgivningsvirksomhed og for
sociale Spørgsmaal i det hele, og han har paa
disse Omraader ikke præsteret noget af
selvstændig Bet., ligesom han her savnede
tilstrækkelig indgaaende Kundskab. Dette udelukkede
dog ikke, at han over for fl. af Tidens sociale
Opgaver, saaledes den liberale
Landbolovgivning og Løsningen af den gamle Told- og
Næringslovgivnings Baand, indtog en velvillig og
tilskyndende Holdning. Størst personlig
Indflydelse øvede P. paa den skandinaviske
Bevægelse. Han var Studenternes Leder og
Ordfører paa det banebrydende Tog til Upsala 1843,
ligesom ved Studentermødet i Kbhvn 1845;
gennem sine Sange, Artikler og Taler øvede han
den virksomste Agitation for den skandinaviske
Idé og formede for en væsentlig Del dens
Program, og endelig blev han ved sine
vidtstrakte Forbindelser i de to andre Lande
Bevægelsens naturlige Midtpunkt.

1848—49 kom P. til paa mere end een Maade
at spille en fremtrædende Rolle.
»Fædrelandet«’s Kontor blev under Martsbevægelsen
Samlingsstedet for den liberale Oppositions Ledere,
og herfra udgik f. Eks. Beslutningen om
Kasinomødet 20. Marts og det Lehmann’ske Udkast til
Borgerrepræsentationens Adresse. Ved selve
Kasinomødet var P. en af Hovedtalerne. Da
Martsministeriet var kommet til Roret, steg
»Fædrelandet«’s Indflydelse og Anseelse
overordentlig, og det ansaas alm. for Ministeriets
Organ, hvad P. dog, af Frygt for at miste sin
Uafhængighed, ikke ønskede, det skulde være.
Vinteren 1848—49 kom han paa Kant med
største Delen af sine tidligere Meningsfæller ved i
en Række Artikler at forfægte Slesvigs Deling
som et mindre Onde end den slesvigske
Selvstændighed, som da stod paa Dagsordenen.
Skønt P. som Regel stod paa sit Partis venstre
Fløj, gjorde han, da »Bondevennerne«
Sommeren 1848 udskilte sig som særligt Parti,
bestemt Front imod dem; han, som de øvrige
Nationalliberale, kunde ikke forsone sig med
Tanken om, at det politiske Førerskab kunde
ligge andetsteds end i de »intelligente« Klasser.
I den grundlovgivende Rigsforsamling
indvalgtes P. som Repræsentant for Kolding-Kredsen,
og han var her en af de Nationalliberale, som
optraadte kraftigt til Gunst for den almindelige
Stemmeret.

I de flg. Aar vedblev P. paa forsk. Maade
at øve en betydelig Indflydelse. »Fædrelandet«
bevarede i den alm. Mening sin politiske
Førsterangsstilling, selv om det journalistisk
distanceredes af »Dagbladet«. Mindre fremtrædende
var P.’s Indflydelse paa Rigsdagen, hvor han
1854—57 havde Sæde som Folketingsmand for
Svendborg-Kredsen og fra 1859 som
Landstingsmand for Fyn. Ved Studentermødet i Upsala
1856, hvor han var Studenternes Ordfører over
for Kong Oskar, kom han i personlig
Forbindelse med denne, og han fik en ikke ringe
Indflydelse paa Kongens skandinaviske Planer,
som gav sig Udslag i det kendte Alliancetilbud.
Den danske Regerings Afvisning, som skyldtes
Helstatspolitikken, gjorde P. end bitrere stemt
mod denne, og han stillede sig i det væsentlige
oppositionelt til det Forsøg, som efter Ørsted’s
Fald gjordes med »den konstitutionelle
Helstat«. Ogsaa Hall’s langsomme og forsigtige
Gliden over mod Eider-Staten gennem
»Indrømmelsernes« Politik syntes ham fordægtig; han
vilde en hurtig og resolut Afgørelse med
Overskæring af det Baand, som forbandt
Danmark-Slesvig med Holsten, og hans Motiv var først
og fremmest, at han følte sig overbevist om, at
en saadan Politik var Betingelsen for den
skandinaviske Alliance, som han ogsaa under
Karl XV’s Regering og gennem stadig
Forbindelse med denne Konge og hans personlige
Omgivelser søgte at fremkalde. Jo mere
Skandinavismen og Eiderstats-Tanken traadte i
Forgrunden i hans Politik, jo mere underordnede han
sin Optræden i andre Sager under Hensynet til
dem og traadte ved fl. Lejligheder i Forbindelse
med den Fløj af Venstre, som stod disse
Bestræbelser nær. Dette viste sig f. Eks. ved hans
forholdsvis velvillige Holdning over for det
Rottwit’ske Ministerium, hvis Udenrigsminister,
Blixen Finecke, var ivrig Skandinav, og siden,
da han sammen med en Del, navnlig
grundtvigske Elementer af Venstre, stiftede den
ultraeiderdanske Dannevirkeforening. Det maa
ogsaa fremhæves, at han skarpt optraadte imod
de Coninck’s Fordømmelse af Venstre og hans
Angreb paa den alm. Valgret. Hans uafhængige
Stilling ved disse o. a. Lejligheder og hans ofte
unødig skarpe Angreb paa de Personer, som til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free