- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plov - Plovdiv - Plovkørfugl - Plovskat - Plovskærbenet - Plozk - Pludderhoser - Plukhugstdrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Aasens Forlængelse, saa Plovmanden maa gaa
i Furen. P. fremstilles i forsk. Typer. De
danske Sving-P. fra Beg. og Midten af det 19. Aarh.
og indtil omkring 1880 blev fortrinsvis
fremstillede af Landsbysmedene, og hver af disse lavede
sin Type, der var karakteristisk for den
paagældende Egn, mest alm. var P. med ret stejl
Skruemuldfjæl. Materialet i disse P. var
uensartet, og selv om de gjorde et ganske godt
Arbejde, saa viste Plovprøver og praktiske
Erfaringer, at de var ret tunge i Forhold til deres
Arbejdsevne, og det førte til Indførelsen af
forsk. Mærker amerikanske og tyske P.
Senere er de amer. P. med Held blevet
efterlavede paa danske Fabrikker, og der er navnlig
paa Fyn opstaaet en betydelig P.-Industri. Flere
af de tyske P. er Karreplove, d. v. s. P.,
hvor Aasen hviler løst i en Karre forbundet til
denne ved Hjælp af Kæder, som tillige benyttes
til Indstilling.

Den amer. Sulky-P. hviler paa to Hjul og
er forsynet med Sæde og har Kørestang.

Reolploven har to Plovlegemer, et stort
og et mindre, men tager kun een Fure. Det
forreste mindre Plovlegeme afskræller Furens
øverste Del i hele dens Bredde og kaster det
ned i Forfuren, hvorved Græs, Stub o. l. bliver
særdeles godt dækket.

Universal-P. er en P., der kan benyttes
i forskelligt Øjemed, idet Plovlegemet kan
aftages og erstattes med forskellige Apparater til
Roeløftning, Kartoffeloptagning,
Undergrundsløsning, Skrællepløjning o. s. v.

Tallerken-P. ell. Disc-P. har i St f.
Skære og Muldfjæl skraatstillede buede
Staaltallerkner, der under Rotation afskærer og
vender Furen; de bruges nærmest til Motorkraft.

I Kartoffelmarkerne anvendes Hyppe-P. med
to Muldfjæl, der kan stilles mere ell. mindre til
Siden.

Vandfure-P. anvendtes meget i tidligere
Tid, da Dræning var ukendt, og brugtes til at
trække Vandfurer paa Markerne, naar disse var
pløjede.

Dobbelt-P. har 2 Plovlegemer, der
arbejder i samme Dybde i hver sin Fure; de
forekommer som Karre-P. paa samme Maade som
Enkeltplovene, men bygges nu mest med
Plovlegemerne befæstede i en stiv Ramme. Ved Brug
af Dobbelt-P. opnaar man at faa udført omtr. det
samme Arbejde som med 2 Enkelt-P., medens
der samtidig spares 1 Mand og 1 Hest. Foruden
til 2 Furer har man P. til 3 ell. fl. Furer.
Skrælle-P. er et Eksempel paa sidstnævnte,
den arbejder i ringe Dybde og anvendes
fortrinsvis til Nedpløjning af Stub.

En speciel Form af P. har man i Vende-P.,
ved hvis Brug man undgaar Agerrén og
Agerryg. Vende-P. kan have forsk. Udformning.
Undertiden er den bygget som en dobbelt P., hvor
Plovlegemerne vender mod hinanden, under
Arbejdet er det ene løftet; denne Form
benævnes Kippe-P. Andre Vende-P. er
Tvillingplove, der har dobbelt Plovlegeme, som drejes
om en vandret Akse; paa nogle Former er
Plovlegemerne bygget i hinandens Forlængelse, men
vender hver til sin Side; ved Vendingen bliver
Plovlegemerne stadig i Furen, medens Aas og
Styrestænger drejer om en lodret Akse, der
staar op fra Midten af de samlede Plovlegemer.
I Amerika er der nu fremkommet en ny Type
af Vende-P., bygget som en Sulky-P. med to
parallelt liggende Plovlegemer. Under Arbejdet
er det ene Plovlegeme løftet.

Paa store Arealer bruges, særlig i Tyskland.
Damp-P., flerfurede Kippe-P., der trækkes
ved Kæde fra 1 ell. 2 Lokomobiler. I de seneste
Aar er fremkommet P. til mek. Drivkraft enten
sammenbygget med Fremdriftsmotoren ell. som
Paahængsplove til Tractorer. I St f. P. med
Muldfjæl og Skær anvendes her undertiden
Disc-P.

En særlig Form for Maskiner til
Jordbearbejdning er Fræserne, store kraftige
Motormaskiner, der pulveriserer Jorden med
Spader ell. Kroge af forsk. Form.

Plovenes Kraftforbrug angives ved Kraften i
kg pr. dm2 af Furens Tværsnit, naar
Kørehastigheden er 1 m/Sek. Større Pløjedybde vil
forøge Kraftforbruget i langt højere Grad end
større Furebredde.
A. C-n.

Plovdiv, se Philippopel.

Plovkørfugl, se Digesmutte.

Plovskat var i Middelalderen en
ekstraordinær Skat paa fast Ejendom, der paahvilede
alle Undersaatter, ogsaa Gejstlighed og Adel,
og som udrededes med et vist, hver Gang
Skatten paalagdes, fastsat Beløb af hver Plov, det
vil i Virkeligheden sige af saa stort et Stykke
Jord, som kunde dyrkes med een Plov. P.
kendtes baade i England og Danmark og
anvendtes ikke alene af Staten, men ogsaa af
Gejstligheden. P. var som en af de første direkte
Statsskatter paa Jorden meget forhadt, og det er
kendt, at Kong Erik Plovpenning fik sit Tilnavn
efter den P., han 1249 udskrev, men P. var i
øvrigt allerede paalagt under Valdemar Sejr,
ja maaske endog før hans Tid. Skattens
Størrelse var i 13. Aarh. moderat, men under Erik
Menved udskreves den gentagne Gange med
saa betydelige Beløb som 1 Mark Sølv af hver
Plov, hvorfor Christoffer II ogsaa ved sin
Haandfæstning af 1320 maatte forpligte sig til
ikke at opkræve P.; desuagtet udskrev han 1325
atter P., men senere hører vi intet om denne
Statsskat. Ydelser til Gejstligheden af Ploven,
som Plovkorn og Plovbrød, vedblev man at
opkræve indtil Christian III’s Reces 1536.
(Ludv. H.). P. J. J.

Plovskærbenet (vomer) er en uparret,
rombeformet, næsten papirtynd Knogle, der danner
en Del af Skillevæggen mellem de to Næsehuler.
Det er opadtil i Forbindelse med Sibenet og
Kilebenet, fortil med den bruskede Del af
Næseskillevæggen; nedadtil hviler det paa Overkæbe-
og Ganebenene, medens den bageste Rand vender
frit ud mod Næsesvælgrummet, dannende
Grænsen mellem de to bageste Næsebor.
S. B.

Plozk, se Plock.

Pludderhoser, se Dragt, S. 376.

Plukhugstdrift kaldes den Behandling af
Skov, ved hvilken man borttager enkelte Træer,
spredt paa et stort Areal, hvis Bevoksning
derved efterhaanden bliver sammensat af Træer i
alle Aldre, tilfældig blandede mellem hverandre;
store Skovdistrikter inddeles ofte i f. Eks. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free