- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pluton - plutoniske Dannelser - Plutonisme - Plutos - Plutus - Pluviale - Pluviograf - pluviôse - Pluvius - Plücker, Julius - Plücker'ske Ligninger - Plüddemann, Martin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kornet Magt til at bryde frem. Navnet findes
hos Digtere fra 5. Aarh. og bruges senere i
Flæng med Ordet Hades. Det fremkom som
Udtryk for mildere Forestillinger om
Underverdenens Hersker, som først opstod i Eleusis, men
derfra bredte sig saavel mod Ø., til Lilleasien,
som til Makedonien mod N. Saaledes er P.
oftere i Kunsten fremstillet sammen med
Persefone med Overflødighedshorn ell. Aks. Mere og
mere tænktes Hades-P. som den store
Folkesamler, der har det rummelige Herberge, som
gæstfrit modtager alle, der kommer; dog
bryder af og til ogsaa de ældre Forestillinger
igennem; hans Navn vækker Uhygge, og han
tænkes som Jægeren, der forfølger sit Bytte, ell.
han indhenter Menneskene med sin hurtige, med
sorte Heste forspændte Vogn. Smlg.
Underverdenen.
H. A. K.

plutoniske Dannelser kaldes visse
kiselsyreholdige Bjergarter (Granit, Syenit, Gabbro,
Diorit, Diabas, Porfyr o. a.), som man p. Gr. a.
deres kem.-miner. Sammensætning og deres
Optræden i Gange ell. som Strømme og tillige p.
Gr. a. deres Mangel paa indesluttede organiske
Levninger anser for analoge med Nutidens
vulkanske Stenarter. At Vulkankegler, Lapilli o. a.
af Vulkanerne udslyngede Produkter i Reglen
mangler, forklares ved den stærke Forvitring
og Denudation, der har fundet Sted, siden disse
Vulkaner var virksomme. De p. D. anses
altsaa for Dybdebjergarter, dannede i stor
Dybde af det samme Magma, som ved
Overfladen dannede Overfladebjergarter;
mellem disse to Grupper af Bjergarter findes
Overgange. Ved Erosion er
Overfladebjergarterne fra Fortidens Vulkaner førte bort, saa at
Dybdebjergarterne nu danner Overfladen.
J. P. R.

Plutonisme, en geologisk Teori, hvis
Tilhængere (Plutonisterne) hævdede, at ved
Siden af Vandet havde ogsaa et endnu ikke
afkølet og størknet Jordindre haft Indflydelse paa
Jordskorpens Dannelse. Smlg. Neptunisme.
J. P. R.

Plutos, allegorisk Personifikation af
Rigdommen (gr. πλουτος), opr. specielt den, som
kommer af Agerdyrkning; hos Hesiodos
fortælles, at han var Søn af Demeter og Iasion,
paa Kreta »avlet paa den tre Gange pløjede
Brakmark«. Han fremstilledes af Kunsten i
Reglen som et Barn og med
Overflødighedshorn, saaledes bl. a. paa et Vasebillede, hvor
han ses sammen med andre eleusinske
Guddomme. En i Oldtiden anset Statue af
Kefisodotos, kendt dels fra Mønter, dels fra en Kopi i
München, fremstillede Eirene (den
personificerede Fred) med P.-Barnet paa Armen (Afb. Bd
VI S. 795), og i Thespiai saas hans Billede
sammen med et af Athene som Haandværkets
Beskytter. Ogsaa sættes han i Forbindelse med
Tyché, Lykken. Ofte tænkes han som blind.
Aristofanes’ Komedie Plutos har Navn efter
ham. Smlg. Pluton.
H. A. K.

Plutus, Personifikation af Rigdommen, en
sjælden nævnt rom. Guddom, er identisk med
Grækernes Plutos.
H. A. K.

Pluviale (lat. af pluvia, »Regn«), egl.
Regnkaabe, dernæst en Kaabe, som
romersk-katolske gejstlige bærer ved særlige kirkelige
Handlinger.
A. Th. J.

Pluviograf, Pluviometer, er en
registrerende Regnmaaler, ɔ: et Apparat, der paa
lgn. Maade, som det finder Sted ved en
Barograf, ved en Kurve paa et Stykke inddelt
Papir angiver Højden af den faldne Nedbør, saa
man paa »Pluviogrammet« kan aflæse, baade
hvor megen Regn der er faldet inden for et
vist Tidsrum, til hvilke Klokkeslet Regnen er
begyndt ell. ophørt, og Regnens Intensitet til
forsk. Tider (mm i Minuttet).
H.-P.

pluviôse [ply’vio.z] (fr.), Regnmaaned, den
5. Maaned efter den fr. Revolutionskalender,
den 2. Vintermaaned, fra 20. Jan. til 18. Febr.
Se Kalender, S. 390—91.

Pluvius ell. pluvialis, Tilnavn til Juppiter
som den befrugtende og opretholdende
Regngud.
H. A. K.

Plücker [pløkər], Julius, tysk
Matematiker, f. 1801 i Elberfeld, d. 1868 i Bonn, var
1834—36 Prof. i Matematik i Halle og fra 1836 til
sin Død Prof. i Matematik og Fysik i Bonn.
Han har fremfor nogen Fortjenesten af at have
skabt den moderne analytiske Geometri. I sit
første store Værk: »Analytisch-geometrische
Entwickelungen« (1828) viser han, hvorledes man
i mange Undersøgelser kan opnaa en umaadelig
Simplifikation ved at bruge afkortede
Betegnelser for Kurvers og Fladers Ligninger.
Trekantskoordinaterne (se Koordinater) i den nu
gængse Form skyldes P., der fremstillede og
anvendte dem i »System der analytischen
Geometrie« (1835). Han havde i det hele klart Blik
for det store Udbytte, som man kan opnaa ved
i et Bevis, ført f. Eks. i Punktkoordinater, at
lade disse betyde ikke blot Liniekoordinater,
men ogsaa Koordinater af anden Art. Efter at
have benyttet Trekantskoordinaterne til
Udvikling af Teorien om et Punkts Polarer m. H. t.
en vilkaarlig plan algebraisk Kurve (Crelle’s
Journal, Bd 5) opstillede han i »System der
analytischen Geometrie« og »Theorie der
algebraischen Curven« (1839) de vigtige Plücker’ske
Ligninger (se Kurver og Geometri), der
danner Fundamentet for Antalgeometrien og for
Læren om de algebraiske Kurvers
Transformation. De to sidstnævnte Værker indeholder en
Klassifikation af Kurverne af tredje og fjerde
Orden efter Udseendet. I »Neue Geometrie des
Raumes« (1868—69) har han givet Grundlaget
for Liniegeometrien. P. har videre skrevet
»System der Geometrie des Raumes« (1846) samt
en Del Afh., til Dels om fys. Emner, som
Videnskabernes Selskab i Göttingen har foranlediget
udgivne samlede (1895—96).
Chr. C.

Plücker’ske Ligninger [’pløkərskə-], se
Kurver og Geometri.

Plüddemann [’plødəman], Martin, tysk
Komponist (1854—97), var Elev af Leipzigs
Konservatorium og virkede som Sanglærer i Graz
og senere i Berlin. Hans Evner kom næppe til
fuld Udvikling inden hans tidlige Død, men han
skaffede sig et Navn som Komponist af Sange,
Korværker og navnlig af Ballader, der sættes
højt af hans Landsmænd. For deres Udbredelse
er stiftet en »P.-Forening«. (Litt.: Biografi af
R. Batka).
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free