- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
275

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pløjning - Pløjning - Pløk - Plön - Plöner Sø - Plössl, Simon - p. m. - Pneuma - Pneumatik - Pneumatikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinterfugtigheden kan bevares, ligesom der maa
tages særlige Forholdsregler for, at Jorden ikke
ved en for gennemgribende Behandling skal
blive yderligere løs, hvorved Sandflugten
fremmes. — I Alm. foregaar P. i Agre, sædvanlig
med en Agerbredde paa 12—14 m, dog kan den
gaa op til 19—20 m. Man begynder Ager-P. med
at »fure op« enten efter den gl. Agerrén ell.
efter udstukne parallelle Linier. Derefter pløjes
frem og tilbage paa Ageren, idet Furerne
kastes sammen. Naar Ageren har faaet den
nødvendige Bredde, vil der, hvis Marken i Forvejen
er omhyggelig udstukken, mellem to
sammenkastede Agre ligge et Stykke upløjet Land af en
Agers Bredde. Dette Stykke kastes ud, d. v. s. at
Furerne lægges fra Siderne over mod de pløjede
Stykker, til man naar Midten, hvor der »pløjes
af« paa den Maade, at de to sidste Furer tages
knap saa dybe, og der afsluttes med en
Agerren. Til Vendeplads afsættes ved Agrenes
Ender saakaldte Forpløjninger, der strækker sig
langs Agrenes modsvarende Sider og alm. gøres
4—5 m brede. P. her kan jo kun gøres retlinet,
saafremt Markens Grænser er det, da den
nødvendigvis maa følge disse. I St f. Ager-P.
bruges undertiden Rund-P., d. v. s., der fures op
langs Markens Ydergrænser, og Furen kastes
ud (man pløjer venstre om), indtil Afpløjningen
finder Sted i Midten af Marken. Ager-P. vil dog
alm. blive foretrukken, især hvor man holder
paa en smukt udført P., derimod er Rund-P.
oftest anvendt paa større Arealer, særlig
Græsmarker, og hvor man ikke har de bedste
Plovfolk; det er dog en temmelig streng P. for
Hestene, paa den anden Side slipper man for de
mange Agerrene. P. med flerfurede Plove kan
give et lige saa vel udført og smukt Arbejde
som P. med Enkeltplove, naar Ploven er i
Orden, og Plovmanden forstaar at bruge den. De
flerfurede Plove vinder da ogsaa mere og mere
Udbredelse. Ved al P. spiller Jordens
Fugtighedstilstand en betydelig Rolle. Lette og
muldrige Jorder kan nok lade sig pløje, selv om de
er temmelig vaade, medens stive Lerjorder er
vanskelige. Er Jorden for tør, kan den ikke
»falde« for Ploven, og er Vandindholdet stort,
saaledes som det tit er Tilfældet om Foraaret,
kan en P. ødelægge Jordens Struktur og
derved gøre Skade. For at en P. kan kaldes vel
udført, maa alle Furer være fuldstændig rette,
de maa have samme Bredde, ligesom Furen
maa være gennemskaairet i hele sin Bredde,
Dybden maa være ens, og Ploven maa ikke gaa
under Muldlaget, saa der føres raa Jord op.
Undergrundspløjning har tidligere været meget
anvendt, men er nu traadt noget i Baggrunden.
Paa muldrige Jorder, f. Eks. i Tyskland, bruges
dyb Kultur, og P. udføres her ofte med
Dampplove. Pløjedybden kan her gaa op til c. 50 cm.
A. C-n.

Pløjning (tekn.), at høvle Bræder paa
Kanten og samtidig forsyne den ene Kant med en
fremspringende Liste (Fjeder), den anden med
en Rende (Not), som tjener til Brædernes
Samling til en større Flade saasom til Gulv. P.
foretoges tidligere ved Haandhøvling med
Plovhøvlen, nu oftest paa Maskine, som
kan være indrettet til samtidig at høvle
Brættets brede Flader, Høvle- og
Pløjemaskine.
(F. W.). D. H. B.

Pløk, se Pløg.

Plön [plø.n], By i preussisk Prov.
Schleswig-Holstein, 25 km SØ. f. Kiel, smukt beliggende
mellem store og lille Plön-Sø, ved
Jernbanelinien Kiel—Lübeck, har (1910) 3828 Indb.
Gymnasium med Alumnat, en 1891 grundet biologisk
Station ved store Plön-Sø; Tobak-, Soda-, Pølse-,
Vcgnfabrikation og Handel med Korn og Fisk.
P. benyttes meget som Sommeropholdssted.
Den nævnes allerede 1071 som en fast vendisk
Plads paa en Ø i Søen. I Læ af den af
Holstenerne paa Bischoffberg 1173 anlagte Borg
blomstrede Byen op og fik 1236 Stadsret. Ved
den plønske Sidelinies Uddiøen 1761 hjemfaldt
Byen og Amtet til Frederik V af Danmark.
(Joh. F.). O. K.

Plöner Sø [’plø.nər-], Store, den største
Indsø i preuss. Prov. Schleswig-Holstein,
uregelmæssig af Form med en største Udstrækning
af c. 8 km, adskilles ved en Landtange, paa
hvilken Byen Plön ligger, fra Lille P. S. og har
gennem Schwentine Afløb til Kiel-Bugten.
(Joh. F.). O. K.

Plössl [’plösə£], Simon, østerr. Optiker
(1794—1868). Efter at have arbejdet hos
Optikeren Voigtländer i Wien nedsatte han sig,
1823, som optisk Instrumentmager i Wien. Han
vandt et Navn ved sine fortrinlige
Instrumenter, især Mikroskoper og Kikkerter. Den
dialytiske Kikkert (se Kikkert), som han efter
Forslag af Littrow fabrikerede fra 1832, var en
Tid meget anvendt.
(K. S. K.).

p. m., Forkortelse for lat. pro memoria, til
Erindring, ell. for Pontifex maximus; p. m. ɔ:
pro mille (af Tusinde) ell. post meridiem (efter
Middag).
H. H. R.

Pneuma [pnæ^u-] (gr. πνεῦμα), Luft, Vind,
Pust, Aande, Aand, Sjæl.

Pneumatik [pnæ^u-], se Aeromekanik.

Pneumatikere [pnæ^u-] kaldes
Repræsentanterne for en til den stoiske Filosofi sig nær
knyttende medicinsk Skole, der opstod i 1.
Aarh. e. Kr. og stiftedes af Athenaios fra
Attaleia i Pamfylien. Grundtanken i Skolens
Teorier var, at alle organiske Fænomener var
afhængige af Livsluftens (Pneumas) Funktion og
Beskaffenhed, en Anskuelse, der for saa vidt
ikke er original, men som genfindes baade i
Naturfilosofiernes og Hippokratikernes System,
men som først udvikledes til Modenhed hos
Pneumiatikerae. Teorien hvilede paa en
konstruktiv Fysiologi, i hvilken Legemets
Grundelementer var det varme, kolde, tørre og
fugtige, af hvilke de to første opfattedes som
aktive, de to sidste som passive. Pneuma tages
ind af Lungerne og bringes til Hjertet, for at
afkøle den Varme, der produceres der. Blodet
diannes i Leveren og føres fra denne til Hjertet.
Sundhed bestaar i Pneumas normale Tilstand
og Spænding (Tonus), der kan erkendes
gennem Pulsen. Forandres Pneuma, opstaar
Sygdom, afhængig af, hvilke og hvor mange af
Grundelementerne der er ødelagte, men
Sygdomsbillederne betinges ogsaa af, hvorvidt de
fire Kardinalsafter (Blod, Slim, gul og sort
Galde) er undergaaet For andring ell. ej. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free