Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pneumatikere - pneumatisk - pneumatiske Baner - pneumatiske Knogler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er klart, at et System som dette kunde udvikle
sig til rene Spidsfindigheder, hvad man især
saa i Pneumatikernes Lære om Pulsen, men i
praktisk medicinsk Henseende fik P. dog Bet.
ved deres ivrige Fremhæven af Diætetik,
Gymnastik, Blade, Mineralvandskure som værende
mere værdifulde end mange Medikamenter.
Fraset det konstruktive, indeholder Stifteren
Athenaios’ Skr meget, der er
bemærkelsesværdigt og af Værdi. Han var den første, der
hævdede, at Ungdommen burde i nogen Grad
oplæres i Lægekunst, da der var Brug for denne
i alle Fag. Han angav ogsaa Leveregler for de
to Køn, for de forsk. Aldre og de forsk.
Aarstider, idet han efter Kvalitetslærens Principper
undersøgte Næringsmidlerne, Drikkevandet
(Filtration!) og Luftens Virkning, idet han
fremhævede dennes store Forskellighed i
Solskin og Skygge, i By og paa Land, i Skov ell.
ved Kyst og Sump. Ogsaa rent pædagogisk har
hans System Bet. Han hævder, at Drenge først
skial begynde den videre Uddannelse efter det
12. Aar, og saa udvikle Aand og Legeme
ligeligt. Kvinder skal væsentligst uddannes til
Husførelse, og han raader dem i Sundhedens
Interesse til af tage ordentlig fat baade paa
Husgerningen, Bagningen og andet mere, f. Eks.
paa at rede Sengene, da legemligt Arbejde
giver Appetit og en sund Teint. — Paa
kirurgisk Omraade udmærkede Pneumatikerne sig
meget, og Kejsertidens berømteste Kirurger,
Archigenes, Leonides, Heliodor og
Antyllos hørte dem til. Archigenes udvidede
Indikationerne for Amputation, anvendte Ligatur
og Omstikning af de blødende Aarer, opererede
Kræft i Livmoderen og Brystet og anvendte
Uterinspejlet. Heliodor anvendte Lapsnit ved
Amputation og Resektion og indførte de Rullebind,
der bruges den Dag i Dag. Leomides opererede
Hæmorrhoider med Anvendelse af
Rektalspejlet, og han anfører, at Filaria Medinensis (se
Guinea-Orm) er endemisk i Indien og
Æthiopien.
J. S. J.
pneumatisk [pnæ^u-] (gr.), indeholdende
Luft ell. virkende ved Hjælp af Luft.
pneumatiske Baner [pnæ^u]
(Lufttrykbaner), Baner, hvor Vognene drives frem ved
Lufttryk paa den bageste Vogngavl, idet de
bevæger sig i et Rør (Tunnel) og slutter
nogenlunde tæt som et Stempel mod Rørets Vægge.
Lufttrykket fremfbringes ved Hjælp af en
Blæser, anbragt paa Endestationen, og ofte sker kun
Kørslen i den ene Retning herved, medens
Tilbagekørslen sker ved Luftfortynding, idet
Luften bortsuges foran Vognen. Foruden denne
Slags p. B. findes ogsaa saadanne, hvor der
under Vognen er fast anbragt et Stempel, som
løber i en mellem Skinnerne lagt Rørledning,
hvori der ledes Trykluft ell. suges Luft ud af;
disse sidste Baner kaldes alm.
atmosfæriske Jernbaner. Endelig findes Baner, som
drives ved Trykluft, der paa bestemte Stationer
paafyldes Beholdere paa Vognene ell. særlig
hertil konstruerede Lokomotiver
(Trykluftlokomotiver, se Lokomotiv, Afsn. 3,
S. 1002), og som paa lgn. Maade som Damp ved
at virke i Cylindre bruges som Drivkraft for
Hjulene; denne sidste Slags Baner kaldes
rettest Trykluftbaner (s. d.).
Princippet for p. B. er bl. a. bragt til
Anvendelse ved den saakaldte Rørpost
(Rørpostbaner) til Befordring af Breve, Pakker
o. l. mellem forsk. Postkontorer i store Byer,
første Gang 1863 i London, og senere fl. a. St.
(Paris, New York, Berlin), hvor der blev
benyttet Støbejernsrør med 1/2—1 1/2 m Diameter.
Der er gjort forsk. Forsøg paa og Forslag til
Personbefordring paa samme Maade, men uden
videre Held. Særlig bekendt er den 1864 af
Rammel i Krystalpaladsets Park til
Sydenham—London anlagte 548 m lange
Forsøgsbane, hvor der anvendtes en muret Tunnel, c.
3 m høj og 2,75 m bred, der delvis havde skarpe
Kurver og Stigninger paa indtil 60 ‰ (ɔ:
1:16,7), og Vogne, der kunde rumme 30 à 35
Personer; paa Vognenes bageste Gavl var
anbragt en Rammekonstruktion, i Form svarende
til Tunneltværsnittet, og som ved Hjælp af en
langs Omkredsen anbragt børsteagtig Kant
sluttede tæt til Tunnellens indvendige Flade. Mod
denne betydelige Stempelflade virkede det af
Blæseren frembragte Lufttryk, der skød Vognen
som et Stempel frem gennem Tunnellen.
Vognens Tilbagefart skete ved at bortsuge Luften
foran Vognen. Hver Tur varede c. 50 Sek. Ved
de her anstillede Forsøg blev Princippets
Anvendelighed vel bevist, hvad Hovedsagen
angaar, men yderligere Resultater ang. de bedste
Konstruktioner af Enkelthederne opnaaedes
næppe, og de forsk. Projekter, der fremkom i
den første Tid herefter, blev da heller ikke
bragt til Udførelse; saaledes kan nævnes et Par
underjordiske Baner i London (bl. a. mellem
Waterloo-Station og Charing-Cross) og en Bane
under North-River i New York samt nogle
Alpebaner i Schweiz. Den schweiziske
Nationalraad Seiler har endvidere foreslaaet at
drive Bjergbaner med stærke Stigninger ved
Trykluft opad, medens Vognene af sig selv ved
Tyngdekraften skulde rulle nedad; Vognenes
Nedadfart skulde samtidig udnyttes til at
frembringe Kompression af den i store Beholdere
værende atmosfæriske Luft. Paa en lgn.
Grundtanke hviler et Projekt af Dr.-Ing., Oberst
Locher til en p. B. paa »Jungfrau« i Schweiz;
de elektrisk belyste, 20 m lange, cylindriske
Vogne med 50 Siddepladser skulde gennem
Ruller støtte sig til 3 Skinner (2 i Bunden og 1
i Toppen) i de 2 ved Siden af hinanden med
70 % Stigning anbragte Tunnelrør med 3 m’s
indvendig Diameter, og fremføres med en
Middelhastighed af 70 m pr Sek. som et Stempel
ved Hjælp af Lufttryk. De i hvert sit Tunnelrør
værende Vogne skulde være saaledes forbundne,
at den ene gik opad, naar den anden gik nedad;
Standsning og Fartregulering skete ved Hjælp
af særlige Bremseindretninger, og den 6 km
lange Strækning skulde kunne gennemkøres
paa 15 Minutter. P. B. til Personbefordring har
nu dog kun hist. Interesse.
G. K.
pneumatiske Knogler [pnæ^u-]. Medens
Knoglernes Indre i Reglen er udfyldt af
Benmarv, findes der i nogle Knogler luftfyldte
Hulrum, der er opstaaede paa den Maade, at
bestemte Dele af Luftvejenes Slimhinde, f. Eks.
i Næsen, under Opvæksten har bugtet sig ind i
vedk. Knogle, samtidig med at Knoglevævet i
tilsvarende Grad er svundet bort (er blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
