Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - pneumatiske Knogler - pneumatisk Fundering - pneumatisk Fyrtøj - pneumatisk Klokke - pneumatisk Kur - pneumatisk Maltgøreri - Pneumatocele - Pneumatoder - Pneumatofor - Pneumatograf - Pneumatologi - pneumatolytisk - pneumatolytisk Kontaktmetamorfose - Pneumatometer - Pneumatosis - Pneumatoterapi - Pneumaturi - Pneumolit - Pneumon - Pneumonia - Pneumonocele - Pneumonokonioser - Pneumonometer - Pneumoperikardium - Pneumoperitonæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»resorberet«). Saaledes opstaar hos Mennesket og
Pattedyrene Næsens Bihuler (se Næse). Ved
Udviklingen af saadanne Hulrum opnaas
navnlig, at vedk. Knogler bliver lettere, hvorved
Hovedet vinder i fri Bevægelighed, ligesom dets
Afbalancering ved Anvendelse af mindst mulig
Muskelkraft lettes. Hos Fuglene er ogsaa mange
andre Knogler end Hovedets luftfyldte (se
Pneumaticitet under »Fugle«).
S. B.
pneumatisk Fundering [pnæ^u-], se
Fundering.
pneumatisk Fyrtøj [pnæ^u-], se Fyrtøj.
pneumatisk Klokke [pnæ^u-], se
Aandedrætskure.
pneumatisk Kur [pnæ^u-], se
Aandedrætskure.
pneumatisk Maltgøreri [pnæ^u-], se Malt.
Pneumatocele [’pnæ^u-], se Luftsvulst
og Emfysem.
Pneumatoder [pnæ^u-] (bot.) betegner i den
fysiol. Planteanatomi Luftvævets Udførselsveje
ell. de Organer, gennem hvilke Luften, som er
fornøden til Plantens Aanding, kan finde
Adgang til Intercellularrummene i Plantens
Indre. Den vigtigste og mest udbredte Form af P.
er Spalteaabningerae (s. d.), en anden meget
Udbredt Form er Lenticellerne (se
Korkporer). En Del, især tropiske Planter, som
vokser i Mudderbund (f. Eks. Sonneratia,
Laffuncularia), samt enkelte Palmer har særegne
Rødder, som vokser opad, og hvis Overflade helt
ell. delvis er indrettet paa Luftoptagelse; disse
kaldes Aanderødder (ell.
Pneumatoforer). Paa mange epifytiske Orkideers af
det saakaldte Velamen omhyllede Luftrødder
findes ligeledes særegent byggede P., for at
Rødderne, naar deres Hud er helt fyldt med
Vand, ikke skal sættes ud af Stand til at aande.
OrdetP. er dannet af Jost 1887.
(V. A. P.). A. M.
Pneumatofor [’pnæ^u-], se Pneumatoder.
Pneumatograf [’pnæ^u-], Apparat til
Bestemmeløse af Aandedræt ved Tegning af Kurver.
Pneumatologi [’pnæ^u-] (gr.), Læren om
Aander, deres Væsen og Egenskaber, om Engle
og Dæmoner.
pneumatolytisk [’pnæ^u-] kaldes efter
Bunsen’s Forslag en Mineraldannelsesproces, som
iværksættes af vulkanske Dampudstrømninger
(Eks. Dannelsen af Svovl og Alunsten ved
Solfatarer). I den senere Tid anvendes Betegnelsen efter
Brøgger’s Forslag i videre Forstand, omfattende
alle Mineraldannelsesprocesser:, som kan
tilskrives de saakaldte agents mineralisateurs ell.
de flygtige Stoffer, som indeholdes i Magma
(ildflydende Bjergarter), og som frigøres ved
Størkningen, hvad enten denne sker ved
Jordoverfladen ell. i Dybet. P. Processer antages
bl. a. at have været af største Bet. for
Dannelsen af de primære Tinstenlejer og
Pegmatitgangene.
(N. V. U.). O. B. B.
pneumatolytisk Kontaktmetamorfose
[’pnæ^u-], se Kontaktmetamorfose.
Pneumatometer [’pnæ^u-], Apparat til
Maaling af Luftens Tryk i Lungerne. Det bestaar
af et Manometer, hvis ene Rør gennem en
Gummislange staar i Forbindelse med en Næse- ell.
Mundmaske.
H. I. B.
Pneumatosis [pnæ^u-], se Luftansamling.
Pneumatoterapi [’pnæ^u-], pneumatisk
Behandling, se Aandedrætskure.
Pneumaturi [pnæ^u-], Indtrængen af Luft i
Urinblæren (fra Tarmen) og Udtømmelse med
Urinen ved Vandladningen, findes enten, hvor
der p. Gr. a. Betændelsestilstande er opstaaet
Forbindelse mellem Urinblæren og
Tarmkanalen, ell. sjældent ved abnorm Gæring af Urinen.
(A. F.). H. I. B.
Pneumolit [pnæ^u-], d. s. s. Lungesten.
Pneumon [’pnæ^u-] (gr.), d. s. s. Lunge.
Pneumonia [pnæ^u-] (Pneumoni), se
Lungebetændelse.
Pneumonocele [’pnæ^u-], Lungebrok,
Hernia pulmonalis, en meget sjælden Lidelse,
der kan opstaa ved Svaghed i Brystvæggen,
oftest efter store Skudlæsioner, hvorefter det
dannede Ar undertiden hliver drevet frem af
Lungetrykket indvendig fra.
(E. A. T.). V. Sch.
Pneumonokonioser [’pnæ^u-],
Støvinhalationssygdomme, er Sygdomme i Lungerne
opstaaede ved Indaanding (Inhalation af
Støvpartikler). Den hyppigst forekommende Form er
den, der opstaar ved Indaanding af
Kulpartikler, og hvorved Lungevævet farves mere ell.
mindre sort (Anthracosis pulmonum). Dette
iagttages især hos Kularbejdere; men i sine
lettere Former er denne Affektion meget alm.,
og det er en bekendt Sag, at Byboernes Lunger
er meget mørke i Sammenligning med
Landboernes. Det indaandede Kulstøv sætter sig fast
i Lungevævet, danner smaa Knuder. Tilsvarende
Tilstande opstaar ved Indaanding af Kalkstøv,
Kiselstøv o. l., saaledes som det ses hos
Stenhuggere, Stenslibere, Murere, Gipsere,
Porcelænsarbejdere o. fl., idet der i disses Lunger
dannes kalkagtige, lyse Smaaknuder; deraf
Navnet Stenhuggerlunge, Gipserlunge
(Chalicosis pulmonum). Hos de Arbejdere, der har med
Jern at gøre (Filehuggere, Staalslibere o. fl.),
optages paa lgn. Maade Jernpartikler i
Lungerne, der derved faar et rødligt Anstrøg,
Jernlunge (Siderosis pulmonum). Hvor det
indaandede Støv bestaar af et blødere Materiale, f. Eks.
Mel, opfanges Støvet paa Luftrørsgrenens
indvendige Side og formaar ikke at trænge dybere
ind i Lungen. Der fremkaldes da kun en
Bronkitis, saaledes som den kendes alm. hos Møllere,
Bagere; men ogsaa Arbejde i Lokaler, hvor der
er megen Støv af anden Art, f. Eks. i
Tdbakfabrikker, kan fremkalde lgn. Tilstande.
Arbejderne kan beskytte sig ved Anlæggelse af
Respirator; men bedre er det, at der tilvejebringes
en kraftig Ventilation i Arbejdslokalerne (se
Arbejderhygiejne).
(A. F.). H. I. B.
Pneumonometer [’pnæ^u-], Apparat til
Maaling af den udaandede Luft.
Pneumoperikardium [’pnæ^u-],
Luftansamling i Hjerteposen.
Pneumoperitonæum [’pnæ^u-],
Luftansamling i Underlivshulen. Har som Regel sin
Aarsag i en Bristning af Maven ell. Tarmen,
hvorved disses Gasarter kan trænge ud i
Underlivshulen. Men blot Infektionen af Underlivshulen
med luftdannende Bakterieformer kan medføre
P. Læsioner, hvorved Lungen træder i
Forbindelse med Underlivshulen, er i sjældne Tilfælde
fundne som Aarsagen til P.
(E. A. T.). V. Sch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
