- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
278

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pneumothorax - Pneumotomi - Pnom - Pnom Penh - Pnyx - Po - Poa - Pobjedonoszef, Konstantin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pneumothorax [pnæ^u-’to.-],
Tilstedeværelsen af Luft i Lungesækken, opstaar enten ved
Læsioner, hvorved Luften udvendig fra trænger
ind i denne (Stiksaar, Skudsaar), ell. ved
indvendige Beskadigelser (Brud af Ribbenene) ell.
Bristninger paa Lungernes Overflade, saa at
Luften faar Adgang fra Luftrørsgrenene til
Lungesækken. Dette sker hyppigst under
Forløbet af Lungetuberkulosen, idet overfladisk
liggende Hulrum i Lungen (Kaverner) pludselig
brister. Luften strømmer da ind i
Lungesækken og fylder denne. Der opstaar derved en
stærk Smerte i Siden og en meget betydelig
Aandenød. Den paagældende Brystside udvides,
og de nærliggende Organer (Hjerte, Lever, Milt)
forskydes. Hvis det lille Hul, hvorigennem
Luften er trængt ind, atter lukkes, kan Luften i
Lungesækken forsvinde igen ved Opsugning.
Hvis ikke, holder den sig, og der fremkaldes da
en Betændelse af Lungehinden (Pleuritis) med
Udtrædning af Vædske, som i Alm. bliver stærkt
materieholdig, saa at det kan blive nødvendigt
at udtømme den ved Operation. Er Vædsken
klar, kaldes Affektionen Seropneumothorax; er
den purulent: Pyopneumothorax. Ved kunstig
P. forstaas en P., som Lægen med Villie
fremkalder ved dertil egnede Tilfælde af
Tuberkulose og af og til ogsaa ved andre Lungelidelser.
Man anvender denne Behandlingsmaade, som er
indført af Italieneren Forlanini og særlig videre
udarbejdet af Danskeren Saugmann, dels for at
bringe den syge Lunge i Ro, dels for at
komprimere de syge Partier af Lungen. Indblæsningen
af Luft sker ved, at man udvendig fra stikker
en Kanyle ind i Lungesækken og derpaa første
Dag indbringer en ringe Mængde Luft, som saa
forøges daglig, indtil den ønskede Virkning er
opnaaet. Ofte er Indblæsningen vanskelig,
undertiden umulig p. Gr. a. Sammenvoksninger af
Pleurarummets Sidevægge.
(A. F.). H. I. B.

Pneumotomi [pnæ^u-], Lungesnit, Operation
for at trænge ind i Lungen for at udtømme en
Lungeabsces e. l. Se Lungekirurgi.

Pnom, se Moi.
(E. A. T.). V. Sch.

Pnom Penh (Panompeng), Hovedstad i
den fr. Vasalstat Kambodja i det sydlige
Bagindien, ligger ved højre Bred af Mekong og har
(1921) 74643 Indb. I Byen findes et kongeligt
Slot, et smukt Tempel og flere
Regeringsbygninger, men for øvrigt kun uanselige straatækte
Hytter.
M. V.

Pnyx er Navnet paa det Sted i det antikke
Athen, hvor Folkeforsamlingerne sædvanlig
holdtes i 5. og 4. Aarh. f. Kr. Dets Beliggenhed kan
ikke med Bestemthed fastslaas. Sikkert er det
kun, at det maa have ligget i den vestlige Del
af Byen, paa en af Højderne V. f. Akropolis
ell. i Nærheden af dem. En halvkredsformet
Terrasse paa en af de nævnte Højder, støttet af
en Mur af svære Stenblokke (se Athen S. 313),
udgives sædvanlig for P., men Stedets Natur
synes lidet egnet til Afholdelsen af
Folkeforsamlinger.
H. H. R.

Po [ital. på], den største Flod i Norditalien,
har en Længde paa 570 km, afvander c. 75000
km2 og har en Vandmængde, der er større end
Rhinens. (Om Løb, Tilløb og Opland, se
Italien). P. udspringer paa en Højde af 1952 m,
men er allerede ved Optagelsen af Ticino naaet
ned til 66 m o. H., og her begynder P.’s træge
og langsomme Nedreløb, der er rigt paa
kratbevoksede Holme. Bredden veksler stærkt.
Mellem, Ticino og Adda er den 445—530 m med en
Middeldybde af 2—4,75 m, ved Cremona er den
910 m, ved Guastalla endog 1326 m. Østligere
indsnævres den dog atter, saa at den mellem
Oglio og Mincio kun er 225—350 m, men
samtidig stiger Dybden til 10—12 m. Skønt der
allerede efter Foreningen med Ticino findes
Diger hist og her, er det dog først hinsides
Cremona, at Floden indespærres mellem en
uafbrudt Digerække. Sin laveste Stand har P. i
Januar og August, sin højeste i Maj og Oktbr,
og den er mest tilbøjelig til at gaa over sine
Bredder i Oktbr, naar Efteraarsregnen bringer
Alpefloderne til at svulme. Anlægget af
Digesystemet gaar tilbage til de ældste Tider. Lucan
omtaler Digerne, som om de havde eksisteret
fra Urtiden, og rimeligvis eksisterede de
allerede, da Kelterne trængte ind i Landet.
Romerne fortsatte Arbejdet, men i de urolige
Aarhundreder efter Folkevandringen forfaldt
Digerne. Først langt hen i Middelalderen
begyndte Arbejdet paa ny, og omtr. 1450 var P.
igen indhegnet med et fuldstændigt Digenet.
Hvad Bet. disse Volde har, forstaar man, naar
man erindrer, at de beskytter et Areal paa
12000 km2 mod den sikre Oversvømmelse og
muliggør en aarlig Agerbrugsindtægt paa flere
Hundrede Mill. Kr, der ved Landets stigende
Udbytning er i stadig Vækst. Ved de vigtigste
Overgangssteder over P. har der fra gammel
Tid ligget betydelige Byer, af hvilke særlig
nævnes Turin, der ligger paa det Sted, hvor
den gamle Handelsvej over Mont Cenis
passerer Floden, samt Piacenza, der ligger ved
det sidste bekvemme Overgangssted, hvorfor
den fra Oldtiden har været en vigtig
Fæstning. I tidligere Tid var Byerne, der alle
ligger paa højere Steder, kun lidet truede, og
det er egl. først fra Beg. af 19. Aarh., at den
stadige Hævning af Flodspejlet har tvunget
Beboerne til at omgive en hel Række Byer langs
P. med Volde. — Navnet P. afledes af det lat.
Padus, der rimeligvis er af vendisk Oprindelse.
Hos Ligurerne hed den Bodincus, den
bundløse Flod. I det hele taget nærede man i
Oldtiden overdrevne Forestillinger om den. Vergil
kalder den rex fluviorum, og Strabo antager,
at P. er den største Flod i Europa efter Donau.
(H. P. S.). C. A.

Poa, se Rapgræs.

Pobjedonoszef [pabida’nåstsif],
Konstantin, russ. Statsmand, f. 1827, d. 23. Marts 1907,
var 1860—65 Prof. i Retsvidenskab ved Moskva
Univ. og samtidig Lærer for Alexander II’s
Sønner. 1872 blev han Senator (d. v. s.
Højesteretsdommer) og 1880 Prokurør for den hellige
Synode (indtil 1905), og desuden Gehejmeraad;
1884 Medlem af Rigsraadet og 1891 af
Ministerraadet, endelig 1894 Statssekretær, dog med
Bevarelsen af sine andre Stillinger. Han viste stor
Iver for at højne det russ. Præsteskabs
aandelige og sædelige Liv, saavel som for at
forbedre dets timelige Kaar; udarbejdede bl. a. en
Overs. af Thomas a Kempis’ navnkundige Skrift
»Om Christi Efterfølgelse« (1890). Desuden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free