Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Podlipská, Sofie - Podning - Podocarpus - Podocnemis - Podofyllin - Podolatri - Podolepis - Podolien - Podolit - Podolsk - Podophthalmata - Podophyllum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Slægtninge, 1878), »Anna« (1887). Betydelig
Interesse har den autobiografiske Roman
»Peregrinus« (1882) samt en Rk. i 1909 udg. Breve,
vekslede mellem hende og den førnævnte
Søster i Aarene 1853—58. Disse sidste samt en
senere Brevsamling »Z listech« (udg. 1911) giver
et smukt Billede af hendes varmhjertede,
arbejdsomme og selvforglemmende Personlighed.
E. D.-H.
Podning, se Forædling.
Podocarpus L’Herit., Slægt af Taksfam.,
stedsegrønne Træer ell. Buske med
liniedannede ell. bredere Blade. Oftest tvebo.
Hanblomsterne er raklelignende; Støvbladene har et
trekantet Skæl i Spidsen. Hunblomsten bestaar
kun af et Æg; 2 ell. fl. Dækblade vokser
sammen, og Æggene rager højt op over
Dækbladenes Spids. Frøene er omgivne af en
kødfuld og farvet Frøkappe og en haard Skal.
Omtr. 40 Arter i den sydlige Halvkugles
tempererede Egne og i det tropiske Asiens
Bjerge. Af P. Thunbergii Hook. (Kap) faas et
meget fast Ved (Yellowwood). P. chinensis
Wall. (Kina) plantes ligesom andre Arter i
Parker og Haver, dog næppe paa Friland i
Norden.
A. M.
P. er ikke tilstrækkelig haardføre til at kunne
trives paa Friland og maa derfor dyrkes i
Koldhus. De formeres ved Stiklinger af modent Træ
om Efteraaret.
(L. H.). P. F.
Podocnemis, Sumpskildpadde, hørende til
Chelydrernes Gruppe, hos hvilken Hovedet ikke,
som f. Eks. hos den europ. Sumpskildpadde,
trækkes tilbage ved en lodret Bøjning af Halsen,
men derimod lægges ind under Skjoldets Rand,
idet Halsen bøjes til Siden. Slægten, hvis
største Art bliver 3/4 m lang, lever i Sydamerika og
paa Madagaskar; paa førstnævnte Sted spiller
den en ikke ringe Rolle for de indfødte, idet
disse indsamler dens Æg, som den skarevis
aflægger i Flodbreddernes Sand kort før
Regntidens Beg. Af Blommen tilberedes en Olie, der
finder udstrakt Anvendelse saavel som
Fødemiddel som til andet Brug.
R. H. S.
Podofyllin (Podophyllinum) er et heftig
virkende og stærkt afførende Stof, der
indeholdes i Roden af Podophyllum peltatum. Det
vindes ved at udtrække Roden med Vinaand,
afdestillere denne og sætte Vand til Ekstrakten,
hvorved P. udskilles. Det benyttes i Medicinen
og er en Bestanddel af Brandreth’s Piller.
(A. B.). E. K.
Podolatri (gr.), Foddyrkelse (f. Eks. Pavens
Fødder ell. Tøfler kysses o. l.).
Podolepis Labill., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter, ofte
med stængelomfattende Blade og middelstore
ell. store Kurve; Blomsterne er gule, røde ell.
violette 13 Arter, australske. Nogle dyrkes som
enaarige Prydplanter.
A. M.
P. affinis Sond.. Ny-Zeeland, gule Blomster,
P. chrysantha, Endl., Ny-Holland, guldgule
Blomster, og P. gracilis R. Grah., Ny-Holland,
rosa med mørke Skivekroner, 50—60 cm. De
saas paa Bænk ell. i Potte i Marts-April,
prikles og udplantes sidst i Maj. Blomstring i
Juli-Oktbr.
P. F.
Podolien, ukrainisk Padillje, russ.
Podolskaja gubernija, Guv. i
Sovjetrepublikken Ukraine, grænser mod V. til Polen,
mod S. til Rumænien og mod S., Ø. og V. til
Guv. Odessa, Kijev og Shitomir. Arealet er
34241 km2 med (efter Beregning 1923) 3478000
Indb. ell. 101,6 pr km2. P. bestaar i Hovedsagen
af Landet mellem Bugs og Dnjestrs øvre
parallelle Løb, og Terrainet kan karakteriseres som
en lav, bred Ryg, der hvælver sig jævnt op fra
Flodløbene. Klimaet er ualmindelig mildt, hvad
der i Forbindelse med Jordbunden, som paa
enkelte sandede Strækninger nær bestaar af
»sort Jord«, gør P. til en af de frugtbareste og
tættest befolkede Egne i Rusland. Det
uopdyrkede Areal udgør kun 5 %, Skovarealet c.
12 %, Græsland og Enge udgør c. 17 %, og
Resten er Kornland. Befolkningen er væsentligst
Landboere, idet kun c. 7 % bor i Købstæder.
Hovedmassen er de lillerussiske Bønder, der
s. A. udgjorde 80 %. Derefter fulgte Jøderne,
der væsentligst var Bybeboere, med 13 % og
Polakkerne med 4 %. M. H. t. Oplysningen
synes der at være forholdsvis stor Fremgang.
Hovederhvervet er Agerbruget, og der dyrkes
Havre, Rug, Hvede, Byg, Majs og Kartofler i
stor Mængde. En mindre Bet. har Avlen af
Boghvede, Bælgsæd, Hirse, Meloner, Vin og
Tobak; men Høsten af de tre sidstnævnte er i
stadig Stigen. Kvægbestanden udgjorde 1920
efter den officielle Statistik 336270 Heste, 795975
Stkr Hornkvæg, 675847 Faar. 441822 Svin, 2395
Geder samt 56054 Bistader. Den podolske
Kvægrace er bekendt langt ud over P.’s Grænser.
Forstkulturen er stærkt forsømt, og
Flodfiskeriet og Mineralproduktionen er uden Bet.
Husindustrien spiller kun en ringe Rolle; derimod
er der i den senere Tid kommet en Del
Fabrikker. Industrien er nøje knyttet til Landbruget,
idet der næsten kun findes Sukker- og
Tobaksfabrikker samt Ølbryggerier og Garverier.
Handelen, der særlig gaar over Odessa, bestaar
af Udførsel af Korn og Indførsel af Industri- og
Kolonialvarer. Den mindre Handel er næsten
udelukkende i Jødernes Hænder. De vigtigste
Handelspladser er Kamenéz-Podolsk, Mohilev
og Balta, og de vigtigste Færdselsveje er,
foruden Jernbanerne, den sejlbare Dnjestr.
Administrativt deles P. i 12 Kredse. Hovedstad
er Vinnitsa. — I 13. Aarh. hørte P. til de
russiske Fyrstendømmer Kijev og
Vladimir-Volhynsk, men kom senere under Polen. Ved
Polens første Deling 1772 kom den mindre,
vestlige Del af Vojvodskabet P. til Østerrig, og ved
de senere Delinger 1793 og 1795 tilfaldt Resten
Rusland, hvorpaa Katharina II 1796 forenede
denne med Vojvodskabet Brazlav til Guv. P.
Efter Revolutionen 1917 indgik P. i Ukraine.
(H. P. S.). N. H. J.
Podolit, et Mineral af Sammensætning 3Ca2
(PO4)2, der er fundet som smaa, farveløse,
heksagonale Krystaller i Hulrum i Fosfatknolde
i Podolien i Rusland.
O. B. B.
Podolsk [pa’då£sk], Podol, By i
Storrusland, Guv. Moskva, ligger 35 km SSV. f. Moskva
og har et gl. kejserligt Slot samt Fabrikation af
Naale. 4000 Indb.
N. H. J.
Podophthalmata [-åf’tal-], se Krebsdyr.
Podophyllum [-’fyl-] L., Slægt af
Berberisfamilien, fleraarige Urter med krybende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
