Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poggio Bracciolini, Francesco - Pogodin, Michail Petrovitsch - Pogone - Pogostemon - Pogrom - Pogson, Norman Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilegnede sig efterhaanden en betydelig filol.
Lærdom og blev en stiv Latiner; for at samle
Haandskrifter af Oldtidsforfattere og Kunstsager
gjorde han mange Rejser, ogsaa uden for
Italiens Grænser. I en stor Del af sit Liv tjente P.,
der var gejstlig, om ikke just i sin Levevis, i det
pavelige Kancelli; men 1453 ombyttede han
Embedet som Kansler hos Paven med det som den
florentinske Republiks Sekretær. Var P. en af
de dygtigste og mest fortjente Humanister, saa
var han ogsaa en af dem, hos hvem dette Lavs
slette Egenskaber traadte mest uforbeholdent
frem; han var Spytslikker lige over for de Store,
der betalte hans skarpe Pen, grov og
uforskammet over for dem, han skulde angribe paa
Bestilling, og mod dem, han selv laa i litterær
Polemik med. Hans Strid med Lorenzo Valla og
med Filelfo — der var af samme Kaliber som
P. — vakte megen Opsigt og var vel skikket til
at forarge. P.’s Skr er alle paa Latin; de er
udgivne samlede som Opera (Strassburg 1510,
Basel 1538). Deriblandt er, foruden en Del
moralfilosofiske Dialoger, en Skildring af Firenzes
Historie 1350—1455, holdt i antik Stil, omtr. som
Livius’; trykt i Muratori’s Scriptores, 20. Bd.
Men hans bekendteste Værk er vel nok den
Samling Smaafortællinger, Facetiæ, der udkom
i Rom omtr. 1470 første Gang — siden i
mangfoldige Udgaver og Oversættelser; det hedder i
Bogen, at det er komiske Anekdoter, som det
pavelige Kancellis Embedsmænd gav til Bedste
i et Mødeværelse, der for Spøg kaldtes
»Løgnestuen« (il bugiale). For en stor Del er de
slibrige og smudsige; flere gaar igen hos senere
Forf., som Lafontaine (Contes). (Litt.: G.
Shepherd, Vita di P. B. [Firenze 1825]; A.
Medin, Documenti per la biografia di P. (i
Giornale storico della letteratura italiana, XII).
(E. G.). E. M-r.
Pogodin [pa’gådin], Michail
Petrovitsch, russ. Historiker (1800—75), var Søn
af en Livegen. Han blev sat i Haandværkerlære,
men kom siden i Skole i Moskva og studerede
derefter ved denne Bys Univ. I Studieaarene
vaktes hans hist. Interesse; særlig Karamzin’s
Ruslandshistorie fik Bet. for ham og bidrog i
Forening med Studiet af den ældre russ.
Skønlitteratur til at give hans Fædrelandskærlighed
et nationalistisk og stærkt konservativt Præg.
Det var hans Værk »O proischozdenii Rusi«
(Om Ruslands Oprindelse, 1825), der først
gjorde ham bekendt. Han tog heri Parti for den
hist. Retning, der hævdede Teorien om
Ruslands Grundlæggelse af Nordboer; og han viste
allerede her de betydelige kritiske Evner, der
hos ham fandtes Side om Side med Hang til
fantastiske Spekulationer. 1826 blev P. Prof. i
alm. Historie og var fra 1835—44 Prof. i russ.
Historie. Han udgav forsk. Tidsskrifter, saaledes
1841—56 det slavofile »Moskvitjanin«. Af hans
Værker kan nævnes: »Izslědovanija, zaměčanija
i lekcii« (Undersøgelser, Bemærkninger og
Forelæsninger, 1846—54), der indeholder hans
betydeligste hist. Afh., »Biografija N. M.
Karamzina« (1866), »Drevnjaja russkaja istorija do
mongolskago iga« (Den gamle russ. Historie
indtil Mongolherredømmet, 1872) o. fl. Som
ivrig Panslavist stod P. i stadig Forbindelse med
betydelige Mænd i andre slaviske Lande,
hvorom man finder Vidnesbyrd i de offentliggjorte
Samlinger af hans Breve. Betydelig Fortjeneste
har P. indlagt sig som Samler af gl Bøger og
Haandskrifter. (Litt.: P.’s Biografi er skrevet
af Barsukov: »Žizn i trudy Pogodina« [Moskva
1888]).
H. C-e.
Pogone, Flademaal i Rumænien, 49,895 Ar.
Pogostemon Desf., Slægt af Læbeblomstrede
(Galtetand-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med
rigtblomstrede Kranse af Blomster; Bægeret er
rørformet og regelmæssigt, og Kronen er kun
lidet udpræget læbedannet. 28—30 Arter i
Ostindien og det malajiske Archipel. P. patchouli
Pell. (Patchouliplanten) bliver 60—90
cm høj og har langstilkede, ægdannede og groft
takkede Blade, der paa Oversiden er blødt
behaarede; Blomsterne er lyst purpurfarvede.
Ved Destillation vindes der af Stængel og Blade
en æterisk Olie af overordentlig stærk Lugt;
den spiller en stor Rolle i Plantens Hjemlande
(Forindien, Ceylon, Malaka, Sumatra, Borneo
etc.) til Parfumering af Personer og Varer (f.
Eks. indiske Sjaler); Lugten skal udelukke Møl
o. a. Insekter. Dyrkning af Patchouliplanten
finder især Sted i Ostindien og Sydkina; i nyere
Tid dog ogsaa i Vestindien. Araberne tror, at
Lugten frier dem, for smitsomme Sygdomme.
En nærstaaende Art P. suavis Ten. (Forindien)
dyrkes ogsaa til Fremstilling af Patchouli;
Bladene af denne og den ægte Patchouliplante,
forfalskede med andre Planters Blade (af samme
Familie), føres i stor Mængde til Europa, hvor
Destillationen sker.
A. M.
Pogrom [pa’gråm] (russ.: »Ødelæggelse«)
har man brugt som Navn for de gentagne
Jødeforfølgelser, der siden 1881 (særlig 1903—06)
med Myndighedernes stiltiende ell. aabenlyse
Billigelse øvedes af Pøbelen fortrinsvis i
sydrussiske Byer. Omfattende Plyndringer fandt
Sted, og Tusinder faldt som Ofre for Pøbelens
blinde Raseri.
E. E.
Pogson [’pågsən], Norman Robert,
eng. Astronom, f. 23. Marts 1829 i Nottingham,
d. 23. Juni 1891 i Madras, var en Tid ansat ved
Bishops Observatorium i London, 1862—58 ved
Radcliffe Observatory i Oxford, fra 1859 til 1860
ved Hartwell Observatory og blev 1860
Direktør for Observatoriet i Madras. P. har vundet
sig et Navn som Opdager af Asteroider (3 i
Oxford, 5 i Madras) og som Opdager af 20
foranderlige Stjerner i Aarene 1852—77, samt
ved sine mere end 50000 Meridianobservationer
i Madras fra 1862 til 1887; af disse fik han
udgivet kun 3 Bd, de flg. 6 er udgivne af hans
Eftermand C. Michie Smith, der i 9 Bd har
samlet Resultatet i et Stjernekatalog paa 5303
Stjerner. Ved Siden af disse Observationer var
P. beskæftiget med et Atlas over foranderlige
Stjerner, hvilket ikke blev færdig. Og han har
efterladt sig talrige endnu ikke publicerede
Observationer over Planeter, Kometer og
foranderlige Stjerner foruden magnetiske og
meteorologisk Observationer. Hans Manuskript
(134 Kataloger og 18 Kort) til de foranderlige
Stjerner er opbevaret paa Harvard College
Observatory, 4 Kort ejer Edinburgh-Observatoriet,
et af Katalogerne og 10 Kort har Hagen
offentliggjort (Washington 1901). P.’s Værdi for
Lysforholdet mellem to paa hinanden flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
