Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pogson, Norman Robert - Pogytsha - Pohl, Karl Ferdinand - Pohl, Max - Pohl, Richard - Pohle, Friedrich Leon - Poias - Pois de marc - Poikile Stoa - poilu - Poincaré, Jules Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størrelsesklasser, 2,512, hvis Logaritme = 0,4, er
alm. benyttet.
J. Fr. S.
Pogytsha, se Anadyr.
Pohl [po.l], Karl Ferdinand, tysk
Musikforfatter (1819—87), var Organist i Wien,
senere Arkivar ved »Gesellschaft der
Musikfreunde«. Efter fleraarige Studier i London
skrev han en værdifuld Bog: »Mozart og Haydn
i London« (1867) og førtes derved over
til at forfatte en udførlig Biografi af Joseph
Haydn, af hvilken dog kun 1 Del (2 Halvbind,
1875 og 1882) foreligger færdig, medens P.
havde efterladt sig Materialer til Slutningen.
P. skrev ogsaa »Gesellschaft der Musikfreunde«’s
Historie.
W. B.
Pohl [po.l], Max, tysk Skuespiller, f. 10.
Decbr 1855 i Nikolsburg. P. studerede Jura og
tog Doktorgraden, inden han 1878 debuterede
som Skuespiller. Efter nogle Vandreaar naaede
han 1884 frem til »Deutsches Theater« i
Berlin, hvor han med skarp Karakteristik og
selvstændig Opfattelse spillede et stort Repertoire,
f. Eks. Mefisto, Kong Lear, Franz Moor og
Stockmann i »En Folkefjende«. 1803 optraadte
han med sine Kolleger paa Dagmarteatret i
Kbhvn; fra 1897 tilhører han det kgl.
Skuespilhus i Berlin. Han har været Præsident for den
faglige Sammenslutning af tyske Skuespillere.
R. N.
Pohl [po.l], Richard, tysk Musiker og
Musikforfatter (1826—96), havde opr. studeret
Naturvidenskab og Filosofi, men helligede sig
efterhaanden ganske til Musikken. Han virkede
som Musiklærer i Graz og Dresden og i ti Aar
i Weimar, hvor han sluttede sig nær til Liszt.
Fra 1864 levede han i Baden-Baden. P. var en
ivrig Forkæmper for den nytyske Skole og stod
dens ledende Mænd nær. Han oversatte
Berlioz’ Skr, samlede sine Artikler og Studier over
Wagner, Liszt og Berlioz i Skr med disse
Mesteres Navne og udsendte forsk. æstetiserende
Skr samt Memoirer. Efter hans Død udgav
Louise P. paa Grundlag af hans Samlinger en
udførlig Berlioz-Biografi (1900). P. komponerede
Sange, Klaverstykker, et Melodrama m. m. og
optraadte ogsaa som Digter (Lystspil, Digte).
W. B.
Pohle [po.£ə], Friedrich Leon, tysk
Mialer, f. 1841 i Leipzig, d. 1908, Elev bl. a. af
Lerius i Belgien, Pauwels i Weimar, hvor han,
stærkt paavirket af denne, en Tid arbejdede,
1877 Prof. i Dresden, nød Anseelse som
aandfuld Portrætmaler: Ludw. Richter (Leipzig),
Peschel (Dresden), Tauchnitz og Hähnel
(Leipzig), Karola af Sachsen etc. Ogsaa
Genrebilleder.
A. Hk.
Poias, Søn af Fylakos, selv Fader til
Filoktetes. Da ingen af Herakles’ Nærmeste vilde
stikke hans Ligbaal i Brand, kom P. forbi
Stedet og forrettede denne Tjeneste, hvorfor han
som Løn modtog Herakles’ Bue og altid
rammende Pile, der senere gik i Arv til hans Søn
Selv skal han have dræbt Kong Minos’
Kobbermand, Talos.
H. A. K.
Pois de marc [’pwa-d-’mark], Markvægt,
ældre fr. Normalvægt = 0,979 kg.
H. J. N.
Poikile Stoa (gr.), »den brogede Søjlehal«,
kaldtes en Søjlehal ved Torvet i det antikke
Athen (s. d. S. 312).
H. H. R.
poilu [pwa’ly] anvendtes under
Verdenskrigen som en Slags Kælenavn for den franske
Soldat, svarende til det danske »Jens«. Det
betyder egentlig »behaaret«, men blev tidligere
ogsaa brugt som Betegnelse for stærke, tapre
Folk; under Napoleonskrigene fortælles det
saaledes om General Eblé, at han til Løsning af
en vanskelig Opgave ikke kunde finde mere end
42 assez poilus.
E. C.
Poincaré [pwæka’re], Jules Henri, fr.
Matematiker, f. 1854 i Nancy, d. 1912. P. vilde
opr. være Ingeniør, men efter endt Uddannelse
kastede han sig over Matematikken, blev 1881
Repetent ved
Faculté des
Sciences i Paris,
1886 Prof. i
matematisk Fysik
og 1896 Prof. i
matematisk
Astronomi smst.
Han var
Medlem af
Académie des
sciences (optagen
1887), af
Académie française
(optagen 1909)
og af mange
fremmede
lærde Selskaber,
deriblandt det
danske og det
sv. Videnskabernes Selskab og
Videnskabsselskabet i Kria, ved hvis Univ. han 1902 blev
Æresdoktor. 1885 modtog han Prix Poncelet
for sine Arbejder i det hele, og 1905 tildelte
det ung. Vid. Selsk. ham Prix Bolyai. P.
indtager en høj Plads mellem Matematikerne ved
sin fremragende Evne baade til at finde ny
Veje og til at generalisere tidligere Resultater,
og hans videnskabelige Arbejde er kommet en
Mængde forsk. Felter til Gode. Han har indført
de saakaldte Fuchs’ Funktioner, der bliver
uforandrede ved visse Grupper af lineære
Substitutioner og saaledes danner en Udvidelse af
de periodiske Funktioner (Acta mathematica,
Bd 1), og vist, at lineære Differentialligninger,
hvis Koefficienter er algebraiske Funktioner,
kan integreres ved dem. I Journ. de math.
1881—86 giver han Metoder til uden at
integrere en Differentialligning at finde Egenskaber
ved det Kurvesystem, som Differentialligningen
fremstiller. I Funktionsteorien reducerer han
Behandlingen af flertydige Funktioner til
Behandlingen af entydige, bl. a. ved Sætningen:
Er y en analytisk flertydig Funktion af x, kan
man bestemme en Variabel z saaledes, at x og y
er entydige Funktioner af z; her maa ogsaa
nævnes hans Udvidelse af Cauchy’s
Residualteori for Integraler med een Variabel til
Dobbeltintegraler. Med Forbigaaelse af mangfoldige
betydelige Indsatser af P. skal endnu anføres,
at han er den første, der har beskæftiget sig
med Konvergenskriterierne for uendelige
Determinanter, at han har udvidet Analysis situs tii
Rum med fl. Dimensioner, og at han i høj Grad
har beriget Talteorien paa forsk. Punkter. P.
har inden for den analytiske Mekanik og
 |
| J. H. Poincaré. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
