- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poincaré, Raymond - Poinçon - Poine - Poinsettia - Poinsot, Louis - Point - Point

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et personligt Følge, saaledes som mange mindre
agtede Ledere. Heri har hans Dyder dog haft
lige saa megen Del som hans Lyder, og des
mærkeligere er det, at han har vundet en
saadan Autoritet, at han ikke vil kunne lide noget
egl »Fald«. Trods sin Uvillie vilde
Oppositionen ikke angribe hans Ruhr-Politik
umiddelbart, og det blev ham selv, der kom til at
indlede dens Afvikling ved at samtykke i en
Undersøgelse af Tysklands Betalingsevne. At den
videre Afvikling maatte bringe Afslag i hans
opr. Krav, har han næppe været blind for, saa
lidt som for det ønskelige i at overlade andre
Ansvaret derfor. Efter først i Marts 1924 som
Følge af et uventet, lidet betydende Nederlag i
Kamret at have rekonstrueret sit Kabinet ved
Optagelse af radikalere og mere
forhandlingsvenlige Medlemmer, trak han sig tilbage sidst
i Maj, da Valgene havde bragt et radikalt
Kammerflertal. Muligheden for, at han kunde
overtage Præsidiet i en radikalere præget
Centrumsregering, blev dog straks nævnt, og under
det ny, svage og uvisse radikale Ministerium
har Senator P. middelbart og umiddelbart øvet
stor Indflydelse. Interessant var hans Stilling
under den Præsidentkrise, der opstod efter hans
Afgang, idet han her som altid stod paa
Forfatningens Grund og ikke ønskede at samvirke
med Millerand. Den »revisionistiske« Reaktion,
der søger en »stærk Mand«, vil ikke kunne
bruge ham; men for et nationalt Samlingsparti
er han endnu den selvskrevne Førstemand.
P. L. M.

Poinçon [pwæ’så] (fr.), det opr. Navn paa
Puasel, nu indskrænket til at bruges om
Patricen ved Stempelskæring.
(F. W.). D. H. B.

Poine sammenstilles med Dike og Erinyerne
som Gudinde for Hævn og blodig Straf. I
Flertal, Poinai. ensbetydende med Erinyerne (ποινή
= Soning for Blodskyld).
H. A. K.

Poinsettia, se Euphorbia.

Poinsot [pwæ’so], Louis, fr. Matematiker,
f. i Paris 1777, d. smst. 1859. P. begyndte som
Ingeniør, men kastede sig snart udelukkende
over Matematikken og blev 1809 Lærer i
Analyse og Mekanik ved École polytechnique; ved
Siden af denne Virksomhed deltog han i det
offentlige Liv og var fra 1852 Medlem af
Senatet. 1813 optoges han i Akademiet. Sin store
Anseelse som Matematiker har P. navnlig
erhvervet ved sine Arbejder over Mekanik, særlig ved
den elegante geometriske Fremstilling af et
Legemes Rotation om et fast Punkt i Théorie
nouvelle de la rotation des corps
(1834); hans
Éléments de statique (1803, 9. Udg. 1848) var
længe et Hovedværk i Mekanikken. Han har
desuden beskæftiget sig med Stjernepolyedrene,
Talteori m. m. og skrevet talrige Afhandlinger
i Liouville’s Journal o. a. St.; af særlig udgivne
Værker kan endnu nævnes: Recherches sur
l’analyse des sections angulaires
(1825),
Réflexions sur les principes fondamentaux de la
théorie des nombres
(1845), Théorie des cônes
circulaires roulants
(1852), Sur la percussion des
corps
(1857).
Chr. C.

Point [dansk po’æŋ, fr. pwæ], Punkt; i Spil:
Stik, Øje (paa Kort, Terning), Talstørrelse,
Talenhed, hvis Mængde er afgørende for Tab ell.
Gevinst; ligesaa ved Karakterberegninger: saa
og saa mange Points skal til, for at man kan
opnaa en vis Karakter. P. d’honneur
[’pwæ-d-å-’nö.r], Æresfølelse, p. de vue [’pwæ-’d-vy],
Synspunkt. Se ogsaa nedenst. Art.

Point [dansk po’æŋ, fr. pwæ] er
Fællesbenævnelse for alle syede Kniplinger (fr. p. à
l’aiguille
). Om Syningen heraf, se Art.
Alençonknipling. Desuden bruges Ordet ogsaa
i en Del Navne paa kniplede Kniplinger. Bl. de
mest kendte P. er: P. appliqué, se
Applikationsknipling. P. de Bruxelles, se
Brysselknipling. P. de Colbert. I 19. Aarh. har
en Mr. Lefébure i Bayeux ladet den gl. gros plat
de Venise
kopiere paa sine Kniplingsfabrikker.
Disse P., som han har givet Navnet P. de
Colbert
, er karakteristiske ved deres
Overdaadighed af brides og picots, som meget forhøjer
den skønne Helhedsvirkning. P. de Curragh ell.
P. irlandais er en Efterligning af
Bryssel-Applikationskniplingen. Dens Tilblivelse skyldes
de Kniplingsskoler, der blev oprettede i Irland
efter den store Hungersnød 1846. P.
d’Angleterre
. Efter at Indførslen af Kniplinger i 1662
var blevet forbudt i England, blev Manglen
heraf saa stor, at der blev indsmuglet store
Mængder af Brysselkniplinger, der saa blev
solgt under Navn af P. d’Angleterre. I de ældste
P. d’Angleterre blev selve Mønsteret først
kniplet særskilt, og derpaa blev Bunden kniplet til,
saaledes at den udfyldte alle Aabninger mellem
de forsk. Dele af Monsteret. I nogle P.
d’Angleterre
blev enkelte Detailler i selve Mønsteret
forbundne med brides, medens Kniplingen
ellers som Helhed blev fyldt med en tyllignende
Bund. P. d’Espagne, se Kniplinger. P. de
France
, se Kniplinger. P. de Gase er en
moderne Brysselknipling, hvis Blade etc. er
syede saaledes, at den ene Halvdel er helt tæt,
hvorimod den anden er mere klar. Mønster og
Bund er syet samtidig i smaa Partier, der saa
senere er syet usynligt sammen f. Eks. langs
en Stilk, et Blad e. l. I mange P. de Gase findes
Strøprikker, og nogle enkelte har indsyede
kniplede Partier. P. de Gênes er en kniplet
Knipling. De ældste genuesiske Kniplinger er
fra 14. Aarh. og var Silkekniplinger, der
omtaltes som dentelles de Génes. Først omkr.
Midten af 17. Aarh. blev P. de Gênes moderne,
særlig til Kraver, Lommetørklæder o. l. De
fleste er Guipurekniplinger, men der findes dog
ogsaa Baandkniplinger, med Bund, som
henhører under P. de Gênes. 3 forsk. Typer af
P. de Gênes er særlig fremtrædende. I den ene,
der ofte kaldes collar lace, er det tætte Væv i
Baandene med temmelig regelmæssige
Mellemrum afbrudt ved Luftslag. I den anden (P. de
Gênes frisé
) indskrænker hvert enkelt Baand sig
til kun at bestaa af 4 Traade, der med
Dobbeltslag kniples sammen og danner Mønsteret; men
til Gengæld findes der en Mængde smaa ovale
Pletter ell. Blade, i hvilke 1 Traad stadig gaar
frem og tilbage, over og under de 3 andre
Traade, der strammes tæt sammen ved Begyndelsen
og Slutningen af hvert Blad. Disse findes snart
enkeltvis, snart som Perler paa en Snor og
snart samlede i Bundter. Den tredie Type er
en, som Regel ret bred, Guipureknipling, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free