- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
292

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poiré, Emanuel - Poise, Jean Alexandre Ferdinand - Poisson, Siméon Denis - Poissy - Poitevin, Alphons Louis - Poitiers - Poitou

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig det berømte Caran d’Ache [karada’š),
P.’s nom de guerre. P. er f. 1858 i Moskva
(Bedstefaderen var kommen til Rusland sammen med
Napoleon), d. 26. Febr 1909 i Paris. 16 Aar gl tog
han til Frankrig og blev Tegner for
Krigsministeriet. Smart kom han ind paa sit særlige Fag:
Karikaturen, arbejdede for Tout Paris,
Caricature, Vie militaire, Figaro
(sammen med Luque
Suiten peintres et chevalets, der senere udkom
som særligt Album), Chat Noir (1886:
Konsulatets og Kejserdømmets Historie i 30 Billeder),
udgav »Marlborough’s Historie« (50
Kompositioner), illustrerede forsk. Værker: Millaud’s La
comédie du jour
(1887) og Physiologies
parisiennes
etc. etc. Endvidere har P. i Paris
illustré, Vie parisienne, Vie moderne, Revue
illustrée
(Nos peintres chez eux) og m. a. St. med
gavmild Haand spredt sine pudsige og
groteske Indfald viden om. I Psst (1898) angreb han
bedsk Revisionen af Dreyfus-Processen. Han
udførte ogsaa pudsige Træfigurer
(Pariser-Legetøj).
A. Hk.

Poise [pwa.z], Jean Alexandre
Ferdinand
, fr. Komponist (1828—92), har
skrevet en Rk. fine og muntre Sangspil (til Dels
efter Molière’s Komedier), saasom Surprise
de l’Amour, Amour médéein
.
W. B.

Poisson [pwa’så], Siméon Denis, fr.
Matematiker (1781—1840), blev 1802 Prof. i
Matematik og Mekanik ved École polytechnique
og gik 1809 over til Faculté des sciences som
Prof. i Mekanik; 1825 udnævntes han til Baron
og 1837 til Pair. P. har i sin omfattende
Produktion (omtr. 300 Afh. i forsk. Tidsskrifter
foruden fl. større Værker) været inde paa Emner
fra de fleste af Matematikkens Grene. I den
rene Matematik maa fremhæves Behandlingen
af bestemte Integraler og Fourierske Rækker,
men størst Fortjeneste har P. af den
matematiske Fysik. Her har han særlig beskæftiget sig
med Læren om Elektricitet og Magnetisme samt
med Himmellegemernes Mekanik; han har
saaledes paa en udmærket Maade fortsat
Lagrange’s Undersøgelser om Planetbanernes
Stabilitet. 1822 opstillede han en Lov (P.’s Lov)
vedrørende Temperatur- og Trykforandringerne i
en Luftmasse, hvis Tilstand forandres adiabatisk
(se Luft). Af større Værker fra P.’s Haand
kan nævnes: Mémoires sur la théorie des ondes
(1826), Théorie nouvelle de l’action capillaire
(1831), Théorie mathématique de la chaleur
(1835), Traité de mécanique (2. Opl. 1836).
Chr. C.

Poissy [pwa’si], By i Frankrig, Dept
Seine-et-Oise, VNV. f. Paris, ved Seines venstre Bred
og den vestlige Udkant af St-Germain-Skoven,
berøres af Vestbanen og den store parisiske
Ringbane, (1921) 8000 Indb. P. har et
Centralfængsel, et Civil- og Militærhospital, driver
Fabrikation af Jern- og Staalvarer, har et
Stenbrud og Mølleindustri. Dens korte Afstand fra
Hovedstaden har givet den en vis hist. Bet.,
og den smukke, i den nyere Tid restaurerede
Kirke, der opbyggedes i 12. Aarh., med to
romanske Taarne og en gammel Bro er
interessante Fortidsminder. P. er Ludvig den
Helliges Fødeby, og 1561 forsøgte man her under
Ledelse af Karl IX at føre Katolikkerne og de
Reformerte til en fredelig Forstaaelse.
(M. Kr.). E. St.

Poitevin [pwa’tvæ], Alphons Louis, fr.
Kemiker og Ingeniør (1819—82), arbejdede
med Kromsaltenes Anvendelse i Fotografien og
angav 1855 Grundlaget for de senere videre
udarbejdede Processer i Lystryk og
Pigmentfotografien.
C. E. A.

Poitiers [pwa’tie], By i det vestlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Vienne og den gl. Provins
Poitou, ligger paa en Høj (118 m), der
omslynges af Clain og dens Biflod Boivre, og er
Knudepunkt paa Orléans-Banen og Banen
P.—Angers. Indbyggerantallet var (1921) 39300. P.
har et stærkt gammeldags Præg: mange snævre
og krogede Gader, Rester af et rom. Amfiteater
og middelalderlige Ringmure samt talrige
Kirkebygninger. Katedralen (St Pierre), der har to
Taarne, opførtes 1162—1379,
Notre-Dame-la-Grande med en rigtprydet Façade i romansk
Stil og St Moutier neuf stammer begge fra 11.
Aarh., og St Hilaire er en Abbedikirke fra 12.
Aarh. Endnu ældre er Johannes-Kirken, opr.
et Døbekapel fra 7. Aarh., og Sainte
Radegondes Kirke, der grundlagdes 560 og i Krypten
rummer et Gravmæle for sin Beskytterinde
Radegonde, Chlotar I’s Dronning. Rester af
Greverne af Poitou’s gamle Slot er optagne i
Justitspaladset. Helt moderne er derimod
Præfekturet, Raadhuset og Universitetsbygningen.
Univ. (grundlagt 1432) har 5 Fakulteter. Af
andre Læreanstalter har Byen et Lyceum, et
Lærerindeseminarium, et gejstligt Seminar og
3 Kollegier. Hertil slutter sig et Bibliotek
(90000 Bd og 800 Manuskripter), et Museum
med Kunstgenstande og videnskabelige
Samlinger, en botanisk Have etc. Som saa mange
andre gamle Byer er P. en Brostad: 6 Broer
fører over Clain, 2 over Boivre. Industrien har
særlig lagt Vægt paa Garvning, bl. a. af
Gaaseskind, og Fabrikation af Pianoer og
Farvestoffer. De vigtigste Handelsartikler er Frø,
Korn og Vin. Byen er Sædet for en Biskop,
Departementspræfekten, en Appeldomstol, en
Assiseret og et Tribunal, tillige for en
Handelsret, et Agerbrugs- og Erhvervskammer og en
Filial af Frankrigs Bank. — P. nævnes først
som Limonum og var alt i Romertiden en
Plads af Bet. Sit nuv. Navn har den faaet som
Midtpunkt for de galliske Piktaver. Sletterne
om P. er en gammel Kampplads: Ved
Voullon overvandt Chlodovech (507)
Vestgoterkongen Alarik, og 18. Oktbr 732 tilføjede Karl
Martel Araberne et afgørende Nederlag, der
tvang dem til at gaa tilbage. I
Hundredeaarskrigen tilkæmpede Englænderne sig (19. Septbr
1356) ved Maupertuis en vidtrækkende
Sejr, der havde til Følge, at Frankrigs
Selvstændighed blev fuldstændig truet. Ved
Ediktet i P. (17. Septbr 1577), der gav
Hugenotterne betydelige Indrømmelser, standsedes
Religionskrigen for en Tid. Arrondissementet P.
(10 Canton’er) har 123000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Poitou [pwa’tu], forhenværende Provins i
Vestfrankrig med Hovedstaden Poitiers, var
delt i Øvre-P. (nu Dept Vienne) og Nedre-P.
(nu Dept Deux-Sèvres og Vendée). P., som i
Oldtiden beboedes af og fik Navn efter de
keltiske Piktaver, blev af Romerne lagt ind under
Prov. Aquitania Secunda. Vestgoterne erobrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free