- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poitou - Pojanghu - Pokal - Poker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det i 5. Aarh., Frankerne 507; paa
Merovingertiden tilhørte det Hertugerne af Akvitanien, til
Pipin den Lille erobrede det. I 9. Aarh. gjorde
Greverne af P., der var indsatte af
Karolingerne, sig uafhængige under Navn af Hertuger af
Akvitanien. Den sidste Hertugs Arving,
Eleonore af Akvitanien bragte det til Frankrig ved
sit Giftermaal med Ludvig VII (1137); men da
denne forstødte hende, ægtede hun Henrik II
af England (1152), og P. tilfaldt nu denne. 1204
erobrede Filip August det dog fra Johan uden
Land, og 1259 afstodes P. ligefrem til Frankrig.
1228—71 tilhørte det Ludvig IX’s Broder
Alfons, der dog døde barnløs. Efter Slaget ved
Portiers (1356) erobrede Englænderne P., der
blev erobret tilbage af Karl V (1371). Denne
gav det til sin Broder Johan, Hertug af Berry,
som døde barnløs 1416, hvorpaa det for
bestandig forenedes med Kronen.
(J. L.).

Pojanghu (Pojang-Søen), Sø i Kina,
Prov. Kiangsi, har et Areal af c. 4500 km2.
Kysterne er mod N. høje og rige paa Klippeøer,
mod S. flade og sumpede. Gennem Søen
strømmer den sejlbare Kankiang ell. Kiakiang, en
Biflod til Jang-tse-kiang, og yderligere er Søen
forbunden med Jang-tse-kiang ved en 3 km
lang Kanal. P. er rig paa Fisk, og ved dens
Kyster huses store Skarer af Vandfugle.
M. V.

Pokal kaldtes Bægre paa Fod i ædle og
uædle Metaller ell. senere af Glas. Ordet
stammer gennem ital. boccale fra gr. bavkalis,
Lerkrukke til Drikkevarers Afkøling. De største P.
i Sølv ell. Guld hed Kredenser og var
forsynede med Laag ell. med en hul Fod, hvori
lidt Vin hældtes og blev drukket af
Mundskænken, Kredenseren, før P. sattes frem (se
Kredens). Med disse Drikkekar dreves en uhyre
Luksus i Renaissancens Tid. Guldsmedene
ødslede deres fineste Kunst paa dem og Bestillerne
store Metalmasser. De største var dog ikke
bestemte til at tjene ved Drik, men til at stilles
op til Pynt paa Kredensbordenes Hylder, og
Midt- ell. Topstykkernes Højde kunde naa op
mod 2 m. I denne Størrelse gjordes de meget
slanke, og deres Ydre fik en overvættes
Rigdom af drevne ell. støbte og paanittede
Ornamenter. Det var Skik endnu i 17. Aarh., at
Byerne skænkede statelige P. som
Hyldingsgaver ved Kongers Kroning, og paa den Maade
blev Sølvkamrene fyldte, men tømtes
efterhaanden, da det var fyrstelig Skik at bortgive
P. til »Velkom«, første Gang en Gæst var til
Taffels. At drikke af P. med Laag var Skik ved
Festmaaltider og ved højtidelige Lejligheder;
Laagpokaler af Glas anvendtes paa denne
Maade endnu ind i 18. Aarh., som det bl. a. ses
af Christian VI’s Dagbøger. Kun faa P. af ædelt
Metal er bevarede i Danmark fra ældre Tider;
dog findes adskillige stadselige Stkr fra 16.—17.
Aarh. i Nationalmus. og paa Rosenborg, og fra
18. Aarh. er mange P. af Sølv bevarede i
Haandværkerlavene (se Velkomst). Deres
Metalværd var stor, og i trange Tider var det
gerne dem, der først gik i Smeltedigelen. En
kjøbenhavnsk P. af høj kunstnerisk Værd er
saaledes forsvunden paa endog ualmindelig
vandalsk Maade. Den skænkedes af Christian III
til Hellig Trefoldigheds Gilde, det nuv.
Skydeselskab, og indsmeltedes af dette 1813 for at
skaffe Beløbet for Bankhæftelsen i dets
Ejendom paa Vesterbrogade i rede Sølv. En lgn.
pragtfuld P. skænkedes til Skt Knud’s Gilde i
Malmö af Frederik II, men den har haft en
bedre Skæbne og benyttes endnu ved
Sammenkomster.
(Bernh. O.). J. O.

Kria Kunstindustrimus. ejer en Rk. pragtfulde
Sølvpokaler, navnlig en saakaldt Nautilus-P.
(efter Nautilus-Muslingens Skal, der danner
Beholderen), et Augsburger Arbejde fra sidste Del
af 16. Aarh., der har tilhørt Familien Angell;
ligeledes talrige, med graverede Vaabener og
Indskrifter rigt udstyrede Glaspokaler af norsk
Arbejde fra 18. Aarh., bl. a. en P. med Grev
Danneskjold-Laurvigen’s Vaaben,
Rokokoornamenter og krigerske Emblemer samt en
Grevekrone som Laagknap.
(H. Grosch). J. O.

Poker [eng. ’po.kə], Kortspil, har mange
Variationer. Det spilles af 2—7 Spillere med et
Kortspil med 52 Blade, der rangerer som i
Whist. Naar Forhaanden har indskudt 1 Bet
(Størrelsen aftales i Forvejen) i Pouillen, giver
Kortgiveren Kort til venstre, et ad Gangen, til
hver Spiller har 5 Kort. Under Kortgivningen
ell. i alt Fald før han har set sine Kort, kan
Spilleren til venstre for Forhaanden »straddle«,
ɔ: fordoble Indskuddet (indskyde 2 Beter i
Pouillen); Virkningen heraf er dels, at Spillet
gøres dyrere, dels at det bliver Spilleren til
venstre for Straddleren, der først skal erklære,
om han spiller ell. ej. Derefter har Spilleren
til venstre for Straddleren Ret til at straddle
(altsaa indsætte 4 Beter i Pouillen) og saaledes
videre, til Budgrænsen for et enkelt Bud (en i
Forvejen aftalt Limit, ofte 10 à 12 Beter) er
naaet. Spillerne ser derefter deres Kort.
Spilleren til venstre for Forhaanden (ell. eventuelt
sidste Straddler) erklærer, om han vil spille
ell. ej. I første Fald indskyder han i Pouillen
sit »ante«, som er det dobbelte Indskud (2 Beter,
hvis der ikke er straddlet, 4 Beter, hvis der er
straddlet een Gang o. s. fr.); spiller han ikke
med, erklærer han »Pas« og kaster sine Kort.
Saaledes fortsættes Turen rundt til venstre.
Hver af Spillerne har dog Lov til at højne
»ante«, ɔ: gøre Indskuddet for Tilladelsen til at
spille med højere — lige op til Budgrænsen,
men de flg. Spillere har ligeledes Lov til at
højne« aute« med den Virkning, at de derefter
flg. Spillere mindst skal indskyde lige saa meget
for Tilladelsen til at spille med, og at de foreg.
Spillere, der ikke vil fortabe deres allerede
gjorte Indskud, maa højne dette, til det bliver
lig det sidste »ante«. De, der har indbetalt dette
sidste »ante« fuldt ud, er nu Spillere og maa
efter deres Tur, begyndende med Forhaanden
(hvis han er med), købe fra 0—5 Kort af den
fra Kortgivningen tiloversblevne Bunke i St f.
lige saa mange egne Kort, som de forud kaster.
Derefter begynder Buddene, og den første
Spiller, der endnu har beholdt sine Kort, til
venstre for Forhaanden, har Ret til at gøre første
Bud (er der kun een Spiller, der har Kort,
tager han som Vinder Pouillen) ell. passer, i
hvilket Tilfælde han kaster sine Kort, og Turen
gaar til næste Spiller. Den Bydende maa byde
lige op til Budgrænsen. Den flg. Spiller kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free