- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
295

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pol, Wincenty - Pola - Polacca - Polak - Polakker - Polakre - Polar - Polarbaand - Polarbredde - Polarcirkel - Polardyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fængsel og mistede sin lille Formue, var det forbi
med hans Folkelighed. Hans reaktionære
Opfattelse viste sig tydeligt i hans flg. Romaner, af
hvilke dog »Mohort« (1852) i litt. Henseende er
et af hans bedste Arbejder; andre, f. Eks. »Wit
Stwosz« er svagere. Mod sit Livs Slutning blev
P. blind. Samlede Værker: W. P., »Dziela« (8
Bd, Lemberg 1875—77). (Litt.: V. D.
Spasowicz
(har i »Ateneum« skrevet P.’s
Biografi [Apr. 1878, Warszawa]).
(A. M. B.). A. K.

Pola, slav. Pulj, Havnestad og Fæstning i
den ital. Prov. Istria, nær Sydspidsen af
Halvøen Istrien, fra 1850 Hovedkrigshavn for det
øslerr.-ung. Monarki, ligger ved Jernbanelinien
Trieste—P., har (1921) 49323 Indb., hvoraf 65
% Italienere og 25 % Kroater og Slovener. P.
ligger i Bunden af den dybe, 8,6 km2 store
Hovn. Denne deles ved 3 Øer i et indre og et
ydre Bækken. Lige over for Øerne findes den
gamle By ved Foden af en Høj, der i
Romertiden bar Kapitolet, nu et Kastel fra 17. Aarh.
Heromkring findes de nyere anlagte Kvarterer.
Mod SV. langs Kysten strækker sig det
mægtige Søarsenal, der med sine store Værksteder
og Magasiner beskæftiger omtr. 3000 Arbejdere.
Bag Arsenalet findes Kvarteret San Policarpo
med Kaserner, Hospital og Parkanlæg. Paa
Monte Zaro findes et Observatorium. Paa de
Havnen beherskende Høje findes stærke Forter.
I den gamle By nævnes Domkirken fra 15.
Aarh., bygget paa Resterne af et gammelt
kristeligt Tempel. Langt mere Interesse har dog
de betydelige Levninger fra P.’s Glansperiode
under Romertiden; saaledes nævnes Porta
aurea
, en pragtfuld Triumfbue med Basrelief,
2 Sejrsgudinder og korintiske Søjler, Porta
Ercole
og den egl. Hovedport Porta gemina.
Ved det gamle Forum findes 2 Templer, af
hvilke det med Indskriften Romæ et Augusto
er temmelig fuldstændig bevaret. Det mest
storartede Værk er dog det berømte 137,4 m
lange, 110,5 m brede og 24 m høje Amfiteater,
bygget af smuk hvid Kalksten til Ære for
Kejserne Septimius Severus og Caracalla og
bestemt for 25000 Tilskuere. P. har et
Gymnasium, et nyt Teater og er næst Triest og Fiume
Monarkiets betydeligste Handelsnavn. — P. er
ifølge Sagnet grundlagt 1350 f. Kr. af Kolchier,
der forfulgte Jason. 178 f. Kr. blev P. en rom.
Koloni og naaede sin største Blomstring under
Augustus og hans Efterfølgere. Efter
Romerrigets Undergang mistede den sin Bet. 1148 blev
den erobret af Venetianerne og blev under
disses Kampe med Genueserne gentagne Gange
ødelagt (fuldstændig 1379). Med Istrien kom P.
1797 under Østerrig. 1919 blev P. italiensk.
(Joh. F.). N. H. J.

Polacca, se Polonæse.

Polak, Person, født i Polen; polsk Hest;
Levning i et Drikkeglas ell. en Tobakspibe (i
saa Fald gerne udtalt Polak).

Polakker (polsk: pólak, Plur.: polácy), se
Polen.

Polakre (ital.) (Søv.), en nu udgaaet Type
af Handelsskib af Middelstørrelse. Skroget er
som en alm. Brig ell. Skonnert; Rejsningen
bestaar af to Master, hvor Undermast og Stænger
er dannede af eet Stykke, medens de paa en
Brig er samlede af tre: P. forekommer hyppigt
i Middelhavet, sjældent i danske Farvande.
C. B-h.

Polar, se Pol.

Polarbaand benævnes undertiden nogle meget
højt beliggende Skyer, formede som lange
paralelle Striber, deri strækker sig i Retningen
N.—S. og p. Gr. a. Perspektivet synes at løbe
sammen mod N. og mod S.
H.-P.

Polarbredde (Søv.), Benævnelse for den
Bredde, der beregnes ved Hjælp af
Polarstjernen.
C. B-h.

Polarcirkel (Polarkreds) kaldes den
Parallelcirkel paa Jordoverfladen, som er 2S 1/2°
fra Polen. Den Del af Jorden, som ligger mellem
P. og Polen, kaldes den kolde Zone, og kun i
dette Strøg har man Midnatssol og Mørketid
(se Dag).
J. Fr. S.

Polardyr kaldes de Dyr, der er udformede
til at leve i Egnene om Jordens Poler og derfor
er afpassede til at kunne leve i meget lave
Temperaturer og særlig til at kunne klare sig
mod det særdeles barske Vejrlig. Da Havets
Temp. i store Dybder er nogenlunde ens
overalt, er Dyrelivet i mindre Grad forsk. her fra
de mere tempererede Jordbælters; mere
ejendommeligt er Dyrelivet derimod i de højere
Vandlag og paa lavt Vand. Plantevæksten er
her meget rigere end paa Landjorden,
Dyrelivet følgelig ligesaa. Af Hvirveldyr optræder
Fiskene i et forholdsvis ringe Artsantal, men
derimod med stor Individrigdom. Padder og
Krybdyr mangler helt i Polarlandene. Fuglene,
og bl. disse Søfuglene, optræder derimod i
utallige Skarer; mange Arter søger kun saa
højt mod N. for at yngle paa dertil egnede
Lokaliteter, men forlader disse Lande straks
efter Yngletiden og søger til sydligere, varmere
Egne, hvor de tilbringer hele det øvrige Aar.
Kun de Fuglearter, der derimod holder helt ell.
overvejende ud i Polarlandene, præges heraf i
deres Bygning, saaledes navnlig Maager,
Alkefugle, Ederfugle, Ryper, Ravne, Stormfugle og
flere smaa Spurvefugle; ved Siden af kraftig
Legemsbygning og forbavsende Haardførhed
bliver Fjerklædningen tættere og længere, lyse
Farver bliver mere fremtrædende, og flere, som
f. Eks. Ryperne, bliver helt hvide om Vinteren
for at falde bedre sammen med Sneens Farve.
I de nordlige Polarlande er navnlig Alkefuglene
(Søpapegøjer, Lomvier, Alke, Søkonger o. l.)
vidt udbredte og befolker i uhyre Mængder
Fuglebjergene, medens de mangler helt i de
sydlige Polarlande, hvor de erstattes af de der
uhyre talrigt forekommende Pengviner. Hvaler
findes i stort Antal i Polarlandene, men medens
nogle Arter er fælles for Nord- og
Sydpolarlandene, er en Del Arter specifike for de
nordlige og sydlige Polarlande. Af
Landpattedyr, der i Polarlandene optræder i forholdsvis
faa, men meget individrige Arter, kan navnlig
fremhæves Sælerne, der findes baade i de
nordlige og sydlige Polarlande, hvor de søger til
Israndene for at yngle, men repræsenteres af
vidt forsk. Arter i N. og S. I de nordlige
Polarlande findes endvidere navnlig Isbjørne,
Hermeliner, Lemminger, Moskusokser, Rensdyr og
Ræve, medens disse mangler i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free