- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
297

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarfronten - Polarhav - Polarimeter - Polaris - Polarisation, Lysets

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorledes Luftbevægelsen er i store Højder
inden for Cyklonen, og i hvilken Grad
Forholdene i de store Højder overhovedet spiller
Rolle for Cyklonen. Endvidere er selve
Begrebet P. ikke særlig godt defineret; Skillefladen
er ikke en egl. Flade, men et forholdsvis tyndt
Overgangslag, om hvilket man endnu ikke kan
sige, hvor højt det maa tænkes at naa op, om
det skal tænkes sammenhængende hele Jorden
rundt ell. kun optrædende i større ell. mindre
Brudstykker, o. m. a. Endelig maa de tænkte
skematiske Forhold jo antages at blive
væsentlig modificerede af de fra Sted til Sted
stærkt varierende geogr. Forhold. Alligevel maa
det dog siges, at P.-Teorien stadig vinder
større Tilslutning — i mere ell. mindre modificeret
Form — som Grundlag for Arbejdet for
Udforskningen af Cyklonernes Natur; maaske dette
slaar i Forbindelse med, at denne Teori i
særlig Grad er egnet for Anvendelse af den nyeste
Tids stadig voksende aerologiske
Observationsmateriale.
H.-P.

Polarhav, se Nordlige Ishav.

Polarimeter, se
Polarisationsapparater.

Polaris, se Bjørnen.

Polarisation, Lysets, er Navnet paa en
Ændring i en Lysstraales Tilstand, som giver
sig til Kende derved, at en polariseret Straale
ikke, som det er Tilfældet med upolariseret
ell. naturligt Lys, viser samme Forhold, fra
hvilken Side den behandles, men har forsk.
Egenskaber i de forsk. Retninger vinkelret paa
Straalen. Det Middel, hvorved en Straale
bliver polariseret, kaldes Polarisator, og det,
hvorved den polariserede Straale undersøges,
Analysator.

Medens Interferensfænomenerne godtgør, at
Lys er en Bølgebevægelse, godtgør
Polarisationsfænomenerne, at Lys er
Tværsvingninger (Transversalsvingninger), at det, hvis
Svingninger betinger denne Bølgebevægelse,
udfører Svingninger i en Plan vinkelret paa
Lysets Forplantningsretning. I hvert Fald vil
Svingninger i Forplantningsretningen (Længde
ell. Longitudinalsvingninger), saaledes som vi
kender dem fra Svingningerne i en Lydbølge,
ikke kunne vise forsk. Forhold i forsk.
Retninger vinkelret paa denne Forplantningsretning.
Alene Eksistensen af P.-Fænomenerne er derfor
Vidnesbyrd om, at Lyset ikke er
Længdesvingninger, og den finere Analyse af de
Interferensfænomener, man faar ved polariserede Straaler,
viser da, at Lyssvingningerne virkelig ligger
nøjagtig i en Plan vinkelret paa
Forplantningsretningen.

P.-Fænomenerne forstaas og behandles lige
godt ud fra den ældre Opfattelse af Lyset som
Svingninger i et elastisk Medium Æteren, og
ud fra den elektromagnetiske Lysteori.
P.-Fænomenerne er Vidnesbyrd om, at den Størrelse,
hvis Svingninger betinger Lysvirkningerne, er
en Størrelse med Retning, en Vektor. I
Æterteorien er denne Vektor simpelt hen
Æterdelenes Forskydning ud fra Ligevægtsstillingen, i
den elektromagnetiske Lysteori er Lysvektoren
selve den elektriske Kraft (ell. den magnetiske).
Den almindeligste Svingningstilstand, der kan
være Tale om for Lyset, er plane Ellipser.
Dette betyder efter den elektromagnetiske
Lysteori, som vi i det flg. lægger til Grund, at den
elektriske Kraft i et bestemt Punkt hen langs
Lysstraalen varieres saaledes i Tidens Løb, at
Kraftens Endepunkt beskriver en Ellipse i en
Plan vinkelret paa Straalen. Omløbstiden i
denne Ellipse er den for Lysstraalen
karakteristiske Svingningstid. Specielt kan Ellipsen
naturligvis blive til en Cirkel ell. en ret Linie.
Man maa nu antage, at i en naturlig, ikke
polariseret Lysstraale, som Sollyset ell. Lyset
fra vore alm. Lyskilder, beholder denne Ellipse
nok sin Form og Beliggenhed i Forhold til
Straalen et betydeligt Antal Omløb ell.
Svingninger, maaske adskillige Millioner, men dog
kun i en meget kort Tid, saa at Ellipsen kan
skifte Form og Beliggenhed mange Millioner
Gange i Sek. Da nu tilmed et Straalebundt i
Alm. indeholder Straaler fra mange forsk.
Lyspunkter, hver med Ellipser af sin særlige Form
og Beliggenhed, og som ikke skifter samtidig,
indser man, at et saadant Bundt Lysstraaler
ikke kan vise forsk. Egenskaber til forsk. Sider,
men maa forholde sig ens i alle Retninger
vinkelret paa Straalerne, maa være
upolariseret. Et saaledes beskaffent upolariseret Bundt
Lysstraaler kan meget groft illustreres ved Fig.
1; Sitraalebundtet, der har kredsrundt
Tværsnit, tænkes rettet
vinkelret ud fra Tegningens
Plan, saa at det
iagttagende Øje maa befinde
sig over Papiret.
Pilelene, Ellipserne o. s. v.
skal illustrere den
øjeblikkelige Svingningstilstand i nogle af
Bundtets Straaler (markerede
ved smaa Cirkler), der
altsaa maa antages at
stamme fra forsk. Punkter af Lyskilden.
Billedet er et Øjebliksbillede, i næste Øjeblik er
maaske Svingningstilstanden ændret i alle
Punkter.

Saadanne elliptiske Svingninger og de deri
indeholdte specielle (den retlinede og
cirkulære) kan altid tænkes opløst i 2 retlinede
Svingninger, der er vinkelrette paa hinanden,
men i øvrigt vilkaarligt liggende, f. Eks de i
Fig. 2 viste, en lodret og en vandret. En
Polarisator er nu saaledes beskaffen, at
den frembringer en virkelig Adskillelse mellem
de 2 Komposanter af det Lys, der træffer den,
den deler hver indfaldende Straale i 2, begge
med retlinede Svingninger, men med
Svingningsretninger, der er vinkelrette paa
hinanden, og disse 2 Straaler behandles forsk.,
sendes f. Eks. videre i 2 forsk. Retninger, saa at
de kan adskilles; i de bedste Polarisatorer
absorberes den ene helt, saa at der fra

Fig. 1. Naturligt Lys.
Fig. 1. Naturligt Lys.


Fig. 2. Svingningers Opløsning.
Fig. 2. Svingningers Opløsning.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free