- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
299

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisation, Lysets

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og FG stærkest, og det samme gælder for
Stillingen 180° derfra, naar FG ogsaa ligger i
Tegningens Plan; i alle mellemliggende Stillinger
er FG svagere, og i Stillingerne 90° derfra, naar
FG skulde gaa enten ud fra Papiret eller ned
i Papiret, kastes der slet intet tilbage, fordi
Svingningerne netop ligger i Indfaldsplanen og
derfor ikke har nogen Komposant vinkelret paa
denne, hvilken Komposant alene kan kastes
tilbage. Hvis AF havde været en Solstraale eller
anden upolariseret Straale, vilde FG’s Styrke
naturligvis ikke have forandret sig under
Drejningen. Man viser saaledes paa en meget
direkte Maade, at en polariseret Straale ikke
forholder sig ens til forsk. Sider. Naar man
bruger en saadan Glaspladepolarisator, plejer
man at mattere og sværte Bagsiden, saa at den
Del af den indfaldende Straale, der ikke
tilbagekastes fra Forsiden, absorberes. Man har
da en simpel og billig Polarisator, der tillige
har den Fordel, at man let faar et meget stort
Felt af polariseret Lys, men den Ulempe, at
man spilder meget Lys, idet der kun
tilbagekastes nogle faa % af det indfaldende Lys.

Paa Fig. 4 er Pladerne ikke tænkt sværtede,
saa at den tillige kan oplyse, hvordan det gaar
med Resten af Lyset. Den brudte Straale AB
er ikke fuldstændig polariseret, da den foruden
alle Svingninger i Indfaldsplanen tillige
indeholder det meste af Svingningerne vinkelret
paa Indfaldsplanen, idet AF kun indeholdt en
Brøkdel af disse; dens Svingningstilstand er
symbolsk fremstillet ved flere Streger end
Prikker. De faa %, der tilbagekastes fra Bagsiden,
er ogsaa fuldstændig polariseret med
Svingninger vinkelret paa Indfaldsplanen, da ogsaa her
den brudte og den tilbagekastede Straale staar
vinkelret paa hinanden. Det Lys BC, der
slipper igennem Pladen, er altsaa delvis polariseret
med Overskud af Svingninger i Indfaldsplanen.
Træffer dette Lys en ny Glasplade P3 under
Polarisationsvinklen, vil der igen baade fra
Forsiden og Bagsiden af denne tilbagekastes
fuldstændigt polariserede Straaler med
Svingninger vinkelret paa Indfaldsplanen, saa at den
delvis polariserede Straale DE, der slipper
igennem, vil have endnu større Overskud af
Svingninger i Indfaldsplanen. Det vil ingen
Forandring gøre heri, dersom Pladerne ligger
helt op til hinanden; bruger man derfor som
Polarisator en Stabel af 15 à 20 Glasplader,
vil den dele en under Polarisation svinklen
indfaldende Straale i en tilbagekastet, der er
fuldstændig polariseret med Svingningsretning
vinkelret paa Indfaldsplanen, og en
gennemgaaende, der er næsten fuldstændig polariseret med
Svingninger i Indfaldsplanen. Glaspladestablen
som Polarisator har den Fordel, at den giver
den ene af de polariserede Straaler i den opr.
Straales Retning og meget stærkere end den
fra en enkelt Plade tilbagekastede, men
Straalen er ikke fuldstændig polariseret, og hvis
Polarisatoren ikke er lavet af Plader, der er
meget nøjagtigt lige tykke over det hele og
parallelle, giver den ved gentagne
Tilbagekastninger desuden svagere Straaler i lidt andre
Retninger. Den bruges derfor ikke meget.

Medens vi her udelukkende har talt om det
polariserede Lys’ Svingningsretning, der for den
tilbagekastede fuldstændig polariserede Straale
var vinkelret paa Indfaldsplanen, brugte man
især tidligere Udtrykket
Polarisationsplan og sagde, at den nævnte Straale var
polariseret i Indfaldsplanen. Dermed udtrykte
man kun, at den polariserede Straale viste
Forskel til Siderne paa en saadan Maade, at der
var Symmetri om Indfaldsplanen, uden at
udsige noget nærmere om, hvorledes denne
Forskel skulde forklares. Det var under
Æterteorien i mange Aar Genstand for heftig
Diskussion, hvorvidt Æterdelenes Udsving,
Lysvektoren, laa i ell. vinkelret paa
Polarisationsplanen, det første Standpunkt navnlig forfægtet
af Neumann, det andet af Fresnel. En
Afgørelse kunde dengang ikke træffes, men
Fresnel’s Standpunkt gav den simpleste
Beskrivelse af Polarisationsfænomenerne i Krystaller.
I den elektromagnetiske Lysteori ligger
Spørgsmaalet for saa vidt helt anderledes, som der i
denne optræder 2 paa hinanden vinkelrette
Lysvektorer, nemlig den elektriske og den
magnetiske Kraft, saa at der baade finder
Svingninger Sted i og vinkelret paa
Polarisationsplanen; imidlertid har de staaende
Lyssvingninger (se Interferens) vist, at det er den
elektriske Kraft, der er bestemmende for de
fleste ell. alle Lysvirkninger, som man ogsaa
vilde vente, og da denne ligger vinkelret paa
Polarisationsplanen, er det altsaa Fresnel’s
Standpunkt, der har sejret. Derfor taler man
nu alm. om den elektriske Kraft som
Lysvektoren og regner dennes Retning, som vi
her har gjort, for Lysets Svingningsretning.
Strengt taget er det ikke engang Retningen af
den elektriske Kraft, men af den elektriske
Forskydning, der er Lysvektor; de 2 Retninger
falder inde i Krystaller ikke nøjagtig sammen,
men Forskydningen er altid vinkelret paa
Lysbølgens Retning, saa at Lyssvingningerne ogsaa
i en Krystal er transversale.

P. ved Dobbeltbrydning. De 2
Straaler, hvori en indfaldende upolariseret Straale i
Alm. spaltes i en dobbeltbrydende Krystal, er
begge fuldstændig polariserede med
Svingningsretninger, der meget nær staar vinkelret paa
hinanden (allerede opdaget af Huyghens,
der dog ikke kunde forklare de Fænomener,
han iagttog). For de optisk enaksede
Krystaller, der er de vigtigste, bestemmer man
Svingningsretningerne ved Hjælp af Hovedsnittet, en
Plan gennem Krystallens optiske Akse og
Straalen inde i Krystallen; den ordinære Straales
Svingninger er vinkelrette paa Hovedsnittet, og
den ekstraordinære Straales Svingninger ligger
i Hovedsnittet. Da de 2 Straaler i Alm. ikke har
meget forsk. Retninger, vil deres Hovedsnit
ogsaa omtr. falde sammen, saa at deres
Svingningsretninger meget nær er vinkelrette paa
hinanden. Ændrer man den indfaldende
Straales Retning saaledes, at der i samme Retning
først forplanter sig en ordinær og derefter en
ekstraordinær Straale, vil deres
Svingningsretninger være nøjagtig vinkelrette paa hinanden.
I Fig. 5 er vist et Tilfælde af
Dobbeltbrydning i en Krystal af Kalkspat, der har særlig
stor Dobbeltbrydning, saa at det er let at se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free