- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisation, Lysets

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fænomenet og adskille de 2 Straaler. Den
optiske Akse, der er en Retning inde i Krystallen,
er i Kalkspat bestemt ved, at den skal være
parallel med en Linie, der gaar symmetrisk
gennem et Hjørne med lutter stumpe Vinkler; den
viste Krystals Længde er tilfældig valgt
saaledes, at denne Linie netop ogsaa træffer det
andet stumpe Hjørne. Forsiden af Krystallen
træffes vinkelret af et meget smalt
Straalebundt LA; den ordinære Straale AO gaar ubrudt
igennem og har de viste Svingninger vinkelret
paa Hovedsnittet, den ekstraordinære Straale,
der forskydes til Siden, men træder ud parallel
med Indfaldsretningen, har Svingninger i
Hovedsnittet. Ved Anvendelse af saa smalle
Straalebundter kunde man let afblænde det ene
og faa en polariseret Straale omtrent halvt saa
stærk som den indfaldende, men bredere
Straalebundter vilde gribe over hinanden, saa
at de ikke kunde skilles. Bruger man derimod
et Kalkspatprisme, faar man de 2 polariserede
Straaler ud i forsk. Retninger, saa at de lettere
kan adskilles; man anvender ogsaa fl.
Konstruktioner af saadanne Polarisationsprismer
(Rochon-, Senarmont-, Wollastonprismer o. s. v.) af
Kvarts ell. Kalkspat, hvoraf nogle giver den
ene polariserede Straale uden Afbøjning eller
Farvespredning, men de har dog langt mindre
Bet. end Nicol’s Prisme (1841) og de beslægtede
Konstruktioner, der kun giver én polariseret
Straale.

Nicol’s Prisme (i Reglen blot benævnt
en Nicol) laves af et ret langt Spaltestykke
af Kalkspat (Fig. 6), af hvilket der først slibes
saa meget af Endefladerne (vist punkteret i
Fig.), at deres Vinkel med Kanten bliver 68° i
St f. 71° (B i Fig. 7). Derefter saves Krystallen
over med det paa Fig. viste skraa Snit, der er
vinkelret paa Endefladerne, Snitfladerne slibes
plane og poleres, hvorefter de 2 Stkr igen kittes
sammen i den opr. Stilling med kanadisk
Balsam. I Reglen afpasses Stykkets Længde
saaledes, at Snittet omtr. gaar mellem de 2
modsatte Hjørner (A og C i Fig. 7, der viser et
Midter snit af Nicolen). En indfaldende naturlig
Straale L spaltes ved Dobbeltbrydningen i den
ekstraordinære Straale LE, hvis Svingninger
ligger i Hovedsnittet (Papirets Plan), angivet ved
Streger, og den ordinære Straale LF med
Svingninger vinkelret derpaa (Prikker). LE
gaar ubrudt og næsten uden Refleksionstab
gennem Balsamlaget, men LF træffer Balsamlaget
under saa stor en Vinkel, at der indtræder
fuldstændig Tilbagekastning, da Kalkspats ordinære
Brydningsforhold er betydelig større end
Balsams; Straalen gaar derfor videre i Retningen
FO, træder ud af Nicolen og absorberes helt af
det indvendig sværtede Rør, hvori Nicolen
anbringes. Ud af Nicolen træder altsaa i den
indfaldende Straales Retning, kun forskudt lidt til
Siden, en Straale, der er fuldstændig
polariseret, og hvis Styrke kun er lidt under
Halvdelen af den indfaldendes, da der
kun tabes lidt ved
Tilbagekastning, hvor Straalen træder ind og
ud. Den er derfor en meget
fuldkommen Polarisator og bliver
meget brugt. Imidlertid kræver den
p. Gr. a. sin store
Længde meget af det
kostbare og stedse
sjældnere Kalkspat;
meget kortere
Konstruktioner er opnaaet
(af Foucault, Glan o.
fl.) ved at bruge et
tyndt Luftlag i St f.
Balsamlaget, men
deres Synsfelt, den
Vinkel inden for hvilken
Lyset er fuldstændig
polariseret, er meget
mindre. De
fuldkomneste Konstruktioner
faar man ved at bruge Prismer, der er
anderledes orienteret i Krystallen, saa at
man ikke bruger Spalteflader til
Sideflader. Det bedste er vel det af Hartnack og
Prazmowski angivne Prisme med Endeflader
vinkelret paa Straalen, saa at denne ingen
Sideforskydning faar, med større Synsfelt end
Nicolen og dog lidt kortere og med
Linoliekitning i St f. Balsam, saa at det bliver mere
gennemsigtigt for ultraviolet Lys. En helt anden
Type af Polarisationsprismer benytter en tynd
Plade af Kalkspat ell. andet dobbeltbrydende
Stof som Mellemlag mellem 2 ens Prismer af
stærkt brydende Stof (Svovlkulstof ell.
Flintglas); de er paa en Maade det omvendte af en
Nicol og slipper den ordinære Straale igennem.
Deres Materialeforbrug er meget mindre, og
man kan da tænke paa i St f. Kalkspat at bruge
Natronsalpeter, der er endnu mere
dobbeltbrydende, saa at man faar større Synsfelt. Endelig
kan man skaffe sig polariseret Lys ved Hjælp
af en Krystal af Turmalin, der er stærkt
pleokroitisk, d. v. s. absorberer den ordinære og
ekstraordinære Straale i saa forsk. Grad, at en
1 à 2 mm tyk Plade, der er parallel med
Krystalaksen, kun slipper den ekstraordinære
Straale igennem. Det er vel den simpleste af
alle Polarisatorer, men desværre absorberer
den ogsaa den ekstraordinære Straale ret
stærkt, saa at den bliver lyssvag og stærkt
farvet.

Alle de beskrevne Polarisatorer kan
naturligvis lige saa godt bruges som Analysatorer. 2
Nicoler ell. 2 andre Polarisatorer bag hinanden
udgør et Polarisationsapparat; den
første, Polarisatornicolen, leverer det plant

Fig. 5. Polarisation ved Dobbeltbrydning.
Fig. 5. Polarisation ved Dobbeltbrydning.


Fig. 6 og 7. Nicols Prisme
Fig. 6 og 7. Nicols Prisme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free