- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
301

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisation, Lysets

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

polariserede Lys, den anden tjener som
Analysator, og mellem dem kan anbringes det, hvis
Virkning paa ell. Forhold over for det
polariserede Lys skal undersøges. Anbringes den
anden Nicol bag den første (f. Eks. under
Nicolen i Fig. 7) i samme Stilling til det indfaldende
Lys som denne, gaar den polariserede Straale
næsten usvækket gennem den, men drejes en
af dem 90° om sin Længderetning, slipper slet
intet Lys gennem den anden Nicol, da den i
denne indfaldende Straale har sine
Svingninger tiggede vinkelret paa dennes Hovedsnit og
derfor følger den ordinære Straales Vej til
Siden, hvor den absorberes.
Polarisationsapparatet er i dette Tilfælde stillet paa Mørke,
mens det er stillet paa Lys, naar
Hovedsnittene er parallelle.

Efter dette Skema er alle
Polarisationsapparater konstruerede; som Eks. vil vi først
betragte det ældste, Nørrenberg’s
Apparat
(Fig. 8). Her er baade Polarisator og
Analysator Glasplader;
Polarisatorglaspladen stilles
saadan f. Eks. foran et
Vindue, at det indfaldende
Lys L, der reflekteres
lodret nedad, er fuldstændig
polariseret; dette Lys, hvis
Svingninger ligger
vinkelret paa Indfaldsplanen,
altsaa i den Plan, der gaar
gennem de 2 Støtter i Fig.,
rammer Spejlet S, kastes
tilbage i samme Retning,
gaar gennem P og Bordet
T, der paa Midten udgøres
af en Glasplade, og videre
op til
Analysatorglaspladen A, der er sværtet
bagpaa. I Fig. er A stillet paa
Mørke, da de indfaldende
Svingninger ligger i
Indfaldsplanen og derfor
ikke kan reflekteres, men A er drejelig om
en lodret Akse og bliver stillet paa Lys ved
at drejes 90°. Paa T kan det anbringes, som
skal undersøges; lægges det i St f. paa S,
passerer Lyset det 2 Gange. Ved at
indskyde Linser, der ikke er vist i
Fig., kan man undersøge i
konvergent Lys. Nu bruges i Reglen en
Nicol som Analysator i St f. A,
hvorved man foruden en Gevinst i
Lysstyrke opnaar, at Lyset forlader
Apparatet lodret, altsaa altid i
samme Retning, saa at Iagttageren ikke
behover at flytte Øjet. Et endnu
simplere Polarisationsapparat er
Turmalintangen (Fig. 9), der
bestaar af 2 Turmalinpolarisatorer i
runde Fatninger, der er anbragt
drejelige i et Par Ringe, som bæres
af og presses mod hinanden af en
Tang af Metaltraad; imellem dem
anbringes det, der skal undersøges. De finere
Konstruktioner af Polarisationsapparater
omtales i en særlig Art.

Polarisationsplanens Drejning
er det vigtigste af de Fænomener, som
undersøges ved Polarisationsapparater. Naar man
mellem Polarisator og Analysator i et
Polarisationsapparat, der er stillet paa Mørke,
anbringer en Plade f. Eks. af Kvarts (Bjergkrystal),
hvis Krystalakse staar vinkelret paa Pladen,
kommer der Lys i Synsfeltet, og samtidig viser
Pladen sig farvet, hvis man ikke til Belysning
anvender ensfarvet Lys, men alm. hvidt Sol- ell.
Lampelys. Dette Fænomen skyldes, at der
under Lysets Passage gennem Kvartsen sker en
Drejning af den polariserede Straales
Svingningsretning ell. Svingningsplan;
Svingningsretningerne hen langs Straalen kommer inde i
Krystallen til at ligge paa en Proptrækkerflade.
Drejningen er følgelig proportional med
Pladens Tykkelse, men afhænger desuden af Lysets
Bølgebredde (Farve), idet de mest brydbare
Straaler drejes mest. Bruges ensfarvet Lys, kan
man igen faa Mørke i Apparatet ved at dreje
Analysatoren, til dens Svingningsretning er
vinkelret paa det udtrædende Lys’
Svingningsretning, og faar derved bestemt Drejningens
Størrelse og Retning (til højre ell. til venstre);
bruges hvidt Lys, er dette ikke muligt, da de forsk.
Farver drejes i forsk. Grad. De Farver, der
netop drejes 90° ell. et ulige Antal Gange 90°,
gaar saa usvækkede som muligt gennem
Analysatoren, mens de Farver, der drejes 180° ell.
et lige Antal Gange 90°, helt udslukkes, og de
mellemliggende Farver svækkes mere ell.
mindre. Hvidt Lys, der saaledes berøves nogle af
sine Farver, viser sig i Alm. farvet. Dog vil
Farven forsvinde ved en meget tyk Plade, hvor
Drejningen for de forsk. Farver bliver saa
forskellig, at der i Spektret udslukkes 5—6 ell.
fl. Farver, idet det ikke mærkes synderligt, at
der mangler et større Antal jævnt fordelte
Farver i Spektret; Blandingsfarven af det
tilbageblevne Lys vil ogsaa være hvid. Men sendes
Lyset fra Analysatoren ind i et Spektroskop, ser
man naturligvis, at disse Farver mangler, saa
at Spektret indeholder en Rk. mørke Striber.
I Kvarts er Drejningen pr mm Tykkelse for det
gule Natriumlys 22° og for det violette
Brintlys (Linien f i Solspektret) 42°. Foruden Kvarts
har kun ret faa Krystaller denne Evne til at
dreje Polarisationsplanen, og de findes alle i
enantiomorfe Former, hvoraf den ene
drejer til højre, den anden til venstre. Langt
vigtigere er Drejningsevnen af et stort Antal
organiske Stoffer i Opløsning (Rørsukker og de
fleste andre Kulhydrater, Vinsyre, Æblesyre,
Kamfer, mange Alkaloider o. m. fl.). Saadanne
Stoffer kaldes optisk aktive. For
Opløsninger er Drejningen foruden med
Lagtykkelsen ogsaa proportional med Koncentrationen,
og den afhænger foruden af Lysets Farve
ogsaa af Temperaturen. Den specifikke Drejning
er Drejningen i et 1 cm tykt Lag af en
Opløsning, der indeholder 1 g aktivt Stof pr cm; den
er ved 20° for Rørsukker for Natriumlys 6,6°.
Undersøgelser af denne Drejning spiller en stor
Rolle i den organiske Kemi. Drejningsevnen
findes hos alle Forbindelser, der indeholder et
assymetrisk Kulstofatom, d. v. s. et
Kulstofatom, der er bundet til 4 forsk. Atomer ell.
Atomgrupper, og et saadant Stof vil altid

Fig. 8.<bNørrenbergs Apparat.
Fig. 8.

Nørrenbergs Apparat.


Fig. 9.<bTurmalintang.
Fig. 9.

Turmalintang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free