Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisation, Lysets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekomme baade i en højredrejende og en
venstredrejende Modifikation, hvad man forstaar
ved at tænke sig Kulstofatomet som en regulær
tresidet Pyramide (Tetraeder) med en
Atomgruppe i hvert af de 4 Hjørner; de 4 forsk.
Grupper kan da altid ordnes paa 2 Maader,
der ikke er symmetriske, og hvoraf den ene
svarer til den højredrejende, den anden til den
venstredrejende Modifikation, der i Reglen
ogsaa har noget forsk. fys. og kem. Egenskaber.
En Blanding af lige mange Molekyler af begge
Modifikationer er optisk neutral, men kan paa
forsk. Maader spaltes i 2 optisk aktive Former
(er »racemisk«). En saadan Spaltning lykkedes
første Gang Pasteur (1848) ved Druesyre,
der spaltedes i den naturligt forekommende
Højrevinsyre og en Venstrevinsyre. Da Vinsyre
indeholder 2 ens assymetriske Kulstofatomer i
Molekylet, eksisterer ogsaa en optisk uvirksom
Form, Mesovinsyre, der ikke kan spaltes i 2
aktive Former; de 2 Halvdele af dens
Molekyle virker lige stærkt i modsat Retning. Disse
af van’t Hoff (1874) indførte stereokemiske
Betragtninger har været overordentlig
frugtbare: Anvendelsen af Polarisationsplanens
Drejning i den kem. Analyse er ikke engang
indskrænket til optisk aktive Stoffer, idet ogsaa
andre tilstedeværende Stoffer har en
Indvirkning paa Drejningen. Desuden har
Undersøgelser af Drejningen faaet stor Anvendelse
i Praksis til Bestemmelser af det virkelige
Sukkerindhold i Handelsvarerne. I de fleste
Lande, saaledes ogsaa i Danmark, er Toldsatserne
for Sukker baseret paa en saadan polarimetrisk
Bestemmelse af det virkelige Sukkerindhold.
En særegen Drejning er den magnetiske,
der fremkommer, naar Lyset gennemløber et
gennemsigtigt Stof i Retning af Kraftlinierne i
et stærkt Magnetfelt, hvori Stoffet er anbragt
(Faraday 1846); man taler her om
magnetisk aktive Stoffer til Forskel fra de
omtalte naturligt aktive Stoffer. Drejningen er
proportional med Feltstyrken og Lagets
Tykkelse og gaar for de fleste Stoffer i samme
Retning som den elektriske Strøm, der kunde
fremkalde Magnetfeltet; da det altsaa er
ligegyldigt, hvad Vej Lyset gaar, kan man forøge
Drejningen ved at sende Lyset frem og tilbage
gennem Stoffet i Magnetfeltet, hvilket ikke er
muligt ved den naturlige Drejning. Den
magnetiske Drejning vokser ogsaa i Reglen med
aftagende Bølgebredde; som Eks. paa
Drejningens Størrelse skal nævnes, at Natriumlys i et
Felt paa 1000 Gauss drejes c. 7° i et 10 cm
tykt Svovlkulstoflag og c. 2° i et lige saa tykt
Vandlag. For de magnetiske Metaller er
Drejningen overordentlig stor, men de er jo kun
gennemsigtige i yderst tynde Lag. I enkelte
Tilfælde er den magnetiske Drejning brugt til
Udmaaling af Magnetfelters Styrke.
Andre vigtige Anvendelser af
Polarisationsapparaterne er til Undersøgelser af
dobbeltbrydende Stoffer, især i Mineralogien til
Krystalundersøgelser. Anbringes mellem Polarisator og
Analysator i et Polarisationsapparat, der er
stillet paa Mørke, en Plade af en
dobbeltbryderde Krystal, bliver Synsfeltet i Alm. ogsaa
lyst og for tynde Plader farvet, men man
kender let dette Fænomen fra Drejningen, da man
ikke her kan laa Mørke ved at dreje
Analysatoren, selv naar man bruger ensfarvet Lys,
og i Modsætning til, hvad der var Tilfældet ved
en Plade af et drejende Stof, ændres dette
Fænomen, naar man drejer Pladen om
Lysstraalen som Akse. Det indfaldende plant
polariserede Lys spaltes inde i Pladen i 2
Straaler, som er polariserede vinkelret paa hinanden
og i Alm. forplanter sig med forsk. Hastighed
gennem Pladen. Naar disse 2 Straaler træder
ud af Pladen, har deres Svingninger derfor
faaet en Faseforskel (se Interferens), saa
at de ikke længere sammensættes til plant
polariseret, men til elliptisk polariseret
Lys. Af Fig. 2 fremgaar, at medens de 2
Svingninger, hvori en retlinet Svingning kan opløses,
har samme Fase (passerer f. Eks. samtidig
Ligevægtsstillingen) ell. Faseforskellen 1/2,
nemlig dersom Svingningerne havde ligget i det
andet Vinkelrum, vil de 2 Svingninger, hvori
en elliptisk Svingning kan opløses, have en
anden vilkaarlig Faseforskel; specielt er for
Cirklen Faseforskellen 1/4 ell. 3/4, og de 2
Svingningskomposanter har her tillige lige store
Udsving. Omvendt vil 2 lineære Svingninger med
vilkaarlig Faseforskel, som dem, der træder ud
af den betragtede dobbeltbrydende Plade,
sammensættes til en elliptisk Svingning, altsaa give
elliptisk polariseret Lys; ved et elliptisk
polariseret Straalebundt forstaar man et
Straalebundt, hvor Svingningerne i alle Straaler
foregaar i ligedannede og ens liggende Ellipser.
Saadant Lys kan ikke udslukkes af en Nicol
ell. anden Analysator; det giver sig til Kende,
ved at Lysstyrken varierer under Nicolens
Drejning uden nogensinde at blive Nul, ganske som
for delvis polariseret Lys. Kun for de bestemte
Stillinger af Pladen, hvor den indfaldende
Straale har en af de i Pladen mulige
Svingningsretninger, gaar dens Svingninger
uforandrede igennem; tillige vil for Plader af de
bestemte Tykkelser, der giver Faseforskelle paa
0, 1 o. s. v., de udtrædende Straaler igen
sammensættes til lineært polariseret Lys med den
opr. Svingningsretning, og for de Tykkelser, der
giver Faseforskelle paa 1/2, 3/2 o. s. v., vil det
udtrædende Lys ogsaa være lineært
polariseret, men med en anden Svingningsretning. I
de 2 første Tilfælde slukkes altsaa Lyset af
Analysatornicolen, der staar paa Mørke, og i
det sidste Tilfælde kan det slukkes ved at dreje
denne.
Elliptisk polariseret Lys undersøges ved
Hjælp af en Kompensator, en tynd
Kvartskile, slebet parallel med den optiske Akse. Ved
at forskyde Kilen ved en Mikrometerskrue,
indtil det Sted, som Lyset passerer, netop har den
rette Tykkelse til at give saa megen yderligere
Faseforskel, at den samlede bliver 0, 1 o. s. v.,
opnaas, at Lyset bliver lineært polariseret.
Kendetegnet herpaa er, at det kan slukkes af
Nicolen, og i saa Fald finder man
Faseforskellen af Kompensatorstillingen og Forholdet
mellem Svingningskomposanterne af Nicolens
Stilling, hvorved Ellipsen er helt kendt. Ved en
saadan Undersøgelse kan man altsaa skelne
elliptisk polariseret Lys fra delvis polariseret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
