- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisationsapparater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skarpe Kant til modsat Side, saa at disse
tilsammen virker som en planparallel Plade af
højredrejende Kvarts, men af variabel
Tykkelse, idet den ene Kile kan forskydes ved en
Mikrometerskrue. Naar de 2 Kiler staar
saadan, at deres Tykkelse tilsammen er lig
Pladens, giver Kompensatoren ingen Drejning, men
ved at forskyde den ene Kile kan man opnaa
en Drejning af vilkaarlig Størrelse og Retning
og saaledes ophæve Drejningen i R, saa at der
igen er Mørke med den opr. Mørkestilling af
A, der altsaa ingen Kredsinddeling behøver;
Drejningens Størrelse aflæses paa
Mikrometerskruen. Dette Princip, der skyldes Soleil,
har især været anvendt i de saakaldte
Saccharimetre, hvormed man ved Benyttelse
af Rørsukkerets Evne til at dreje
Polarisationsplanen bestemmer det virkelige Sukkerindhold
i Handelsvarerne. Man opløser en bestemt
Vægtmængde af Sukkeret i en bestemt Mængde
Vand, klarer om fornødent Opløsningen og
fylder den i et Rør af bestemt Længde, hvorefter
Drejningen bestemmes; Apparatet kan da være
inddelt til direkte at angive Sukkermængden.
Denne Kompensator maa ikke forveksles med
den under Polarisation omtalte Babinet’s
Kompensator, hvormed man kan frembringe
vilkaarlige Faseforskelle: her er Kilerne slebet
vinkelret paa Kvartsens Krystalakse, medens i
Babinet’s Kompensator Aksen ligger parallel
med Kilernes Flade.

Imidlertid giver Indstilling paa Mørke ikke
stor Nøjagtighed. Derfor bruges nu mest
Halvskyggepolarimetre. Af de mange Konstruktioner
skal omtales Lippich’s, der sikkert er den
bedste. Fig. 2 viser Polarisatoren i et saadant
Halvskyggeapparat; Lyset fra L sendes gennem
Linsen l mod Polarisatornicolen A, men
Synsfeltet deles derefter i 2 Halvdele ved den lille
Nicol B med en skarp Kant ved C. B’s
Hovedsnit danner en lille Vinkel paa 1 à 2 med
A’s, saa af de 2 Halvdele af Synsfeltet passeres
af lineært polariseret Lys, hvis
Svingningsretninger danner den samme lille Vinkel med
hinanden. Derefter kommer Røret med den
drejende Opløsning og en drejelig
Analysatornicol og bag denne gerne en lille Kikkert, som
er indstillet paa Grænselinien C mellem de 2
Felter. Analysatoren giver Mørke i de 2
Halvdele af Synsfeltet i 2 lidt forsk. Stillinger, og
imellem dem er der en Stilling, hvor begge
Halvdele ses svagt, men lige stærkt belyst, saa
at Grænselinien ikke ses. Ved at indstille paa
denne Stilling opnaas meget stor Nøjagtighed,
da selv en ganske lille Drejning bort fra den
gør det ene Felt lysere og det andet mørkere.
I fine Apparater er Synsfeltet 3- ell. 4-delt, som
i Kontrastfotometret (se Fotometri),
hvorved Indstillingsnøjagtigheden yderligere
forøges. Efter dette Princip er nu ogsaa de fleste
Saccharimetre indrettede. Halvskyggeprincippet
kan for øvrigt ogsaa kombineres med
Kompensatoren.

Ved Krystalundersøgelser og Undersøgelser
af kromatisk Polarisation skal Krystallen
passeres af Straaler i forsk. Retninger. Derfor
anbringes efter Polarisatoren en Linse, der gør
Lyset konvergent, og efter Krystallen en anden
Linse, som samler alle Straaler, der har
passeret de forsk. Dele af Krystallen i samme
Retning, i et Punkt af
sin Brændplan;
derefter kommer
Analysatoren og et Okular,
hvormed man
indstiller paa denne
Brændplan. Hvert
Punkt i det Billede,
man ser, svarer
altsaa ikke til et
bestemt Punkt af
Krystallen, men til Straaler af en bestemt
Retning gennem Krystallens forskellige
Punkter. Hertil kan et Nørrenberg’s Apparat
bruges, naar man indskyder Linser i
Straalernes Gang, men i Reglen bruges særlige
Konstruktioner, der kommer til at ligne et
Mikroskop, navnlig naar de indrettes til at
undersøge ganske smaa Krystalpræparater. Man kan
bruge et alm. Mikroskop, naar der anbringes en
Polarisator under Belysningsapparatet og en
Analysator over Objektivet, men det er
bekvemmere at bruge særlige
Polarisationsmiskroskoper (Fig. 3), hvor man tillige kan indskyde
andre Hjælpemidler ved Undersøgelsen
(1/4-Bølgeplade o. l.), og hvor Polarisator og
Analysator kan drejes baade hver for sig og samtidig,
saaledes at Drejningerne kan aflæses.
Polarisationsmikroskopet er et vigtigt Hjælpemiddel
i Mineralogien. Beslægtede hermed er de
saakaldte Aksevinkelapparater, hvor Krystallen
mellem Polarisator og Analysator kan drejes
i en skraa Stilling, saaledes at Drejningen kan
maales.

Til Undersøgelse af de Ændringer, som en
polariseret Straale undergaar ved simpel eller
fuldstændig Tilbagekastning fra gennemsigtige
Legemer og Tilbagekastning fra Metaller,
bruges et Spektrometer, hvor der paa Kollimatoren
er anbragt en Polarisatornicol og paa

Fig. 2 Halvskyggepolarisator.
Fig. 2 Halvskyggepolarisator.


Fig. 3. Polarisationsmikroskop.
Fig. 3. Polarisationsmikroskop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free