- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Naturforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skudt sig hen over P. Første Gang naaede Isen
længst mod S. og SV. Den overskred da endog
Karpaterne i den mähriske Port, hvilket ses
af, at man i Betschwa-Dalen paa Sydsiden har
fundet skandinaviske Vandreblokke. Derfra gik
Sydgrænsen for Isen over Galizien og videre
N. om Lwow. Sydgrænsen for den anden
Nedisning gik nordligere, idet den fra Kaliz forløb
over Kowel og Pulawy. Den sidste Nedisning
naaede kun til N. f. P., hvor den afsatte den
baltiske Højderyg. Under denne Tid herskede
der et meget tørt Klima i Sydpolen, og der
afsattes et undertiden ret tykt Lag Løss.

P. falder efter dette i 4 naturlige store
Landskaber, der saa atter hver omfatter fl. geogr.
Enheder. Mod S. ligger Karpaternes Bjergland
med deres Forland, derefter følger det
sydpolske Bakkeland, der gaar til den anden
Nedisnings Sydgrænse. N. f. dette følger saa det
store polske Lavland, der atter begrænses mod
N. af det baltiske Søbakkeland.

Bjerglandet. Paa c. 600 km tilhører
Karpaternes nordlige Skraaninger P. Grænsen
følger gennemgaaende Vandskellet, og kun i Høje
Tatra gaar den i en Bugt mod S., saaledes at
en Del af dette Massiv kommer til at ligge i
P.; her findes Landets højeste Punkt, Rysy
(2503 m). Bjergene her danner langtfra nogen
sammenhængende Kæde; den polske Del af
dem, der gerne sammenfattes under Navnet
Beskiderne, hører til Karpaternes Forzone
og bestaar overvejende af miocæn Sandsten og
Skifer. Disse Sandstensbjerge har bløde,
afrundede Former og er op til 13—1400 m o. H.
bevokset med Skov. Et ganske andet Udseende
frembyder visse Bjerggrupper af Kalksten fra
den ældre Kridttid; Floderne, f. Eks. Dunajec,
har i disse Bjerge skaaret sig meget dybe og
snævre Dale. Længere mod Ø. bliver Bjergene
lavere og overskrides af fl. vigtige Veje, bl. a.
over Dukla-Passet (502 m) samt Beskid-Passet
(685 m), hvorover der fører Jernbane. SØ. f.
Lupkow-Passet (584 m) hæver Karpaterne sig
atter til de i orografisk og morfologisk
Henseende ejendommelige Skovkarpater, et
Mylder af parallelle Bjergkæder, der med deres
uhyre Skove danner et vildt romantisk
Landskab; dette gælder i endnu højere Grad om den
sydøstligste Del, særlig Czarnahora, hvis
Toppe rager op over Snegrænsen, der her
ligger i 1500 m Højde og kulminerer i 2058 m.

Mod N. ledsages Bjerglandet af et frugtbart
Bakkeland, der efterhaanden gaar over i
Lavland. Dettes vestlige Del imellem Weichsel og
San er dannet af Tertiæraflejringer, der dog
overalt dækkes af Morænedannelse fra den
første Nedisning; henimod Karpaterne er store
Strækninger dækket af frugtbart Løss.
Floderne løber her i brede Dale; Ø. f. San skifter
Landskabet Karakter; man kommer her ind i
Dnjestrs Flodomraade, som mod N. afgrænses
af en indtil 475 m høj Landryg, der danner
Sydgrænsen for den store Nedisning. Floderne
har skaaret sig dybe Dale ned og danner en
alvorlig Hindring for Samfærdselen i Retningen
V.—Ø. Baade Dnjestr-Dalen og de vestligere
Egne er udmærkede, kornproducerende
Omraader; Tertiærlagene, der spiller saa stor
Rolle i Karpaterforlandets Undergrund, er af stor
økonomisk Bet. Baade mod V. og mod Ø.
findes værdifulde Mineraler i disse Lag, særlig i
Bjergenes Nærhed. Navnlig maa nævnes
Petroleum, Salt, Kul, Zink og Bly.

N. f. dette vestlige Lavland hæver Landet
sig atter. Som nævnt blev dette Omraade foldet
op til Bjergland i Jordens Oldtid, men derefter
ganske planeret og overlejret af mesozoiske
Dannelser. Længst mod V., i Vojvodiet Slask,
indtager Karbonlagene ret stor Plads, og da der
foruden Kul ogsaa er en stor Rigdom paa
Malme (Jern, Zink og Bly), er her opstaaet et
af Europas vigtigste Industriomraader. Kul
findes ogsaa længere mod Ø., i
Tarnowice-Plateauet, og gør denne Egn, der ellers er sandet
og for en stor Del bevokset med Naaleskov,
til en rig Industriegn. Ø. f. dette Plateau
begynder det af Jurakalk bestaaende Omraade
med en udpræget Højderyg, der gaar fra
Krakow til Wjelun, og som naar op til 504 m o. H.
Denne Højderyg danner en naturlig
Forsvarslinie, som endnu bærer Ruiner af gl. Forter.
Som i alle Kalkomraader er denne Egn
vandfattig, og Livet koncentrerer sig særlig om de
Steder, hvor Floderne gennembryder
Højderyggen. Længere mod Ø. overlejres Jurakalken
af Kridt, der atter er dækket af
Morænedannelse og Løss, som gør, at Omraadet bliver meget
frugtbart; her ligger ingen større Byer, men
derimod mange store Landsbyer. Landet er
skovfattigt, men i Undergrunden findes store
Mineralrigdomme som Marmor, Sandsten, Kalk
og Gips. Længst mod Ø. hæver sig det lille
Bjergparti, der ofte benævnes efter dets højeste
Punkt. Lysa Gora (611 m), men hvis
virkelige Navn er Gory Swietokrzyskie
(Helligkors-Bjergene). Efter at have
været underkastet Foldninger i Jordens Oldtid,
planeredes Kæden fuldstændig ned og rager nu
op over det omgivende som en Horst.
Bjergpartiet er skovklædt, og der drives en livlig
Bjergværksdrift, særlig af Marmor og Kalk,
medens man tidligere udvandt Kobber og Bly.

Overskrider man Weichsel, der paa dette
Sted, ved Sandomierz, kun er 139 m bred,
kommer man med det samme over i et ganske
andet Landskab. Lagene her i den pontiske
Højslette
ligger uforstyrrede i Modsætning
til de foldede og uregelmæssigt liggende Lag
V. f. Floden. Den pontiske Højslette, der
omfatter hele Sydøstpolen S. f. Floderne Wieprz
og Prypec (Pripet), bestaar af tre store
Hovedomraader: Lublin-Plateauet, Volhynien og
Podolien. Lublin-Plateauet er Omraadet
mellem Weichsel og Bug; det bestaar af Kalk,
der for en stor Del dækkes af frugtbart Løss
samt undertiden af Sand, der da bærer
Naaleskove. Mod SØ. gaar dette Plateau over i
Podolien, som optager største Delen af det
pontiske Kompleks; Grænsen mellem de to
Omraader dannes af en indtil 414 m høj Landryg
af Kridt. Podolien bestaar af et Plateau af
Kalksten fra Kridttiden og fra Miocæntiden, i
stor Udstrækning dækket af Løss. Floderne
skærer sig i deres indbyrdes parallelle Løb
dybe Cañons i Plateauet, og i disse Dale
koncentrerer Bebyggelsen sig, medens Plateauets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free