- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Plante- og Dyreverden) - Polen (Befolkningsforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for forsk. Arter. Længst mod N., hvor Havets
Indflydelse gør sig gældende og giver den
nordvestlige Del af P., Vojvodiet Pomorze, et
forholdsvis mildt Klima, trætter man enkelte
atlantiske Arter, saasom Erica tetralix, Myrica gale
og Bøg, men længere mod Ø., i den
nordøstlige Del af P., optræder Repræsentanter for
det nordeuropæiske Floraomraade, f. Eks.
Rubus chamaemoris og R. articus. Længst mod
SØ. trænger den pontiske Steppeflora ind.

Af P.’s opr. mægtige Skove, som Polakkerne
kalder Puszcza ɔ: øde Omraader, der er for
ugæstmilde for Mennesker, er en forholdsvis
ringe Del tilbage; for en stor Del er de
ryddede og har maattet vige Pladsen for
Agerland, men enkelte Steder har de dog bevaret
deres opr. Karakter, særlig i Landets østlige
Del. Her ligger de største Skove, bl. a. den
velkendte Bialowiez-Skov omkr. Narews Kilde
samt Skovene i Polesien; desuden nævnes
Niepotomice Spala og Kozienice, medens
Sandomierz og Tuchel-Skovene næsten helt er
udryddede p. Gr. a. Anvendelsen til Minerne.
Endnu dækkes dog 24,1 % af P.’s Jord af Skov.
I Skovenes Sammensætning er der en afgjort
Forskel mellem Nord- og Syd-P.; mod N. er
Fyrren det dominerende Skovtræ, men foruden
den findes ogsaa Eg o. a. Løvtræer.
Underskoven dannes af Enebær og Lyng (Calluna),
Mosser og Laver. Enkelte Steder findes Birk
og Avnbøg, den sidste dog ikke i de
nordøstlige Egne. Mod S. er derimod Bøg og
Ædelgran de vigtigste skovdannende Træer;
hertil slutter sig Lærk (Larix polonica). I
Lysa Gora-Bjergene vokser endnu store Skove
af Bøg og Ædelgran, blandet med
Lærk-Bevoksningen. Rødgran (Picea excelsa)
findes særlig i den sydlige Del af P. Videre
mod S. fortsætter Bøg og Ædelgran-Skoven
sig i Karpaterne. I den vestlige Del af
Bjergene naar den op til 1150—1200 m og gaar
saa jævnt over i Krat af Pinus pumilio og i
Græsgange. Skoven er i særlig Grad udbredt
i Østkarpaterne, hvor den naar op til 1300 m
o. H.; her træffes nederst en karakteristisk
Egebevoksning og derover blandede Skove, der
væsentlig bestaar af Bøg, Rødgran og
Ædelgran.

Selv om Skovarealet i Tidens Løb er
reduceret stærkt, udgør Skoven dog en af Landets
betydelige Rigdomme, ligesom den altid har
haft den største Bet. for Befolkningen, der har
anvendt Træet til Brændsel, Bygningsmateriale,
til Papirfabrikationen og har anvendt megen
Bark til Garvning. Betydningen, som Skoven har
haft, fremgaar ogsaa af de mange Stednavne,
der her oftere end de fleste Steder viser hen
til forsk. Træsorter. Lind har saaledes givet
Anledning til Navne som Lipa, Lipie, Lipnik,
Lipinica, Lipsko; Eg: Dombrowa, Dombniaki,
Dombrowice; Avnbøg: Grabica, Grabina,
Grabowice; Birk: Brzeziny, Brzeznice og Poppel:
Popolioa, Poplin.

De store Lavlandsomraader er for en stor
Del inddragne under Kultur, og den naturlige
Planteverden er trængt tilbage. Langs Floderne
er store Sumpstrækninger, som dog nu kun er
af større Udstrækning i Polesien, samt mange
Moser. Det samme gælder den podolske Steppe,
hvis frugtbare Lerjord nu ganske bruges til
Hvede- og Sukkeravl. (Litt.: Werminski,
»Flora Krolestwa Polskiego« [»Kongeriget P.’s
Flora«, Warszawa 1903]; F. Pax, »Die
pflanzengeogr. Gliederung P.’s« [»Ztschr. Ges. Erdk.«,
Berlin 1917, S. 280—84]; Samme,
»Pflanzengeogr. von P.« [»Kongres-P.«; Berlin 1918]).

Dyreverdenen sammensættes som
Planteverdenen af Arter, der stammer fra forsk.
zoogeogr. Prov., og som finder deres
Grænseudbredelse her. Dog har Dyreverdenen i endnu
højere Grad end Planteverdenen været
underkastet de Forandringer, der er sket ved
Menneskets Indgriben. De store Skoves Udryddelse og
Jordens Opdyrkning har bragt en stor Del af
den opr. meget talrige Pattedyreverden til at
forsvinde. Dette gælder saaledes Uroksen
ell. Tur (Bos primigenius), der udryddedes i
Beg. af 17. Aarh., samt dens nære Slægtning,
den europ. Bison ell. Wisent (Bos
bonasus
), der fra 18. Aarh. levede fredet i
Bialowiez-Skoven; 1829 fandtes der 711
Eksemplarer; derefter svandt Flokken ind til 479 i 1891,
men voksede derefter atter, saaledes at der
1914 var 727. Under Verdenskrigen, da Skoven
kom til at ligge i Kampzonen, udryddedes
Dyret ganske. Bæveren findes endnu i Podolien;
Ulv, Los, Vildkat og Bjørn findes, om end de
er sjældnere, i Karpaterne og i Skovene mod
Nordøst.

De forsk. zoogeogr. Prov. gaar som Regel
jævnt over i hinanden, men f. Eks. mod SØ.
er det muligt at trække en ret skarp Grænse.
Mod NØ. danner Njemen en
Udbredelsesgrænse for Snerypen (Lagopus lagopus), der
ikke forekommer S. f. Floden. Her mod Ø. har
Dyreverdenen et nordligt Præg, selv om der
ogsaa forekommer mellemeurop. Former.
Saaledes findes Elsdyret saa langt mod S. som
i Rokitnosumpene og kommer der i Nærheden
af de nordlige Udløbere fra Steppefaunaen i
Podolien, der karakteriseres ved
Steppeegern (Spermophilus guttatus). De større
Fugles Antal er ogsaa gaaet tilbage. Tjuren
findes kun i Skovene i Lille-P. og mod NØ.,
medens Vadefugle i stort Antal forekommer i
Rokitnosumpene. Her lever sort Stork, Trane
og Skarv; i disse Sumpe lever ogsaa
Sumpskildpadden (Emys orbicularis). Paa
Højlandet mod S. træffes Glatsnogen
(Coronella austriaca) og Æskulapslangen
(Coluber longissinus). Som ved mange andre
Dyreformer finder vi ved Fiskene en Blanding
mellem baltiske og pontiske Arter. Aalen er
gennem Njemen og Kanalerne trængt frem til
Pripet. En særlig Lakseart findes i Weichsel.

Befolkningsforhold.

30. Septbr 1921 foretoges den første alm.
Folketælling i P.; den omfattede hele Landet
med Undtagelse af Wilno-Omraadet samt
Øvre-Schlesien, som først senere forenedes med P.
Folketællingen foretoges i Wilno-Omraadet af
P. i Decbr 1921, og i Øvre-Schlesien holdt
Tyskland Folketælling s. A. Ndf. er angivet de
største administrative Enheders — Vojvodiernes
(Wojewodztwo) — Areal og Indbyggerantal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free