- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
316

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Befolkningsforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vojvodikm2 Indb.Indb. pr km2
Warszawa (By)121936046}131
Warszawa233102112106
Bialystok32518130344740
Kielce25736253421498
Krakow174481900399114
Lodz190342251097118
Lublin31160208719667
Lwow270242717600101
Nowogrodek2299382159536
Polesie4146387921919
Pcmorze1638693949557
Poznan26603197405774
Slask (Schlesien)42341125528263
Stanislawow18386134599773
Tarnapol16240142908388
Wilno2805398327035
Wolyn29943143691648
Militær318452
P.3866342718570970


Efter dette bliver P. Europas sjettestørste
Stat baade m. H. t. Areal og Befolkning (efter
Rusland, Tyskland, England, Frankrig og
Italien). Folketætheden varierer meget; i det
øvreschlesiske Industriomraade er den saa stor som
i de tættest befolkede Industriegne i det øvrige
Europa, idet der her bor 306 Indb. pr km2,
men længst mod SØ., i det krigshærgede
Vojvodi Polesien er Folketætheden kun 21 pr km2.
M. H. t. den gennemsnitlige Folketæthed staar
P. ret langt tilbage og maa nøjes med at være
Nr 12 bl. de europ. Stater, idet Belgien,
Holland, England, Tyskland, Italien,
Tschekkoslovakiet, Schweiz, Ungarn, Østerrig, Danmark og
Frankrig alle har over 70 Indb. pr km2. Hermed
hænger sammen, at Antallet af Bybeboere i P.
er forholdsvis ringe; kun 25 % af samtlige Indb.
bor under bymæssige Forhold. Af 624
Bebyggelser med bymæssige Forhold er der kun
128, der har over 10000 Indb., og næsten hele
den øvrige Del har ikke 3000. Forskellen
mellem Ø. og V. viser sig tydeligt i Antallet af
Byer; i den vestlige Del af Landet ligger 101
Byer med over 10000 Indb., men kun 27 i den
østlige Del, og af disse har 22 endog kun
10—25000 Indb.

Af det samlede Indbyggerantal opgiver
18795203 ell. 69,14 % at være af polsk
Nationalitet. Den vestlige Del af P., indtil Floden
Bug har gennemgaaende over 90 % polsk
Befolkning. Den polske Majoritet strækker sig op
i det tidligere med tysk Majoritet betegnede
Notec-Omraade, ligesom ogsaa hele den
nordøstlige Tunge gennemgaaende har over 50 %
polsk Befolkning. Kun i de østlige Vojvodier:
Podolien, Volhynien og Luck er Polakkerne i
Minoritet, naar undtages det ret store polske
Omraade omkr. Lwow og Tarnopol. Disse
Opgivelser afviger i visse Henseender meget fra
Opgivelserne fra før Krigen. Medens
Besættelsestroppernes Tælling udviser 34 Distrikter med
kun 0—10 % polsk Befolkning og 28 Distrikter
med over 90 % Polakker, er disse Tal efter
Folketællingen 1921 henh. sunket til 3 og steget
til 80. De store etnografiske Forandringer, der
er sket, omfatter særlig tre Omraader. For det
første er Procentdelen af polsk Befolkning i
tidligere østerr. Prov. Galizien gaaet tilbage,
særlig mod V., medens hele det øvrige P. kan
opvise en stigende Procent polsk Nationalitet.
Dette gælder i særlig Grad den nordøstlige Gren
af P., hvor den polske Befolkning er steget med
mere end 50 % paa mange St. Forholdene er
her af en særlig Art, idet den russ. Folketælling
falskelig angiver rent polske Omraader som
ikke-polske. I selve P. og de tidl. preussiske
Omraader mod V. og NV. er der ogsaa, særlig
i Pomorze og det vestlige Poznan, en meget
betydelig Stigning at notere.

Polakkerne hører til Vestslaverne; det er
gennemgaaende middelstore, ret kraftige Folk.
og naar Statistikken viser, at
Gennemsnitshøjden V. f. Weichsel kun er 1,61—1,62 m, er det
de mange lavere Jøder, der sætter
Gennemsnitstallet ned. Hovedformen er brachycephal
i Modsætning til den diolicocephale Race, der i
forhistorisk Tid boede i Weichsellandet; mindst
udpræget er dette mod NV., hvor Hovedindeks’en
er 80, men derfra stiger den jævnt mod SØ.,
hvor Indeks i Podolien er 85. Den reneste Type
af Polakker træffer man omkr. mellemste
Weichsel og i Poznan. Polakkerne er bekendt som
værende letbevægelige i Sindet og hurtige til at
opfatte; deres Nationalfølelse er stærkt
udpræget. Landets Forskelligartethed og den
vanskelige indbyrdes Forbindelse bidrog til, at der
allerede tidligt opstod en Spaltning mellem de
forsk. Stammer, baade sprogligt og i
Udvikling. Sydpolakkerne er mere livlige end de
tungere Nordpolakker, og Beboerne i den vestlige
Del af Landet er p. Gr. a. Paavirkning fra
Tyskerne mere udviklede end de under østerr.
Indflydelse staaende Folk mod Ø. De stærkt
konservative Mazovier omkr. Weichsel
danner Kernen i det polske Folk, men naar man
i Alm. taler om Polakker, forbindes hermed
gerne Forestillingen om Krakowierne,
intelligente, livlige og undersætsige Folk omkr.
Krakow. Bl. de øvrige Grupper kan nævnes de
arbejdsomme Lublinere, der staar fjernt
fra vesteuropæisk Kultur, men som er kraftigt
paavirkede fra Ø.; desuden Goralerne i
Tatra, Kujaverne, Kassuberne og
Mazurerne mod N. Inden for P.’s Grænser lever
desuden en stor Del af anden Nationalitet. I
den sydøstlige Del bor henved 4 Mill.
Ukrainere og 1/2 Mill. Ruthenere, medens der rundt
om i Landet bor over 3 Mill. Jøder og 1,2 Mill.
Tyskere. Uden for P. lever et meget stort Antal
Polakker, der er udvandret nærmest p. Gr. a.
de daarlige Jordejendomsforhold, ikke mindst i
Galizien, hvor Hjemmene er udstykket i høj
Grad gennem Arveskifte. Udvandringen, der i
Aarene før Verdenskrigen var i stadig Stigen,
er for største Delen gaaet til U. S. A. Her
anlagdes i 1855 i Texas den første polske Koloni,
men ellers har Polakkerne særlig nedsat sig
i de løstlige Grubedistrikter. 1923 beregnedes
den polske Befolkning i U. S. A. at være over
4 Mill., hvoraf største Parten i Pennsylvania og
mindst i Indiana. I New York City og Chicago
levede 1920 henh. 145679 og 137611 Polakker.
Til U. S. A. udvandrede i 1923 107006 Polakker,
til Argentina 2257 og til Kanada 7571. Efter
Krigen er der foregaaet en stærk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free