- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Befolkningsforhold) - Polen (Statsforfatning og -forvaltning) - Polen (Finansvæsen) - Polen (Næringsveje)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilbagevandring til P. fra U. S. A. Medens der 1919—20
kun indvandrede 846 Polakker fra U. S. A., var
dette Tal 1920—21 steget til 11009, og 1922—23
kulminerede Indvandringen med 18442. Til
Palæstina udvandrede 1923 6115 Polakker. Endelig
maa nævnes den polske Emigration, særlig
Sæsonarbejdere, til Tyskland og i mindre Grad til
Tschekkoslovakiet, Ungarn og Skandinavien.
Særlig i Westfalen og Rhinprovinsen spiller
disse udvandrede Polakker en meget stor Rolle.
1861 var der i de nævnte Prov. 16 Polakker,
men 1913 400000, særlig fra Posen.

Statsforfatning og -forvaltning.

Iflg. den polske Grundlov af 17. Marts 1921
er P. en Republik. Den lovgivende Magt er hos
Nationalforsamlingen, der bestaar af de to
Kamre: Sejmen og Senatet. Sejmen og Senatet
vælges ved alm. lige, direkte og hemmelig
Afstemning. Senatet bestaar af 111 Medlemmer.
der skal være mindst 40 Aar gl, og som vælges
for 5 Aar; Valgret til Senatet har alle Borgere
over 30 Aar, naar de har været bosatte i
Valgkredsen i mindst et Aar. Sejmen bestaar af 444
Medlemmer, der ligeledes vælges paa 5 Aar;
valgbar til dette Kammer er enhver Vælger med
det fyldte 25. Aar, og Valgret har alle Borgere
over 21 Aar i den Valgkreds, i hvilken de er
bosatte den Dag, da Valgene udskrives. Sejmen
er den egl. Bærer af Magten. Kun Regeringen
og Sejmen, men ikke Senatet, har Ret til at
fremføre Lovforslag. Disse vedtages i Sejmen
i 3 Behandlinger, hvorefter de oversendes til
Senatet, som kan foretage Ændringer. Hvis
Sejmen derefter med mindst 11/20
Stemningsmajoritet forkaster disse Ændringer, ell. med
alm. Flertal vedtager dem, skal Præsidenten
offentliggøre den af Sejmen vedtagne Tekst.
Grundloven skal revideres hvert 25. Aar af
Nationalforsamlingen, hvis Beslutning vedtages
med alm. Stemmeflertal; desuden kan den
forandres ved overensstemmende Indstilling fra
Sejmen og Senatet, naar den er vedtaget i
begge Kamre med mindst 2/3 af de
Tilstedeværende, idet mindst Halvdelen af alle Delegerede
skal deltage i Mødet. I de tidligere russ., tyske
og østerr. Omraader gælder stadig de Love, der
vedtoges under det gl. Herredømme, saafremt
de ikke er erstattet af polske Love. Det aarlige
Regnskab skal forelægges Sejmen til
Godkendelse; kun med dennes Godkendelse kan
Præsidenten erklære Krig ell. slutte Fred.
Præsidenten vælges paa 7 Aar af
Nationalforsamlingen. I Fredstid er han Hærens øverste Chef;
Præsidentens Stilling er lønnet, ligesom ogsaa
de Delegerede faar Diæter og har gratis
Befordring paa Statens Jernbaner. I Præsidentens
Fravær fra Embedet er Sejmens Formand hans
Stedfortræder.

Den dømmende Magt udøves i Republikkens
Navn af Dommerne, der udnævnes af
Republikkens Præsident med Undtagelse af
Dommerne af laveste Instans ɔ: Fredsdommerne,
der vælges af Befolkningen. De tidligere russ.,
tyske og østerr. Dele har endnu deres særlige
jur. Organisationer. Den højeste Domstol i P.
er Højesteret i Warszawa; den bestaar af 4
Kamre: 1) Civil- og 2) Kriminalret (begge for
Kongres-P.) samt 3) Civil- og Kriminalret for
Galizien, og 4) det samme for tidligere preuss.
Prov. Posen. Laveste Domstol er
Fredsdomstolene og Distriktsdomstolene; Landsretten
danner anden og Appeldomstolene tredie
Instans. 1923 var der 8 Kredse med
Appeldomstole (Warszawa, Lublin, Wilno, Krakow, Lwow,
Poznan, Katowice og Torun).

Iflg. Grundloven baserer P. sin Forfatning
paa udstrakt Territorialstyre, hvor Vojvodier
og Kredse er selvstyrende Enheder, som Staten
kontrollerer. Ordningen er endnu ikke helt
gennemført; mest fremskredet er den i
Vojvodiet Slask, som ved Lov af 15. Juni 1920 fik
udstrakt Selvstyre. Der vælges en særlig
schlesisk Sejm (den første valgtes 22. Septbr 1922),
der har Ret til at vedtage en Række Love, til
at paalægge Skatter og vedtage sit eget
Budget, men som samarbejder med Rigssejmen. I
Spidsen staar saavel her, som i de øvrige
Vojvodier, Vojvoden, der udnævner underordnede
Embedsmænd. I Vojvodierne Poznan og Pomorze
er der provinsiel Selvstyre, som tidligere under
Preussen, men i de øvrige Vojvodier er
territorialt Selvstyre endnu ikke indført; i hvert
Vojvodi skal oprettes en lokal Sejm (Sejmik),
der mindst een Gang aarlig sammenkaldes af
Republikkens Præsident.

Finansvæsen.

P.’s finansielle Forhold er endnu ikke
kommet paa normal Fod. Den lange Krigstilstand,
først under Verdenskrigen og dernæst under
Krigen med Rusland ødelagde store Strækninger
af Landet og ruinerede Befolkningen. Til Trods
for den meget store Fremgang i Landets
økonomiske Forhold er Budgettet endnu ikke kommet
i Ligevægt. M. H. t. Skattevæsenet er
Sammenslutningen mellem Landsdelene endnu ikke
fuldført. De direkte Skatter bestaar af Grundskat,
Bygningsafgift, Industriskat, samt Indkomst- og
Formueskat. Indirekte Skatter betaler man af
alkoholholdige Drikke, Sukker, Gær,
Mineralvand, Kul, Petroleum, Tændstikker og Tobak.

Budgettet for 1923 udviser en Indkomst paa
426,8 Mill. Zloty og en Udgift paa 1188,8 Mill.
Zloty, men allerede i 1924 haaber man paa
Ligevægt. Budgettet for 1924 viser en Indtægt
paa 1112,4 Mill. Zloty og en Udgift paa 1088,6
Mill. Zloty; de vigtigste Udgiftsposter 1924 er
440,9 Mill. Zloty til Hærvæsenet, 105,8 Mill.
Zloty til Undervisning og 40,8 Mill. Zloty til
offentlige Arbejder. 31. Decbr 1922 var P.’s
udenlandske Gæld 287 Mill. Doll. ell. 10,6 Doll.
pro persona.

Næringsveje.

Landbrug. P. er fortrinsvis en
Landbrugsstat, idet 65 % af Befolkningen lever af
Landbrug. Skønt Jordbundsforholdene, særlig i
Mellem-P., ligner meget Poznans, staar
Kongres-P. dog langt tilbage med Agerbrugets
Udvikling i Forhold til nævnte Vojvodi, hvor der
paa et stort Areal omkr. Poznan og paa begge
Sider af Warta er over 60 % under Ploven.
I den tidligere østerr. Del er kun 48 % af
Arealet under Dyrkning, men i de østlige
Vojvodier: Nowogrodek, Polesien og Volhynien var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free