Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 320 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Industri) - Polen (Handel og Skibsfart) - Polen (Kirke- og Undervisningsvæsen)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spore i de sidste Aar, særlig m. H. t.
Efterspørgsel fra Udlandet efter Sveller og
Telegrafpæle samt Props og Asketræ til
Tændstikfabrikationen; denne sidste Industri er
gaaet stærkt frem i de sidste Aar, og de 17
Fabrikker, der fandtes i P. 1922, og som
beskæftiger 4838 Arbejdere, producerer
tilstrækkelig til at dække Landets eget Behov. Papir-
og Celluloseindustrien beskæftigede
1022 7898 Arbejdere i 41 Fabrikker, hvoriblandt
en stor Fabrik, der 1921 grundlagdes i
Bydgoszcz (Bromberg); men Produktionen var kun
10 % af Førkrigstidens og ganske
utilstrækkelig til Dækning af Landets eget Forbrug.
Warszawa og Radom er Hovedstederne for
Garverivirksomheden, der er ret
betydelig; 1922 var der 155 Garverier med c. 8000
Arbejdere; der fremstilles særlig Saalelæder.

Handel og Skibsfart.

Allerede i tidlig Tid blev P. et vigtigt
Gennemgangsland for Handelen. Den for Norden
saa betydelige Handel med Rav, der kom fra
Østersøen, gik gennem P. Da det senere blev
Mellemeuropa, der fik mest Bet., krydsedes P.
af Handelsvejen mod Ø. til Rusland. P. kom
til at danne et Mellemled mellem det
industrielle Mellemeuropa og det
raastofproducerende Østeuropa. Mod V. eksporteredes
overvejende Raaprodukter og mod Ø. særlig
Fabriksprodukterne. Saaledes var Forholdene før Krigen,
men derefter har alt naturligvis forandret sig
meget. Medens langt den overvejende Del af
P.’s Handel tidligere, p. Gr. a. det russ.
Beskyttelsestoldsystem, der indførtes 1877, gik til
Rusland, er Handelen ad denne Vej nu saa
at sige ganske lukket og gaar næsten
udelukkende mod V. 1923) kom saaledes 41,1 % af P.’s
Import fra Tyskland, 14,7 % fra U. S. A. og
8,4 % fra Storbritannien; s. A. gik 57,7 % af
Eksporten til Tyskland, 8,4 % til Østerrig og
5,4 % til Storbritannien. Selv om
Vareomsætningen langtfra har naaet den Størrelse, der
er naturlig for et saa stort og fra Naturens
Side rigt udstyret Land, har dog Ophævelsen
af de forsk. Restriktioner i de sidste Aar bragt
Handelen med Udlandet betydeligt fremad, som
nedenstaaende Oversigt — i Schweizer-Francs
— viser:

	1922	1923
Import	844584000	1116474000
Eksport	655150000	1195586000

Det er særlig Udførslen af Petroleum og
Petroleumsprodukter samt Træ, der er steget
stærkt; der indføres væsentlig garvede Huder.

P.’s meste Import og Eksport gaar over
Danzig, der ligger inden for polsk Toldomraade.
For at staa mere uafhængig har P. begyndt
Bygningen af en Havn i Gdynia (Gdingen)
umiddelbart N. f. Fristaden Danzigs Territorium.
1923 bestod Handelsflaaden af 12 Fartøjer paa
6192 t, hvoraf 10 Dampskibe paa 5131 t; den
skal bringes op paa 220000 t, efter
Nationalforsamlingens Beslutning, omfattende 20 Skibe paa
8000 t, 10 paa 3000 t samt mindre Kystfartøjer.

Samfærdsel, Postvæsen m. m. Af
det gamle russ. Rige var P. den Del, der havde
det bedst udviklede Jernbanenet, men selv om de
senere Aar desuden har bragt en betydelig
Udvidelse, er Jernbanerne dog ikke tilstrækkelige
til Landets Behov. Landevejene faar derfor
meget større Bet. i P. end længere mod V.; deres
Beskaffenhed staar langt tilbage for de
vestligere Egnes Landeveje; kun en ringe
Strækning er Kunstveje; i Kongres-P. 8800 km, og
mange af disse er endog i daarlig Forfatning.
Kun de store Rigsveje fra V. til Ø. holdt den
russ. Regering i god Stand, men de øvrige
Veje, selv Guvernementsvejene, er næsten
ufarbare ved Foraarets Snesmeltning og naar
Regnen falder i Eftersommeren. 1923 havde P. 16602
km Jernbane, hvori er medregnet 140 km i
Danzig, men ikke Banerne i Øvre-Schlesien.
Efter Krigen var Jernbaneforholdene ganske
naturligt meget daarlige, men efterhaanden er
de udbedrede betydeligt. Selve Linieføringen er
p. Gr. a. Landets Sammenføjning af 3 forsk.
Dele ikke god, idet Banerne væsentlig er
bygget efter strategiske og politiske Hensyn, uden
som i det øvrige Europa at tage
Industricentrerne i Betragtning. Kun i den tidligere tyske
Del er et tæt moderne Jernbanenet; her var
1912 9,3 km Jernbane pr km², medens
Kongres-P. nævnte Aar kun havde 2,9 km pr km² og
Galizien (1911) 5,2 km pr km². Hvad der
yderligere virkede hemmende for Samfærdselen, var,
at de fleste af Kongres-P.’s Baner var
bredsporede før Krigen; under deres Besættelse af
Landet forandrede Tyskerne af strategiske Grunde
Sporvidden til normal mellemeuropæisk.
Manglen paa rullende Materiel har været meget
følelig, og der sættes stor Kraft ind paa
Fabrikation af ny Vogne. Som Gennemgangsland
mellem Ø. og V. gennemkrydses P. af flere
betydelige Jernbanelinier.

Trods den store Rigdom paa sejlbare Floder
er Vandvejene i P. endnu ret ubenyttede p.
Gr. a. manglende Reguleringsarbejde og
Vedligeholdelse af Kanalerne. Selve Hovedfloden,
Weichsel, er omtr. umulig for
Dampskibssejlads i P.; 1864 vedtoges en Overenskomst
mellem Rusland og Østerrig ang. en Regulering af
Weichsel; 1909 var 64,5 % af Arbejdet fuldført
i Østerrig, men kun 40,0 % i P. I alt skal der
i P. være 9700 km sejlbare Vandveje, dels
naturlige, dels kunstige. Blandt Kanalerne maa
nævnes Bug—Pripet-Kanalen (80 km), der
byggedes 1839—43, og den 430 km lange
Augostowo-Kanal, der forbinder Weichsels
Flodsystem og Njemen; mod V. er
Bromberg-Kanalen (26 km) mellem Oders Biflod Notec og
Weichsels Biflod Braha af særlig Bet. 1911
paabegyndte den østerr. Regering Bygningen af
en 338 km lang Kanal fra Krakow til Dnjestr
ved Zalesie.

Kirke- og Undervisningsvæsen.

64 % af P.’s Indb., omfattende de fleste
Polakker, alle Litauer og en Del Ruthenere,
Ukrainere og Tyskere, slutter sig til den
rom.-kat. Kirke. Denne Religion er den dominerende,
men nogen Statsreligion findes ikke; alle
Religioner er ligeberettigede. Den rom.-kat.
Kirke har i P. 3 Ærkebisper: i Warszawa, Lwow
og Gniezno (Gnesen), hvilken sidste er P.’s
Primas, samt 14 Biskopper; i alt omfatter dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>