- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Kirke- og Undervisningsvæsen) - Polen (Mønt, Maal og Vægt) - Polen (Litteratur til Ovenstaaende Afsnit) - Polen (Hær og Flaade)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

4295 Sogne med 5765 Kirker og 8142 Præster.
I den østlige Del af Landet er den gr.-kat. ell.
ortodokse Religion den herskende; den har 3275
Kirker med 2413 Præster. En Særstilling
indtager de gr. unerede Ukrainere, der har
slavisk Liturgi, men som anerkender Paven. De i
15.—16. Aarh. til P. indvandrede Armeniere har
deres egen armenisk kat. Kirke; deres
Ærkebisp bor i Lwow. Desuden maa nævnes de c. 2
Mill. protestantiske Tyskere og Polakker samt
de over 3 Mill. Jøder.

Undervisning. Et af de Omraader, hvor
P.’s Genopstaaen har haft størst Bet., er uden
Tvivl Skolevæsenet. Russerne havde under
deres Herredomme mest Interesse af at holde P.’s
Indb. nede i Uvidenhed, og Antallet af
Analfabeter er derfor ret stort, medens det er
forsvindende lille i de tidligere tyske og østerr.
Omraader. Polsk Undervisning maatte
overhovedet ikke drives, hverken i Posen eller i
Kongres-P., hvorimod den østerr. Del havde
polsk Undervisning. 1914 var der i Galizien
flg. Undervisningsanstalter med polsk Sprog:
6151 Folkeskoler med 1336407 Elever og 119
Mellemskoler med 41400 Elever samt to polske
Univ., henh. i Krakow og Lwow; 1913—14 var
de Studerendes Antal i Krakow 3344 og i Lwow
5871. Alm. Skolepligt indførtes først med den
polske Grundlov, men foreløbig har det voldt
mange Vanskeligheder at gennemføre den,
særlig i de krigshærgede Egne. 1921—22 var der
27414 Folkeskoler med 57198 Lærere og 3197008
Elever; af Mellemskoler var der 1922—23 764
med 11560 Lærere og 227129 Elever. Samme
Aar var der 163 Lærerseminarier med 21349
Elever, samt 586 tekniske Skoler og Fagskoler.
1922—23 havde P. 6 Universiteter: Warszawa
(8939 Studerende), Krakow (5285 Studerende),
Lwow (5646 Studerende), Poznan (3416
Studerende), Wilno (3202 Studerende) og det 1919
grundlagte Univ. i Lublin (1120 Studerende).
I Warszawa og Lwow er der polytekniske
Læreanstalter. Efter Krigen er der oprettet flere
højere Fagskoler, saaledes 1919 baade en
Landbohøjskole og et Bjergværksakademi i Krakow.
1918 oprettedes en Tandlægeskole og et
pædagogisk Institut. En Handelshøjskole
grundlagdes 1906, og i Krakow stiftedes 1818 et
Kunstakademi og en Veterinærhøjskole.

De vigtigste videnskabelige Institutioner er
Videnskabernes Selskab i Krakow,
videnskabelige Foreninger i Warszawa, Lwow, Poznan og
Wilno. For Folkeoplysningen arbejder særlig
den mægtige polske Folkeskoleforening (Polska
Maciers Szkolna), hvis Hovedorganisationer er
i Warszawa, Cieszyn og Wilno.

Mønt, Maal og Vægt.

Fra 1. Maj 1924 er den gangbare Mønt 1
Zloty = 1 Guldfranc. Zloty’en afløser den gl.
polske Mark (Marka polska), som ved
Overgangen til det ny Møntsystem veksles til en Kurs
af 1,8 Mill. Mark for 1 Zloty. Emissionsbanken,
Banque de Pologne, begyndte sin Virksomhed
1. Maj 1924 og har i de flg. 31 Aar alene
Privilegium paa at udstede Sedler. Der præges
Guldmønt til en Værdi af 100, 50, 20 og 10
Zloty, Sølvmønt til en Værdi af 5, 2, 1 og 1/2
Zloty, Nikkelmønt paa 20 og 10 Groszen og
Kobbermønt paa 5, 2 og 1 Groszen. Desuden
udstedes Sedler paa 1000, 500, 50, 20 og 10
Zloty. Guldmønterne indeholdt 9/10 Guld og 1/10
Kobber; 5 Zloty-Sølvmønterne 9/10 Sølv og 1/10
Kobber, medens de mindre Sølvmønter
indeholdt 83,5 % Sølv og 16,5 % Kobber.

Som Maal og Vægt anvendes Metersystemet.

Litteratur til Ovenstaaende
Afsnit:


R. Luxemburg, »Die industrielle
Entwickelung P.’s« [Leipzig 1898]; H.
Present
, »Russisch-P.« [med Sprogkort]
[»Petermann’s Mittheil.«, 1914, II]; J. Meisl, »Die
Juden im Zartum P.« [Bonn 1916]; E. Romer,
Atlas de Pologne, géographie et statistique
[Warszawa, Lwow 1921]; E. Zivier, »P.«
[Gotha 1917]; M. Ehrenpreis, A. Jensen,
»Polackerna« [Sthlm 1918]; M.
Friedrichsen
, »Landschaftsbilder von P. und Lithauen«
[Berlin 1918]; W. J. Thomas and F.
Znaniecki
, The Polish Peasant in Europe and
America
, I—V [London 1918]; A. Schultz,
»Etnographischer Bilderatlas aus P.« [Berlin
1918]; E. Wunderlich, »handbuch von P.«
[med udførlig Bibliografi] [Berlin 1918]: A. B.
Boswell
, Poland and the Poles [London
1920]; A. L. Goodhart, Poland and the
Minority Races
[London 1920]; R. Devereux,
Poland reborn [London 1922]; St.
Lencewicz
, »Kurs Geografiji Polski« [Warszawa
1922]; G. Lewandowski, L’industrie
textile en Pologne
[Annales de Géographie, 1922];
L. Slowinski, »Die wirtschaftliche Lage u.
Zukunft d. Rep. P.« [Berlin 1922]; P.
Camena d’Almeida
, La Pologne [Annales de
Géographie
, 1923]; D. Wieluch, »Det ny P.«
[Kbhvn 1924]; Annuaire statistique de la Rep.
Polonaise
[Warszawa]).
N. H. J.

Hær og Flaade.

P., indeklemt mellem Rusland og Tyskland,
har straks forstaaet, at Dannelsen af et
kraftigt Værn var en Livsbetingelse for Statens
Opretholdelse. I saa Henseende har Frankrig lige
fra 1919 ydet P. en kraftig Hjælp, navnlig ved
at kommandere mange Befalingsmænd derhen.
Som rimeligt er, mangler der dog endnu
Fasthed i mange Forhold, saa at ndf. kun en
kortfattet Karakteristik af P.’s Hærvæsen i 1922
vil blive givet. — I Spidsen for Hæren staar
Krigsministeren, som støttes af de
sædvanlige Departementer, og hvem desuden er
underlagt: Generalstaben,
Administrationen og den militære
Generalkontrol
(Budgettet og Revisionen). Uden
for Krigsministeriet findes 2 Kommissioner: Det
lille
og det store Krigsraad; det
første bestaaende af Statschefen, Krigsministeren,
Generalstabschefen og 5 Arméinspektører; det
andet af de samme Personer og desuden
Armékorpscheferne og Vaabnenes
Generalinspektører.

Udskrivningen er lagt ind under den
civile Forvaltning og har hidtil været
provisorisk; men en ny Værnepligtslov blev Jan. 1922
forelagt Rigsforsamlingen, hvorefter
Tjenestetiden er fastsat fra det 20. til det 50. Aar, deraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free