- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stod før Kristendommens Indflydelse paa et
meget lavt Kulturtrin med en Mytologi af den
allermest primitive Art; til Forskel fra andre
slaviske Folk kan det polske ikke opvise et
eneste litterært Mindesmærke, inspireret af den
hedenske Verdensanskuelse. Og da sent
omsider P. var blevet samlet til et Rige og havde
antaget Kristendommen, varede det længe, inden
nogen højere aandelig Kultur vandt Indpas.
Befolkningens store Masse levede i Fattigdom og
Betryk, sparsomt spredt i det skovrige Land;
de højere Klassers Tid og Interesser fængsledes
af de uafbrudte Fejder og Rivninger, som
karakteriserede den polske Middelalder. Noget
selvstændigt polsk Aandsliv kunde under
saadanne Forhold ikke udvikle sig; ogsaa den
europ. Kultur trængte kun sparsomt ind i det
fjernt fra vesteuropæiske Dannelsescentrer og
Handelsveje beliggende Land. Kun paa eet Punkt
var den vesterlandske Kulturindflydelse stærk:
den kat. Kirke drev en energisk
Dannelsesvirksomhed og satte ogsaa sit Præg paa
Middelalderens polske Kultur. Ogsaa efter at Kraków Univ.
Aar 1400 var blevet oprettet (forud for hvilket
var gaaet det af Kazimierz den Store 1364
oprettede Studium generale), forblev den polske
Dannelse ensidigt kirkeligt betonet; takket være
den Omstændighed, at det teologiske Fakultet
dominerede, blev Univ. nærmest et religiøst
Institut, og i St f. et Hjemsted for fri Forskning
et Støttepunkt for Skolastikken. Den litterære
polske Produktion i Middelalderen havde derfor
kun i ringe Grad nogen polsk Karakter; den
var som Regel ikke engang klædt i polsk Dragt.
Næsten alt, hvad der havde nogen egl. Værdi,
blev skrevet paa Kirkens Sprog, Latin. Vigtigst
af denne Litteratur paa det lat. Sprog var
Annalerne. Betegnende nok var den første polske
Annalist, Martinus Gallus, ikke Polak,
men Udlænding, efter alt at dømme en
Provencaler; hans Krønike, skreven i Beg. af det 12.
Aarh., gaar til Bolesław den Skævmundedes
Regering, denne indbefattet. Efter ham fulgte
imidlertid indfødte Polakker: Wincenty
Kadłubek
, Biskop af Kraków, d. 1223, Forf. til en
Krønike paa typ. Middelalderlatin, der af
Samtiden betragtedes som mønsterværdig, begynd,
med Æventyrene om det polske Riges
Oprindelse og strækkende sig lige til Kazimierz den
Retfærdiges Regering; Janko fra
Czarnków
, d. 1389, Kazimierz den Stores Historiker
og Panegyriker, og først og fremmest
Kraków-kanonikeren Jan Długosz (1415—80), hvis
12 Bd store, paa liviansk Latin forfattede
Historia Polonica er den hist. Hovedkilde for de
tre første Jagelloners Regering; den vidner om
omfattende Kundskaber og om et enormt
Arbejde, men røber sig i sit Syn paa de hist.
Begivenheder som et Værk af en typisk Kirkens
Mand. Hvad der trods det fremmede Sprog gav
alle disse Arbejder et vist nationalt Præg, var
den stærke patriotiske Følelse, der
gennemstrømmede dem. Denne nationale Betoning
savnes derimod for største Delen i den anden Art
af polsk Middelalderlitteratur paa det lat. Sprog:
Opbyggelseslitteraturen, repræsenteret dels af
en Rk. Prædikensamlinger, dels af flere
Samlinger lat. Poesi; en Del i Prædikenerne meddelt
Anekdotemateriale har dog sin rent polske
Interesse, ligesom man ud af Prædikenernes
stærke Ivren mod forsk. Overtro kan læse en Del ret
interessante Oplysninger om den moralske
Tilstand i Middelalderens P. Medens paa denne
Maade Latinen var den polske
Middelalderlitteraturs Sprog, betragtedes længe det polske
Sprog med Foragt af Dannelsens Mænd, næsten
som en Rest af Hedenskab og Barbari.
Middelalderens Litteratur paa det polske Sprog blev
derfor yderst mager. Blandt de eksisterende
polske litterære Arbejder skal nævnes en Del
gejstlig Poesi; den er stærkt paavirket af den
samtidige tschekkiske Poesi, hvad der kan
forklares deraf, at Kristendommen, inden den
rom.-kat. Forkyndelse i Polen begyndte, kom til
dette Land fra Bøhmen, og at en vis tschekkisk
Indflydelse længe havde gjort sig gældende i
Landet. Ældst er Hymnen »Bogurodzica« (Guds
Meder), der blev sunget af Krigerne før
Slagene og senere betragtedes som Polens
Nationalhymne; ifølge en sikkert urigtig Tradition
skulde den være forfattet af den hellige
Adalbert (d. 997); de ældste Optegnelser, hvori den
er bevaret, daterer sig fra det 15. Aarh. Lidt
efter lidt begyndte ogsaa Bibelen at blive
oversat til Polsk, omend Udbredelsen af saadanne
Oversættelser tydeligt modarbejdedes af det af
den bøhmiske Hussitisme opskræmte
Præsteskab. Blandt de faa Oversættelser, der findes
bevarede, er det saakaldte Florianske Psalter
fra Slutn. af 14. Aarh. den ældste; et halvt Aarh.
senere er den saakaldte Sofiabibel, indeholdende
en Del af det gl Testamentes Bøger og opkaldt
efter Jagiello’s fjerde Gemalinde (død 1455).
Desuden forekom Tilløb til en begyndende
profanlitterær Produktion. Den efterhaanden
forstærkede Nationalfølelse gav sig Udtryk i en
af allehaande krigerske Bedrifter, f. Eks.
Slaget ved Tannenberg 1410, inspireret
Heltedigtning, af hvilken kun spredte Citater er blevne
bevarede for Efterverdenen.

2. Guldalderen. Den polske Litt.’s lave
Standpunkt i Middelalderen efterfulgtes
imidlertid snart af en saa meget rigere Opblomstring.
Mange Omstændigheder bidrog dertil. En første
Vækkelse gav den indtrængende Humanisme.
Allerede i 15. Aarh. havde denne en Rk. polske
Repræsentanter, først og fremmest Grzegorz
af Sanok
, d. 1477, en fremragende Klassiker
og ivrig Modstander af Skolastikken, hvis Værk
dog er gaaet tabt, og Italieneren Filip
Kalimach Buonacorsi
(1437—96), Forf. til en
Del hist. Arbejder. Humanismen fik senere et
Centrum i Krakau-Univ., hvor den lærde
Paweł z Krošna (død 1517) virkede som Prof. i
Poetik og Lærefader for en hel lat. Digterskole,
fra hvilken udgik bl. a. Jan z Wiślicy, der
med Æneiden som Forbillede forfattede et
Heltedigt om Slaget ved Tannenberg, Polens
første bevarede episke Digt, Jan Dantyszek
(d. 1548), laurbærkronet af Kejser Maximilian
for sin Digtning mod Tyrkerne, og Klemens
Janicki
(1516—43), berømt for sine klassisk
rene, kunstnerisk uovertrufne lat. Vers.
Betydningsfuldere for den polske litterære Udvikling
end Humanismen, der paa denne Maade udløste
en ganske vist kvalitativt fremragende, men
paa Latin forfattet og derfor kun for et relativt
Faatal tilgængelig litterær Produktion, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free