- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
325

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Protestantismen. Dels for saa vidt som den
protestantiske Propaganda i udstrakt Grad tog det
trykte Ord til Hjælp og derved naturligvis
benyttede sig af det nationale Sprog;
Oversættelser af og Kommentarer til Bibelen, Prædikener,
Legender, Hymner og Stridsskrifter, først
trykte i Udlandet, senere i en Rk. polske Trykkerier,
spredtes i store Tal, en litterær Aktivitet, der
naturligvis fik ogsaa Katolikkerne til at følge
Eksemplet. Dels ogsaa saaledes, at den religiøse
Kamp, der begyndte i Landet med
Protestantismens Indtrængen, fremkaldte et aandeligt Liv i
det hele taget, der ikke kunde andet end give
sig Udtryk ogsaa i en profanlitterær
Produktion. Andre gunstige Omstændigheder bidrog
yderligere til den litterære Opblomstring,
saaledes f. Eks. den ubegrænsede politiske og
senere ogsaa religiøse Frihed og den materielle
Velstand, som Landet nød i den sidste Del af
det 16. Aarh. Fra Midten af dette Aarh. regner
man ogsaa Polens saakaldte litterære Guldalder.
Som litterære Centralfigurer fra denne Tid
staar Mikołaj Rej z Nagłowic (1505—69),
den polske Prosas Skaber, og Jan
Kochanowski
(1630—84), Skaberen af den polske
poetiske Stil. Rej’s Produktion var
overordentlig rig. Han ydede sin Tribut til Tidens
dominerende Interesse, den religiøse, dels ved en
Del Stridsskrifter i kalvinistisk Aand, dels ved
en Postil, der endnu i 1860’erne tryktes i ny
Udgave til Brug bl. de schlesiske Protestanter;
hans egl. Bet. ligger dog i de Skildringer af
samtidigt politisk Liv og Tankesæt, som han
giver i flere af sine Arbejder, først og fremmest
i det bedste af dem »Zwierciadło albo żywot
człowieka poczciwego (»Spejlet ell. en
rettænkende Mands Liv«), der udgør en Slags
didaktisk Vejledning for en polsk Adelsmand i alle
hans Livs Omskiftelser, et bredt Genremaleri af
Datidens polske Samfund. Medens Rej’s Stil,
særlig i hans Poesi, mere udmærker sig ved
Saft og Kraft end ved kunstnerisk Afslibning,
fik Polen derimod i Kochanowski en første
Rangs Kunstner. Grundigt klassisk dannet
begyndte han sin poetiske Virksomhed paa Latin,
men overgik snart til Polsk, som han
behandlede paa en Maade, der i over 200 Aar ikke er
blevet overtruffet. Først og fremmest er han
Lyriken hans Efterligninger af Davids Salmer er
Mesterværker, der endnu ikke har mistet deres
Charme, og hans Elegier ved en elsket Datters
Død, »Treny«, præges af inderlig Følelse og stor
poetisk Skønhed. Humor og Skarpsind præger
hans »Fraszki« (»Bagateller«), en Slags poetisk
Dagbog, bestaaende af en Serie Epigrammer og
Lejlighedsdigte fra forsk. Tider af Forf.’s Liv.
Mindre vellykket var han som Dramatiker; hans
»Odprawa posłów greckich« (»De gr. Sendebuds
Afrejse«), Polens første Drama, udgør egl. kun
en Efterligning af et klassisk Mønster. Ved
Siden af disse to staar en Rk. mindre betydende
Forfattere. Af Digtere skal nævnes den i
Tyveaarsalderen afd. Mikołaj Sęp
Szarzyński
(d. 1581), religiøs Lyriker, indførte
Sonnetten i polsk Digtning; Szymon
Szymonowicz
(1558—1629), særlig kendt for sine
Pastoraler, i Beg. rene Efterligninger af antikke
Mønstre, i hvilke Hyrderne og Hyrdinderne kun
havde faaet polske Navne, snart mere originale,
skildrende den polske Bondeklasses tunge Lod;
Sebastian Fabjan Klonowicz, Forf.
dels til en Del Landskabsskildringer, dels af
Digte, bl. a. det af 44 Sange bestaaende lat.
Victoria Deorum, indeholdende en skarp
Samfundskritik; Titlen refererer sig til en Skildring
af Gudernes Kamp med Titanerne, d. v. s.
Magnaternes og Szlachta’ens Kamp mod
Kongemagten. Af Prosaforfattere skal først og fremmest
nævnes Jesuitten Piotr Skarga (1536—1612).
P.’s største Taler, kaldet Chrysostomos, der
bragte den polske Prosastil til en høj Grad af
Fuldendthed, men som ogsaa samtidig bidrog til at
udvikle den Latinens Indflydelse paa Sproget,
der senere mere og mere skulde gøre sig
gældende. Mest kendte er hans
Rigsdagsprædikener, i hvilke han, dreven af en glødende
Patriotisme, gaar skarpt i Rette med de polske
Samfundsmangler og søger at vække sit Folk ved
Profetier om, at Staten trues af Undergang.
Andre politiske og religiøse Forf. af Rang er
Stanisław Orzechowski, en lidenskabelig,
om end ikke fuldt rettroende Katolik, som i en
Rk. Brochurer, der blev et Arsenal for
kommende Tiders kat. Forf., drev Propaganda for
Kirkens uindskrænkede Autoritet, og Andrzej
Frycz Modrzewski
(død 1572),
Melanchton’s Discipel, Forf. til De republica emendanda
(1551), hvori han fremsætter Forslaget om, at
de forsk. polske Kirker slaas sammen. Samtidigt
dyrkedes Historieskrivningen af fl. Forf., bl.
hvilke skal nævnes dels de paa Latin skrivende
Orzelski (død 1598), Skildrer af Aarene
1572—76, med deres Kampe om den polske
Krone, og Heidenstein (død 1620),
Stefan Bathorys’ Historiograf, dels de paa
Polsk skrivende Marcin Bielski (død
1575), Forf. til en »Kronika świata«
(Verdenskrønike), der gaar tilbage til Verdens Skabelse,
og hans Søn Joachim Bielski (død 1599),
som paa Grundlag af Faderens store Arbejde
udarbejdede en »Kronika polska« (polsk
Krønike); endvidere Łukasz Górnicki (død
1603), Kochanowski’ Ven, som offentliggjorde
Memoirer fra det polske Hof under Sigismund
August; mere kendt er samme Forf.’s
»Dworzanin polski« (den polske Adelsmand), en i
kulturhist. Henseende meget fyldig polsk
Efterdigtning af en ital. Original. Et rigt Materiale til
Litauens Arkæologi og Historie gav Maciej
Stryjkowski
(død 1583), i sin originale, om
stor Forskeriver vidnende, men højst ukritiske
»Kronika polska, litewska etc.« (Polens,
Litauens etc. Krønike).

3. Forfaldstiden. Efter Guldalderen i
16. Aarh. blev 17. Aarh. en Afmattelsens Tid.
Den aandelige Livlighed, der havde
karakteriseret Landet under Kampene før og imod
Reformationen, fulgtes, efter at den kat. Reaktion
havde sejret, af den mest fuldstændige
Stagnation. Den frie Diskussion standsedes, de
kætterske Retningers Trykkerier lukkedes, med streng
Ufordragelighed kvaltes enhver Ytring af
selvstændig aandelig Virksomhed. Den frie
Kulturpaavirkning fra Udlandet, særlig opstaaet ved
unge Polakkers Ophold ved udenlandske Univ.,
ophørte, Skolerne, der ganske var i Jesuitternes
Magt, gav kun deres Alumner en formel og
aandløs lat. Skolelærdom. Den Litt., der kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free