- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trives i denne fortørrede Jordbund, blev ogsaa
degenereret og forkrøblet. Mangelen paa
Inspiration og Tomheden i Indhold søgte man at
erstatte ved en saa meget mere kunstnerisk Form,
men formaaede kun at give Bevis for en stedse
større Smagsfordærvelse. Stilen overlæssedes
med en Mangfoldighed af tillært Gods, mytol.,
hist. etc. Antydninger og iblandedes med Latin;
snart skabtes som det poetiske Sprog par
préference
et ligefrem frygteligt polsk-lat.
Blandingssprog (Maccaronisme). Saaledes opstod en
Litt., som naturligvis ikke længere havde noget
at sige det store Publikum, der for øvrigt paa
denne Tid, da Polens Jord idelig var udsat for
fremmede Erobreres Hærgningstog, sank stedse
dybere i aandeligt Barbari, men kun
appellerede til en lille Kreds af privilegerede;
dens Indhold bestod ogsaa for en stor Del af en
modbydelig Panegyrik til adelige og kirkelige
Mæcener, Lejlighedspoesi til Fejrelse af
højtstaaende Velgøreres Mærkedage og — en
særligt gouteret Litteraturgren — heraldiske Digte,
besyngende adelige Beskytteres Vaabenskjolde.

Helt uden Værker af litterær Bet. var Tiden
dog ikke; en Del af disse Værker blev ganske
vist aldrig trykte, men cirkulerede kun i
Afskrifter for først at offentliggøres i en senere
Tid, hvad der har gjort, at Tiden længe har
nydt en endnu ringere litterær Anseelse, end
den fortjente. Periodens ubestrideligt mest
fremragende Forf. var Wacław Potocki
(1623—96); hans vigtigste Produktion er først blevet
trykt i 19. Aarh. og i Beg. af 20. Aarh. Han er
Repræsentant for en Digtart, der trods den
ellers alm. litterære Tilbagegang dog satte Fart i
denne af forsk. Krigsforetagender opfyldte Tid,
nemlig det nationale Epos; Potocki er nemlig
bleven identificeret som Forf. til det først 1850
offentliggjorte, opr. andre Forf. tilskrevne store
episke Digt »Wojna Chocimska«, der paa et for
Maccaronisme frit Sprog livfuldt og højstemt
skildrer Polakkernes glimrende Sejr over
Tyrkerne ved Chocim 1621. Hans Hovedværk er en
Trilogi, et Kæmpedigt paa over 100000 Vers, i
hvilket Digteren beskæftiger sig med tre inden
for Datidens Szlachta populære Emner, dels
Udtydningen af de adelige Vaaben (Poczet
Herbów), dels Anekdoter og Historier, Tidsfordriv
egnet for Szlachtaens Selskabsliv (Ogród Fraszek
ɔ: Eraszkihaven — Navnet taget fra
Kochanowski’s Arbejde, se ovenfor) og endelig politiske
og moralske Betragtninger over for Landets
begyndende Forfald (Moralia). De tre Arbejder,
af hvilke det første udkom efter Potocki’s Død,
de to sidste først 1908 og 1917, danner
tilsammen et virkeligt Monument over polsk Liv og
polske Stemninger i 17. Aarh. Det 17. Aarh.’s
Polen, set fra forsk. Synspunkter, møder ogsaa
Læseren hos en Rk. andre Forf., der var mere
kendte af deres Samtid end Potocki, men ham
langt underlegne. Saaledes Samuel
Twardowski
(død 1660), Tidens mest produktive
episke Forf., der i langtrukne, bombastiske
Heltedigte forherligede en Rk. af 17. Aarh.’s polske
Krige; endvidere Wespazjan
Kochowski
(1633—99), der, idet han selv tog aktiv
Del i sin Tids Begivenheder, bl. a. i en Rk.
Krige mod Svenskere og Kosakker, i kække,
kraftige Vers besang dem alle, Kongevalg og
Felttog, Rigsdage og Konføderationer, saaledes
som han, en typisk polsk Adelsmand, stærk
Patriot og glødende Katolik, opfattede dem; særlig
kendte er dels en Ode ved Arianernes
Forvisning fra Landet, ladet med kat.
Ufordragelighed, dels hans »Psalmodya polska« (1693), i
hvilken han, efter at have slaaet sig til Ro paa sine
gl. Dage, med David’s Salmer som Mønster
udtrykte sin Frygt for sit Lands Fremtid. Bitter
Samfundssatire skrev den litterært lidet
fremragende Vojvod i Posen, Krzysztof
Opaliński
(1605—56), selv ved Svenskernes Indtog i
Landet en af de største Forrædere mod sit
Land. Ved Siden af denne politisk aktuelle
Retning florerede ogsaa andre Digtarter. Som lat.
Lyriker opnaaede Maciej Kazimierz
Sarbiewski
(død 1640), europ. Berømmelse,
laurbærkronedes af Paven og fejredes som
Horats’ jævnbyrdige; to Brødre Zimorowicz,
Szymon (død 1629) og Józef (død 1628),
skrev med god Naturfølelse bukoliske Digte i
Szymonowicz’ Stil. Den fr. Klassicisme indførtes
af Familien Morsztyn, af hvis litterært
fremragende Medlemmer en, Kronskatmesteren
Andrzej, foretog en mønsterværdig Overs. af Cid
og selv skrev erotiske, delvis ogsaa religiøse
Vers, prægede af Elegance og formfuldendte.

Indenfor Prosaen indtog ogsaa i denne Periode
Historieskrivningen en fremragende Plads, men
gik nu atter over til at bruge Latin i St f. Polsk.
Bl. hist. Forf. skal nævnes Paweł Piasecki
(død 1649), der skildrede Sigismund III’s og
Władysław IV’s Regering, Wespazjan
Kochowski
, der ved Siden af sin poetiske Virksomhed
skildrede Jan Kazimierz’ og Michał
Wiśniowiecki’s Regering i fire Bøger, »Klimaktery«, der
udgør Hovedkilden for Polens Historie i 17.
Aarh.’s sidste Halvdel, Wawrzyniec
Rudawski
(død 1620), hvis Skildring af Aarene
1648—1660 ved sin monarkiske Tendens
kompleterer Kochowski’s af Szlachta-Synspunkter
prægede Fremstilling. Værdifuldere end denne
hist. Produktion, i hvilken den hist.
Skildringskunst befandt sig paa Retur, var Tidens
overordentlig rige Memoirelitteratur. I første Rk.
staar her Jan Pasek (død omkr. 1701), en
Adelsmand fra Mazurien, der efter et langt Liv,
i hvilket han havde taget aktiv Del i alle Tidens
vigtige Begivenheder, bl. a. i et Utal af
Felttog, i Memoireform tegner sin Tid med en
Farve- og en Detailrigdom, der har gjort hans
Arbejde til en uudtømmelig Kilde for baade
Historikere og Romanforf., samt nogle Aartier
senere Marcin Matuszewicz (død 1773),
som, selv en Intrigant fra det polske Forfalds
værste Tid, gav et med skaanselløs Oprigtighed
tegnet Billede af den frygtelige
Samfundsopløsning og Demoralisationen i Tiden nærmest før
Delingerne. Reaktionen mod denne mere og mere
om sig gribende Opløsningsproces gav ogsaa
Stødet til en politisk Litt., i hvilken der hævede sig
advarende Stemmer. Bl. Frembringelser af
denne Genre skal nævnes den polske Ekskong
Stanisław Leszczyński’s 1732 udgivne Skr.
»Głos wolny wolność ubezpieczający« (Et frit
Ord for at redde Friheden) og Stanisław
Konarski’s (1700—73) anonyme Firebindsarbejde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free