- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
327

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»O skutecznym rad sposobie« (Om Effektivitet
i Statens Raadslagninger [1760—62]), en
Argumentation for Afskaffelsen af liberum veto.

Den sachsiske Tid, Kongerne August II’s og
August III’s Regeringstid, udgjorde Perioden for
den polske Litteraturs højeste Grad af
Dekadence. Ligesom det politiske Liv stagnerede over
for Szlachtaens urimelige Modstand mod alle
Reformer og ængstelige Klamren sig fast ved
sin gyldne Frihed, indtraadte der ogsaa paa det
kulturelle Omraade en Stilstand, uforstyrret af
nye Ideer og fremmede Impulser; det raa,
sjælløse Nydelsesliv, til hvilket den herskende
Klasse mere og mere hengav sig, gav for øvrigt
ikke Plads for aandelige Interesser. I fl. Aartier
frembragte Litteraturen ikke et eneste Værk af
Betydning.

4. Den franske Klassicismes Tid.
Først i 1760’erne indtraadte paa ny en
Forandring. Følelsen af Katastrofens Nærmelse førte
endelig til en patriotisk Opvaagnen, P.’s bedste
Mænd iværksatte et energisk Redningsarbejde.
Ogsaa til det kulturelle Omraade strakte den
vaagnende Reformiver sig. Den polske
Undervisning omdannedes, Jesuitterne blev fordrevne,
og Skolerne sekulariseredes. En særlig oprettet
Edukationskomité tog sig med stor Energi af
Folkeundervisningens Organisation, Univ. i
Krakov reorganiseredes, unge Polakker blev sendt
til Udlandet for der at faa deres Uddannelse,
fremmede Pædagoger indkaldtes etc. Inden for
Litteraturen blev der nyt Liv.
Samfundsreformatorerne sekunderedes her af en Rk.
fremragende litterære Kræfter, der skred til Angreb
mod det polsk« Samfunds Fejl og Lyder.
Ligesom hele dette kulturelle Opsving, i hvilket P.’s
sidste Konge, Stanisław August, var en af
de ledende Kræfter, var præget af de fr.
Oplysningsideer, saaledes bar ogsaa den nu
opblomstrende Litt. den fr. Klassicismes Mærke.
Den udmærkede sig ligesom Forbilledet ved
Skarpsind og formel Elegance, men led ogsaa af
en vis Tørhed og Kulde; Fædrelandets kritiske
Situation fremkaldte ingen Følelsesudbrud ell.
nogen patriotisk Patos, men en Satire, der
skaanselløst gik i Rette med Samfundets Svagheder.
Retningens mest fremragende og mest typiske
Repræsentant var Fyrstbiskoppen af Ermeland
Ignacy Krasicki (1735—1801). I sin
elegante, træffende Samfundssatire var han en
utrættelig Bekæmper af Overtro og Raahed,
Uvidenhed og Umoral, og i det hele taget af
det polske Samfunds hele Dekadence; hans høje
kirkelige Værdighed hindrede ham ikke i at
angribe Munkevæsenet, saaledes i det komiske
Epos »Monomadhja« (1778), senere fulgt af
»Antimonomachja«, i hvilket han vilde, dog uden at
det lykkedes ham, i nogen Grad mildne
Indtrykket af det tidligere Arbejde. Selv om den
politiske Satire var hans egl. Felt, gjorde han ogsaa
en betydningsfuld litterær Indsats som Forf. til
P.’s første Romaner; som national Epiker efter
Henriadens Mønster (»Wojna chocimska«,
Krigen om Chocim) gik han derimod uden for sit
egl. Omraade og havde Uheld med sig. Den
samfundssatiriske Genre dyrkedes ogsaa af
Tomasz Kajetan Węgierski og
Stanisław Trembecki, begge formelle Talenter i
deres efter fr. Mønster formede Vers, men begge
uden moralsk Rygrad: Węgierski en Døgenigt,
der forvistes fra Hoffet for et Nidskrift mod
den russ. Kejserinde, hvorefter han begav sig
til Udlandet, hvor han gik til Grunde i
Udsvævelser, Trembecki en Lakajnatur, der i stor
Udstrækning benyttede sin glimrende stilistiske
Evne til paa Bestilling at forfatte politiske
Pamfletter. Mindre paavirket af den fr. Smag og
mere beslægtet med ældre polske Digtere var
Biskop Adam Naruszewicz (1733—96).
Samtidig med, at han for sin Samtid fremkalder
Billeder af gl. ærefulde Tider, siger han den
med skaanselløs Oprigtighed Sandheden i en
Satire, som er skarpere i Tonen, baaret af
alvorligere Indignation, men kunstnerisk langt
svagere end de tidligere nævnte Digteres. Den
nøgterne Forstandsmæssighed og den Mangel paa
Følelse, der karakteriserer Tidens Digtning,
erstattes nu og da af en vammel Sentimentalitet.
Heller ikke de satiriske Digtere er helt fri
derfor (saaledes f. Eks. Krasicki i sine Romaner);
udelukkende sentimentale Lyrikere er
Franciszek Kniaźnin (d. 1807) og
Franciszek Karpiński (d. 1825), af hvilke
særlig den sidste vandt det følsomme
Publikum ved sine sukkersøde Digte om Hyrder og
Hyrdinder, en Efterligning af de fr. klassiske
galante Pastoraler.

Ogsaa i den dram. Digtning kom der Fart;
den var ligeledes fremkommen under fr.
Indflydelse, men stærkt præget af samtidige polske
Stemninger. Bl. Forfatterne for Polens første
staaende Scene, det 1765 af Kong Stanisław
August indrettede Teater i Warszawa, skal
nævnes Eks-Jesuitten Fr. Bohomolec, Forf. til
talrige Dramaer, stærkt paavirkede af Voltaire,
men samtidigt præsenterende en Rk. polske
Typer, og først og fremmest Franciszek
Zabłocki
(1754—1821), der i 80’erne og Beg. af
90’erne leverede henimod 80 dram. Arbejder,
rigtignok for største Delen Overs. og
Bearbejdelser fra Fransk, men ogsaa en Del
Originaler, Komedier, i hvilke han mere velment end
vellykket revser Tidens Lyder. Særlig i de
spændende Aar i Beg. af 1790’erne fandt Tidens
Rørelser en følsom Afspejling paa Scenen; 1791
opførtes i Warszawa Dramaet »Powrót posła« (den
Deputeredes Tilbagekomst) af Juljan Ursyn
Niemcewicz
(1758—1841), som udgør et af
højpatriotisk Stemning baaret Forsvar for det
samtidige store politiske Reformarbejde, og i
Tiden for Kościuszko’s Oprør, da de polske
Bønder til Landets Forsvar dannede deres
Sammenslutninger af »Lemænd«, opførtes »Krakowiacy i
górale« (Krakovboere og Bjergboere) af
Wojciech Bogusławski, i hvilket Stykke for
første Gang polske Bønder indførtes paa Scenen.

Prosalitteraturen var paa denne Tid meget
svag. Krasicki’s Romaner stod temmelig
isolerede, Læselysten tilfredsstilledes gennem
utallige Overs., mest fra Fransk.
Historieskrivningen kan opvise eet virkelig betydeligt Arbejde,
den ovenfor nævnte Digter og Biskop Adam
Naruszewicz’s 7 Bd store »Dzieje narodu
polskiego«, en ved sin gode videnskabelige Metode
og kritiske Skarphed banebrydende
Fremstilling af P.’s Historie fra den ældste Tid frem til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free