- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

takket være Aristokratiets Sejr, var hjemfaldet
til Anarki og Undergang, en romantisk
demokratisk Opfattelse af den polske Historie, som
længe forblev fremherskende.

I Sammenligning med Emigrationslitteraturen
med dens dristige, nu og da overspændte
poetiske Flugt og høje nationale Løftelse bevægede
den samtidige paa polsk Jord fødte Litteratur
sig inden for ikke slet saa høje Rum. Dels var
den hjemlige Poesis Vinger langt svagere —
Talenter, der kunde sammenlignes med de store
Emigrationsdigtere, ejede den ikke — dels var
de politiske Forhold egnede til haardhændet at
stække Litt.’s Vinger — de høje Opgaver, som
Emigrationsdigterne stillede sig, kunde de af
Censuren bundne Digtere i Hjemlandet ikke tage
op. Man maatte nøjes med at sætte sig mere
beskedne Maal: at tilfredsstille Læselysten og
vedligeholde og udvikle de litterære Interesser.
En patriotisk vækkende Rolle kunde
Litteraturen kun spille ved at vende Tanker og Blikke
tilbage mod Polens ærefulde og lykkelige
Fortid. En Dyrkelse af forbigangne Tider blev
ogsaa i ret stor Udstrækning karakteristisk for
den romantiske Epigonpoesi derhjemme,
hvormed imidlertid fulgte, at den gerne fik et
konservativt, nu og da reaktionært Præg. I
kvantitativ Henseende var denne Litteratur ret rig.
Inden for forskellige Omraader af det tidligere
P. tog den litterære Produktion Fart; til det
forskellige lokale Udspring svarer i nogen Grad
Forskelligheder i Tendens og Karakter. Det
reaktionære Drag fremtraadte tydeligst paa
litauisk-russ. Omraade og kulminerede dér i
Grev Henryk Rzewuski’s (1791—1866)
Skildringer fra det tabte Adelsparadis, opfyldte
af et spodsk Had til alle moderne
demokratiske Ideer; mest kendt er hans Arbejde
»Pamiątki Pana Seweryna Soplicy« (Herr Seweryn
Soplica’s Memoirer), fingerede Memoirer fra
Stanisław August’s Tid, som dér tegnes med en
Inderlighed i Tonen, en Fortrolighed med
Emnet, en Dygtighed i Milieuskildringen, en Humor
og en Jovialitet, der afvæbnede Kritikken og
gav Arbejdet en virkelig Popularitet. Ham
fulgte delvis Józ. Ignacy Kraszewski
(1812—87), et Fænomen i Produktivitet, hvis
Romaner, der naaede op til et Antal af c. 100,
blev en Folkelæsning, som i stor Udstrækning
fortrængte den fr. og tyske
Oversættelseslitteratur. Efter i Fyrrerne at være slaaet igennem
med sine Bygdehistorier, litterært fortjenstfulde
ikke mindst ved deres gode Natur- og
Landskabsbilleder og socialt betydningsfulde, prægede som
de er af varm Deltagelse for Bondeklassens Liv
og Lidelser, begyndte han i en Række Bonde-
og Adelsromaner mere og mere at betone Bet.
af en Fastholden ved Traditionerne, synge gl
patriarkalske Tiders Pris og raabe giv Agt mod
nye Tiders liberale Tendenser. Ægte Demokrat
var derimod den selvlærte Sanger Ludwik
Władysław Kondratowicz
(1823—62),
mere kendt under Pseudonymet
Syrokomla, en litauisk Burns; selv betegnende sig
som Landsbyens Sanger, gav han i sin
enkle, men dybe og rene Lyrik gribende
smaa Billeder af Bøndernes Liv og Udtryk
for en lidenskabelig Kærlighed til den litauiske
(»hviderussiske«) Hjemstavn. Den fra
galizisk Omraade stammende Litteratur bunder
paa samme Maade for en stor Del i en
Patriotisme, der let stivner i en passiv og aandløs
Dyrkelse af det forbigangne. Ganske vist ejede
Kornel Ujejski’s (1823—97) patriotiske
Lyrik meget af Emigrantpoesiens elektriserende
og profetisk manende Karakter — kendt er
særlig hans Koral, der blev polsk Nationalsang
ved Siden af den gl. Bogurodzica —; men den
høje patriotiske Flugt, der udmærkede
Wincenty Pol’s (1807—72) Krigssange fra 1830 og
hans Sang om vort Land, en af varm
Fædrelandskærlighed baaren Præsentation af det
splittede P.’s forsk. Landsdele, gik i hans senere
Versnoveller og Romaner over til en ensidig
Forherligelse af de gl polske Adelstraditioner,
selv i disses værste Udartningsformer. Inden for
Romanen, en Digtart, der ogsaa i Galizien mere
og mere begyndte at vinde Terræn paa Poesiens
Bekostning, dyrkedes samme Traditioner, om
end ikke fuldt saa ureserveret, af Zygmunt
Kaczkowski
(1826—96); foruden hist.
Romaner fra Stanisław August’s Tid dyrkede han
ligesom ogsaa Jan Zacharyasiewicz
(1825—1906), den moderne borgerlige Roman. Den
alm. Tendens til fra Nutiden at vende Blikket
tilbage til det forbigangne gav sig ogsaa
Udtryk i en interesseret Historieforskning;
fremmest paa dette Omraade stod Karol
Szajnocha
(1818—68), hvis hist. Essayer, de
første i deres Slags inden for den polske
Litteratur, bidrog til at vække den læsende Almenheds
Smag for hist. Læsning. Ogsaa i Posen
udfoldede der sig samtidig et ret rigt kulturelt
Liv, mindre dog paa det skønlitterære
Omraade, den radikale Lyriker Ryszard
Berwiński
(1819—79) fraregnet; størst Bet. havde
en Rk. fremragende Filosoffer: K. Libelt, F.
Trentkowski
og A. Cieszkowski og
Historikeren J. Łukaszewicz. I
Sammenligning med den litauiske og galiziske konservative
Adelslitteratur repræsenterede
Warszawalitteraturen, da den efter nogle Aars Tavshed
atter tog Ordet, en afgjort fremskridtsvenlig og
demokratisk Retning. Et moderat borgerligt
Frisind prægede Josef Korzeniowski’s
(1797—1863) Værker, først nogle Dramaer, af
hvilke »Karpaccy górale« (de karpatiske
Bjergboere) er et prægtigt og spændende Folkestykke,
behandlende et karpatisk Bjergfolks,
Huzulernes, Liv, derefter en Række Romaner, i hvilke
han tegner Samtidens Liv med god
Iagttagelsesevne, god Karakterskildring og sand Humor. Af
Fyrrernes litterære Bohéme i Hovedstaden, hvis
Radikalisme kun fik Lejlighed til at ytre sig i
en stærk Folkevenlighed, fremgik den lyriske
Folkeromantiker Teofil Lenartowicz
(1822—93), de mazuriske Byers og
Bondebefolkningens populære Sanger. Til den Kreds af unge
Kvinder, der under Navnet »Entusiaster«
virkede for Kvindeemancipation og spillede en vis
Rolle i Hovedstadens intellektuelle Liv, hørte,
uden dog at gaa til sine Medsøstres
Yderligheder, Narcyza Żmichowska, Signaturen
Gabrjela, kaldet P.’s Georges Sand, der i sine
Noveller og Romaner energisk bekæmper
Konventionalismen og Hykleriet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free