- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6. Positivismen og Realismen.
Aarene 1863—64, den skæbnesvangre polske
Rejsnings Aar, betegner et nyt Vendepunkt i
den polske Litteraturs Historie. Det Bagslag,
som de hidtil nærede polske Frihedsdrømme da
mødte, udøvede en gennemgribende Indflydelse
paa den polske Psykologi. Den romantiske
Politik, der havde ført til den nationale Katastrofe,
tabte nu al Kredit; skulde Landet kunne reddes
fra definitiv Undergang, krævedes det, mente
man, at man vendte sig bort fra ufrugtbare
Sværmerier, fra Dyrkelsen af det forbigangne
og utopiske Fantasier om Fremtiden og
indrettede sig paa et positivt, »organisk« Arbejde
med det i sin Udvikling standsede Lands
kulturelle og økonomiske Højnelse som Maal.
Romantikkens Tid var forbi, den engelske
og franske Positivismes og den populære
tyske Materalismes Program blev Dagens
Løsen. Denne Omvæltning i det almene
Tankesæt gav sig kraftige Udtryk ogsaa paa det
litterære Omraade. Først og fremmest tabte
Emigrantlitteraturen nu sin Bet.; de Forsøg paa
at følge de store Emigrantdigteres Traditioner,
der gjordes af en Del dem langt underlegne
Epigoner, som var ubekendte med
Stemningerne i Hjemlandet, forblev upaaagtede. Fremmest
iblandt dem stod Zygmunt Miłkowski,
Signaturen T. T. Jez (1824—1914), en aktiv
Revolutionær fra 1848 og 1863, der ved sine
virkningsfulde Skildringer af Frihedskampene paa
Balkan, som han selv havde overværet, vilde
anspore sit eget Folks Patriotisme, men som
blev mere læst i Serbien og Bulgarien end i P.;
til dem hørte ogsaa den originale Tankelyriker
Cyprjan Norwid (1821—83), der først af
en senere Tid er blevet skattet efter sit fulde
Værd. Til Emigrationen var ogsaa den ovf.
nævnte Kraszewski’s senere Virksomhed
henlagt, men det hindrede ham ikke i at
afpasse sig efter Stemningerne hjemme; efter til
en Begyndelse i Romaner under Signaturen
Bolesławski at have forherliget Opstanden af
1863, tilegnede han sig snart Hjemlandets
skeptiske Syn paa Rejsningen og paa den Politik,
der havde ført til den. Stadig lige fænomenalt
produktiv skildrede han i 28 Romaner paa
tilsammen 79 Bd P.’s Historie, et Kæmpearbejde,
der dog lider under en høj Grad af
Ensformighed. Inden for den hjemlige Litteratur
kom Poesien hurtigt ud af Kurs og maatte
vige for Prosaen; den eneste Poesi, der i det
hele taget fandt Naade for Tidens utilitaristiske
Retning, var Tendenspoesien til Ære for »det
organiske Arbejde«. Den poetiske Produktion
sygnede ogsaa stærkt hen, dog optraadte et Par
Digtere, der ved deres store Talent tiltvang sig
Popularitet: Adam Asnyk (1838—97), hvis
Refleksionslyrik i Henseende til Versenes
kunstneriske Form og Sprogets Vellyd var hidtil
uovertruffet, og Marja Konopnicka
(1846—1910), i Begyndelsen Tendenspoet, ordrigt
gørende Propaganda for de nye Ideer, senere
en mangesidig Lyriker, inspireret af Natur og
Kunst i alle Dele af Verden, fuld af Sympati
for de Smaa og Undertrykte, Skaber særlig af
det mesterlige lyriske Bondeepos »Pan Balcer
w Brazylji« (1892—1909), skildrende en til
Sydamerika udvandret Flok polske Bønders
Oplevelser og Lidelser. Ellers blev, som sagt,
Prosaen den positivistiske Tids Udtryksform. Kun
i Beg. blev dog denne Prosalitteratur rettroende
positivistisk. Med Tidens Program: Brud med
gl idealistiske Traditioner og Gaaen op i
materielle Interesser, Kosmopolitisme og Resignation
over for den fremmede Undertrykkelse, kunde
Litteraturen ikke længe slaa sig til Ro. Stadig
holdt den, saa vidt de ydre Forhold tillod det,
den nationale Fane højt, og bevarede den ideale
Tro paa Retfærdighedens Sejr. Ikke desto
mindre var de nye Ideers Indflydelse paa
Litteraturen stor: i St f. den himmelstormende,
verdensforagtende Idealisme holdt en nøgtern Realisme
sit Indtog, i St f. den romantisk-fantastiske
Synsmaade kom en nøgtern Iagttagelse af det
den omgivende daglige Liv, man vendte sig bort
fra Allegori og Symbolik og tegnede Typer,
Karakterer og Følelser efter Virkeligheden. Det
aktuelle Øjebliks brændende Spørgsmaal
behandledes i Romaner, delvis ogsaa i Dramaer,
der saaledes blev Tidens Spejl. Romanen
repræsenteredes af en Række fremragende
Forfattere, Eliza Orzeszkowa (1842—1910)
skildrede i en Række Romaner, hvilende paa
en sikker Iagttagelse og prægede af en oplyst
Patriotisme og varmhjertede, demokratiske
Sympatier, sin Tids Litauen med dens forsk.
Befolkningslag; hendes Hovedværk er »Ved Njemen«,
der er fuldt af Naturbilleder »af stor Skønhed.
Bolesław Prus, Pseudonym for Aleksander
Głowacki
(1847—1914) skrev sociale
Romaner, delvis med Emne fra Omraader, man hidtil
i den polske Litteratur havde forbigaaet, f. Eks.
Storstadslivet, med en Hjertensgodhed og en
jovial Humor, der ofte mindede om Dickens,
Gabrjela Zapolska (1860—1921)
behandlede, stærkt paavirket af den fr. Naturalisme,
med forbløffende Aabenhed og med stærke
Farver erotiske Spørgsmaal og drog skarpt til Felts
mod den borgerlige Umoralitet. Jan Lam
(1838—86) gav med sikker Haand satiriske og
humoristiske Genrebilleder fra Galizien.
Marian Gawalewicz skildrede halvt
journalistisk Warszawas borgerlige og jødiske Kredse;
Wincenty Kosiakewicz Provinsens
Smaaborgerklasse og det halvt mekaniserede Liv
i den store Industriby Łodz; Artur
Gruszecki
gav samvittighedsfulde realistiske
Milieuskildringer af Arbejdernes Liv i Kulgruber og
omkring Petroleumskilder, men beskæftigede sig
ogsaa med en Række andre aktuelle Problemer:
Jødespørgsmaalet, Forholdet mellem Tyskere og
Polakker i Schlesien; Ignacy
Maciejowski
(Sewer) skildrede med godt Humør og i
optimistiske Farver forsk. sociale Lag i det
polske Samfund; Adolf Dygasiński
tegnede realistisk Bonde- og Adelsliv, men havde
sin største Styrke i Dyreskildringer, prægede af
fin Iagttagelse og af stærk Kærlighed til Naturen.
Et Hoved højere end alle sine Samtidige var
Henryk Sienkiewicz (1846—1916);
tidligt brød han med Positivismen, der havde
præget hans første Skitser og Noveller, og vendende
sig fra det ham omgivende Livs smaa Konflikter
og Tragedier tilbage til forbigangne store Tider,
indledede han den efter 1863 i Miskredit komne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free