- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
332

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hist. Romans Renæssance. Hans Hovedværk er
den imponerende, af høj patriotisk Aand baarne
og af overlegen Kunst prægede Trilogi med
Emne fra Polens Kampe med Tyrkere og
Svenskere i Midten af det 17. Aarh., som udkom i
13 Bd i 1880’erne og 1890’erne, »Ogniem i
Micczem« (Med Blod og Sværd), »Potop«
(Syndfloden) og »Pan Wołodyjowski«. Til Trilogien slutter
sig værdigt hans senere hist. Roman »Krzyżacy«
(Korsridderne) med Motiv fra Polens Kampe
mod den tyske Orden i Beg. af 15. Aarh., og
Neroromanen Quo vadis, i hvilken Skildringen
af de faatallige Kristnes sejrrige Kamp mod
Cæsarens Kæmpemagt paa en vis Maade kunde
opfattes som en Appel til de polske patriotiske
Følelser; Arbejdet fik ogsaa i Udlandet en
enestaaende Kæmpesucces, to Mill. Eksemplarer
spredtes alene i Amerika og England. Svagere
var Sienkiewicz’ moderne Romaner, deriblandt
»Bez dogmatu« (Uden Dogme, 1902), prægede
som de var af en ret ensidig og trangbrystet
Konservatisme. Den samtidigt rigt strømmende
Dramatik, der til en Begyndelse
kvantitativt var stærkere end Romanlitteraturen,
var kvalitativt svagere. En rendyrket
positivistisk Propaganda for progressive og
humanistiske Ideer drev Warszawa-Posivisternes
egl. Fører Aleksander
Świętochowski
, Pseudonum Okoński (født 1849), i en
Række moderne og antikke Tendensdramaer,
der udmærkede sig ved glimrende Dialog men
savnede dram. Liv, og for en stor Del heller
ikke var bestemte for Scenen. Som
Moralprædikant fra Scenen optraadte Józef
Narzymski
(1839—72) i Stykker, stærkt paavirkede af
det fr. Sædedrama. Den ovf. nævnte G.
Zapolska skrev en Del naturalistiske Dramaer, fulde
af stærke sceniske Effekter: J. Bliziński
opnaaede stor Popularitet ved sine Komedier med
Motiver fra den hendøende Landadels Liv;
Krakówlivet og delvis ogsaa Smaastadslivet gav
Materiale til M. Bałucki’s muntre Komedier
og Farcer; hist. Dramaer, der kun delvis naaede
Scenen, skreves af Historikeren J. Szujski,
Litteraturhistorikeren Bełcikowski o. a.
Den positivistisk-realistiske Tids Brud med den
romantiske Anskuelse strakte sig ogsaa til det
hist. Omraade, hvor den hidtil fremherskende,
af Lelewel grundlagte Opfattelse af den polske
Historie nu blev Genstand for en grundig
Revision. Man havde ikke vanskeligt ved at
paavise Skævheder i hans Fremstilling af det gamle
polske Samfunds ideale Selvstyre og
Szlachtaens frisindede Regimente; en ny hist. Skole,
der havde sit Centrum ved Krakóws Univ.,
vendte sig med skarp, undertiden overdreven
Kritik imod forsk. Sider i P.’s Fortid, ogsaa
saadanne, som man tidligere havde forherliget, og
fastslog, at Skylden for P.’s Ulykker laa i, at
Landets Udvikling ikke havde ført til en stærk
Kongemagt; skarpest og mest radikalt
fremførtes denne ny Opfattelse af Michał
Bobrzyński
(f. 1849), mildere af Digteren Józef
Szujski
(1835—83). Bl. Massen af øvrige, delvis
endnu virkende, hist. Forf. kan nævnes Adolf
Pawiński
(d. 1896), en skarpsindig Skildrer
af den polske Parlamentarismes Udvikling, og
Szymon Askenazy, kendt for sine kritiske
Forskninger fra Midten af 18. Aarh. Ogsaa den
litteraturhistoriske Forkning viser paa denne
Tid et stærkt Opsving. Dens egl. Grundlægger
var Ant. Małecki (1821—1913),
Litteraturprofessor i Lemberg; de i Tidens
Historieskrivning raadende Opfattelser søgte den
konservative Grev Tarnowski (1837—1917) i Kraków
i en Række store Arbejder anvendte ogsaa paa
Litteraturhistorien; en overordentlig
Produktivitet som Litteraturhistoriker udfoldede
Warszawa-Positivisten P. Chmielowski
(1840—1904); Petrogradadvokaten W. Spasowicz
(1829—1906), en Fortaler for en polsk-russ.
Tilnærmelse, forfattede en meget gedigen og
populær Oversigt over den polske Litteraturs
Udvikling, optaget i Russeren Pypin’s slaviske
Litteraturhistorie.

7. Det unge Polen. Medens denne
realistiske Skole endnu stod i sit højeste Flor, i
Beg. af Halvfemserne, optraadte i skarp
Opposition imod den en ny litterær Retning, kendt
under Navnet »Det unge Polen«. Dens Strid
mod den fremherskende Realisme udgjorde til
en vis Grad en Gentagelse af Romantikkens
Strid mod Pseudoklassicismen i Beg. af det 19.
Aarh. En Del af de Ideer, for hvilke man inden
for denne Skole, der for øvrigt i sig rummede
Forf. af højst forsk. Farver, gjorde Propaganda,
vakte megen Modstand og slog ikke igennem,
men en Del af det unge P.’s bærende
Grundsætninger og kunstneriske Greb blev
efterhaanden normgivende for næsten hele den polske
litterære Produktion lige siden det 20. Aarh.’s
Beg. Havde man lige siden 1870’erne
maalbevidst gjort Front mod alt, hvad der hed
Romantik, saa trængte denne nu atter frem. Over
for den fremherskende Forstandsmæssighed og
den strenge Bundenhed inden for Virkelighedens
Rammer, krævede man nu frit Spillerum for
Følelse og Fantasi; frigjort for alle log. Baand
skulde Kunsten give Udtryk for, hvad der rørte
sig i Dybet af Digterens egen Sjæl. For at kunne
fremlægge dette rigere Indhold krævedes rigere
Udtryksformer, man fandt den ældre Kunsts
Sprog for prosaisk, for mat, for trivielt, og
berigede det ved Laan fra Folkesproget ell. andre
slav. Sprog, ved Arkaisering og Nydannelser, man
udtrykte ved Symboler de subtile Stemninger,
som klare Ord ikke formaaede at gengive. Det
var opr. en Kunst, fri for enhver Tendens,
særlig den didaktiske og moraliserende Tendens,
som Positivismen havde krævet; en Kunst for
Kunstens Skyld. Men da man for Kunstneren
krævede fuldstændig Frihed for alle Hensyn til
den banale Virkelighed, krævede man samtidig
Frihed til i Kunsten at faa Lov til at give
Udtryk for en Stræben hen imod nationale Idealer,
som den nøgterne Eftertanke og kloge
Resignation havde saa godt som skrinlagt; den
nyromantiske Retning blev, ligesom tidligere
Emigrationsromantikken, Bærer af P.’s nationale
Aspirationer, der paa ny forkyndtes trodsigt og
frit. Man gik skarpt i Rette med Tidens
Svaghed og Modløshed og indskærpede Pligten
til en Kamp uden Kompromis for den nationale
Sag. Denne nyromantiske Retning, der opr.
udgjorde en Omplantning paa polsk Jord af
udefra kommende modernistiske Ideer, men som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free