- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
335

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne og regerede selvstændigt i deres forsk.
Landsdele; tilsidst blev den unge Fyrste
fordrevet fra Landet. Kejser Henrik III, der følte
sig foruroliget ved de tschekkiske
Ekspansionstendenser, greb imidlertid ind til Gunst for
ham. Støttet af Kejseren kom Kazimierz 1840
atter paa Tronen; det lykkedes ham at faa
Bugt med den hedenske Reaktion og atter samle
Riget. Hans Søn Bolesław II Śmiały (den
Dristige) (1058—79) genoptog Offensiven mod de
ydire Fjender, frigjorde sig fra den tyske
Overhøjhed og lod sig Aar 1076 krone af de polske
Biskopper, men bukkede under for Hierarkiet,
hvis Magt, efter at Underkuelsen af den
hedenske Opposition var lykkedes, nu hurtigt
begyndte at vokse; da han i et Ordskifte med
Biskoppen af Kraków Stanisław dræbte denne
i selve Kirken, maatte han gaa i Landflygtighed
til Ungarn, hvor han døde. Mod hans Søn, den
svage Wladysław Herman (1080—1102), som af
Hensyn til Tyskerne ikke lod sig krone til
Konge, rejste hans to Sønner sig, Bolesław og
Zbigniew, og fratog ham større Dele af
Landet. Efter Faderens Død fordrev Bolesław,
kaldet Krzywousty (den Skævmundede) sin
Broder og lod hans Øjne stikke ud. Han førte siden
med Held Krig mod Kejser Henrik V og
underkastede sig senere definitivt det slaviske
Kystland mellem Oders og Weichsels Mundinger; for
at knytte Pommern nærmere til Polen, lod han
Kristendommen prædike dér og grundlagde et
Bispedømme. Med hans Død 1138 begyndte et
nyt Afsnit i P.’s Historie.

De senere karakteristiske Træk i den polske
Stats Struktur begyndte allerede i denne
tidlige Periode af dens Historie at træde frem. I
Princippet var Kongemagten uindskrænket,
Kongen var Herre over hele Landet, højeste
Dommer og øverste Feltherre og den kristne
Kirkes Beskytter. Ved sit Hof, i Kraków, Płock
ell. Breslau, omgav han sig med en Rk.
Dignitarer. Øverst stod Vojvoden, Palatinus, der i
fornødent Fald gjorde Tjeneste som Kongens
Stedfortræder. Bl. de øvrige skal nævnes
Skatmesteren, Thesaurius, og Kansleren,
Cancelarius; af Dignitarerne dannede Kongen i
fornødent Fald et Raad. Ude i Landet
repræsenteredes Kongemagten af Kastellaner med
udøvende, dømmende og administrerende
Myndighed. Mod den enevældige Kongemagt gjorde der
sig dog tidligt oppositionelle Kræfter gældende.
De gl. separate Fyrstendømmers Dynastier
havde ganske vist tabt deres tidligere
Magtstilling, men som Indehavere af vældige
Jordomraader indtog de en meget indflydelsesrig
Stilling og stræbte konsekvent efter at komme til
at spille en politisk ledende Rolle. Ved Siden
af disse verdslige Stormænd opstod snart en
Kategori gejstlige Magnater. Da den polske
Konge indførte Kristendommen i Landet, saa
han i Kirken kun en Statsinstitution; ganske
underordnet Kongemagten; Kongerne indsatte
Biskopper og raadede frit over Kirkens
Ejendomme. Alt efter som den polske Kirke traadte
i stedse nærmere Kontakt med Rom —
pavelige Legater indfandt sig i Landet allerede i
11. Aarh. — begyndte de polske Gejstlige mere
og mere maalbevidst at arbejde paa Kirkens
Frigørelse fra Staten. Samtidigt begyndte
allerede nu den senere saa dominerende Adel,
Szlachta’en (Ordet laant fra tysk: Geschlecht)
at vokse frem: Familier, der lidt efter lidt ved
deres Lederstilling havde hævet sig over Massen
og som nu stillede sig til Kongernes Disposition
m. H. t. Krigs- og Forvaltningstjeneste; delvis
rekruteredes denne Klasse af udenlandske
Krigere. Den polske Bondeklasses Stilling
blev systematisk forværret. Paa den lagdes
stedse større Skatter og mere og mere
tyngende borgerlige Pligter, og den begyndte mere
og mere at blive bunden til Jorden; en
fuldstændig retsløs Stilling indtog den ret store
Klasse af Slaver, fornemmelig rekrutteret af
Krigsfanger, tagne under de mange Krige.

2) Delingstiden. Med Bolesław den
Skævmundedes Dod tog den saakaldte
Delingstid sin Begyndelse. Betragtende Riget som sin
personlige Ejendom skiftede Bolesław i sit
Testamente P. mellem fire af sine Sønner; for
at Rigsenheden dog skulde bevares, bestemte
han, at den ældste, Władysław, der fik
Lillepolen med Kraków og Schlesien, som
Storfyrste (wielki książę) skulde udøve det saakaldte
Principal, hvormed fulgte Retten til at
repræsentere Landet udadtil, at udnævne
Ærkebiskop og disponere over en Del befæstede
Pladser rundt om i Landet: Kraków og
Principatet skulde derefter tilfalde den ældste i
Slægten, de øvrige Landsdele skulde derimod gaa i
Arv paa vanlig Vis. Arrangementet gav lige fra
første Øjeblik Anledning til bitre Stridigheder.
Władysław forsøgte at fordrive sine Brødre fra
de Landsdele, disse havde faaet, men blev selv
fordrevet af sin Broder Bolesław IV, den anden
i Brødreflokken. Efter dennes Død 1173
overgik Principalet til den tredje Broder, Mieszko
III, der imidlertid, efter ved sin Herskesyge
at have paadraget sig Stormændenes Unaade,
snart styrtedes af den yngste Broder Kazimierz
Sprawiedliwy (den Retfærdige). For at holde sig
ved Magten over for den fordrevne Mieszko’s
stadige Forsøg paa at tage den tilbage, søgte
Kazimierz ved vidtgaaende Indrømmelser at
vinde Adel og Præsteskab for sig. For første
Gang tilkaldte han disse Stænder til en
Raadslagning med Hensyn til Rigets Styrelse,
Rigsmodet i Lęszyca 1180. Her fik Præsteskabet et
stort Frihedsbrev; til Gengæld fastslog
ForsamUngen, at Principatet derefter skulde forblive
hos Kazimierz’s Efterkommere.

Trods det, at man endog skaffede sig Pavens
Godkendelse af denne Beslutning, blev den ikke
respekteret. Kampen om Principatet fortsattes
som tidligere og fandt Sted uafbrudt i et helt
i Aarh.; under idelige Borgerkrige gik det fra
Haand til Haand mellem forsk. Delingsfyrster.
Den Magt, Principatsindehaveren raadede over,
blev herved stedse mindre, og det samlende
Baand, Principatet skulde have udgjort, mere
og mere værdiløst. Samtidig blev
Delingsfyrstendømmerne ved stadige Arveskifter stedse
talrigere: midt i 13. Aarh. var P. allerede delt i
9 praktisk talt over for hverandre ganske
fritstillede Fyrstendømmer, i Slutn. af samme
Aarh. var deres Antal steget til 16. Enhver
Optræden udadtil som Enhed blev under saadanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free