- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sejmiki, Landdagene, Organerne for de ovenn.
communitates terrarum, i hvilke den polske Adel
siden Slutn. af 14. Aarh. havde begyndt at
organisere sig. Da disse Sejmiki, i alt c. 60 i Tallet,
ofte tog forsk. Beslutninger, maatte disse
indbyrdes tilpasses. Dette skete paa de saakaldte
Sejmiki generalne, Provinslanddagene,
sammensatte af Repræsentanter for Landdagene og tre
i Tallet: en for Storpolen i Koło, en for
Lillepolen i Korczyn og en for Volhynien, Podolien og
Ukraine; lidt efter lidt begyndte ogsaa disse
Provinslanddage ved deputerede at træde i
Forbindelse med hverandre.

Kazimierz efterfulgtes paa P.’s Trone af sin
Søn Jan Olbracht (1492—1501), medens
Litauerne valgte til Konge en anden af Kazimierz’s
Sønner, Aleksander, hvorved Unionen mellem
P. og Litauen for nogen Tid ophørte. Jan
Olbracht fortsatte sin Faders paabegyndte Aktion
mod Tyrkerne. Da Moldaus Vojvod, Stefan, for
at faa Lov til at beholde sit Land, hyldede
Sultanen, foretog han et Felttog imod ham for at
inkorporere Moldau i Polen og samtidig drive
Tyrkerne bort fra Sortehavet. Det lykkedes
imidlertid Stefan ved et Angreb paa Jan
Olbracht’s Armé i de bukovinske Skove
fuldstændig at tilintetgøre denne (1497), og Tyrkerne
foretog derefter to frygtelige Hærgningstog paa
polsk Jord lige op til Sandomierz og Kraków.
Ved den Samvirken med Landdagene, hvortil
den tyrk. Krig tvang Kongen, viste Systemet
med tre Provinslanddage sig at være for
indviklet, og det simplificeredes nu derved, at
Repræsentanterne fra de enkelte Sejmiki samledes
paa eet Sted til en saakaldt Sejm walny: P. fik
derved en Enheds-Rigsdag. Derved er dog at
bemærke, at hvert enkelt Medlem deri var
befuldmægtiget for sin lokale Sejmik og nøje
bundet af dennes Instrukser; han havde ikke Ret
til at deltage i Beslutninger, der misbilligedes
af den Sejmik, han repræsenterede, og denne
følte sig heller ikke bunden af saadanne af
andre Repræsentanter fattede Beslutninger.
Følgen blev, at kun enstemmigt vedtagne
Rigsdagsbeslutninger fik nogen Gyldighed. Princippet
om Enstemmighed som Betingelse for
Beslutningens Vedtagelse, et Princip, der samtidigt
støttede sig paa en gl. Tradition, kendt ogsaa fra
andre slav. Lande, lagde naturligvis en
Hemsko paa Rigsdagsarbejdets normale Gang. I hvert
enkelt Tilfælde maatte man rette sine
Bestræbelser mod at finde en samlende Formel, der
kunde tilfredsstille alle; snart skulde af dette
System den Institution udvikle sig, der er kendt
under Navnet liberum veto. Som et Slags
Overhus til dette af Sejmikrepræsentanter bestaaende
Underhus fungerede Kongens Raad, Senatet,
sammensat dels af Biskopperne, dels af de forsk.
Landsdeles Vojvoder og Kastellaner. De to
Rigsdage, der holdtes under Jan Olbracht’s
Regering, afpressede Kongen, som Løn for deres
Imødekommenhed m. H. t. Krigsbevillinger, nye
Privilegier til Szlachtaen, delvis paa de øvrige
Klassers Bekostning. Szlachtaen fik alene Ret til
at brænde og sælge spirituøse Drikke og fik
Monopol paa Skibsfarten paa Weichsel og
Danzigs Havn. Borgerskabet berøvedes Retten til at
beklæde højere Embeder, og det blev det
forbudt at eje Jord. Bønderne blev bundne til
Jorden; af en Bondes Sønner maatte kun een
forlade sin Fødeby.

Efter Jan Olbracht’s Død 1501 lykkedes det
hans Broder Aleksander, der som Konge i
Litauen havde ført et Par uheldige Krige med
Rusland og indsaa Betydningen af en
polsk-litauisk Sammenslutning, at blive valgt til Konge i
P. En ny Unionsakt mellem de to Lande
afsluttedes i Mielnik 1501, iflg. hvilken P. og
Litauen for Fremtiden skulde vælge Konge i
Fællesskab og støtte hinanden i Krig mod ydre
Fjender. Sin polske Kongekrone maatte
Aleksander imidlertid købe med store Indrømmelser
overfor de polske Magnater. Mielnik-Privilegiet
udvidede Senatets Magt paa Kongemagtens
Bekostning paa en Maade, der grænsede til, at
at Kongen kun blev Senatets Formand. Ogsaa
Szlachtaen skaffede sig ny Fordele. 1504 fik den
Toldfrihed ved Eksport af Raaprodukter. 1505
vedtoges den polske Konstitution, der er kendt
under Navnet Nihil novi, iflg. hvilken ingen Lov
kunde gennemføres uden Senatets og Sejmens
enstemmige Tilslutning — den polske Sejmen
blev dermed legaliseret.

Aleksander’s Efterfølger, hans Broder
Zygmunt (Sigismund) den Gamle (1506—48), maatte
trods sine udpræget fredelige Tendenser optage
Kamp mod Rusland til Forsvar for Litauens
russ. Landsdele; Kampen førtes delvis ikke uden
Held, men det endelige Resultat blev dog, at
Rusland fik Lov at beholde det erobrede
Smolensk. Over for øvrige Naboer var Zygmunt kun
daarligt i Stand til at hævde P.’s Interesser. Ved
Tyrkernes store Angreb paa Ungarn kunde han
ikke efterkomme; sin Slægtning Ludvig’s Bøn
om Hjælp; da den jagelloniske Slægt i Böhmen
og Ungarn uddøde med Ludvig i Kampen med
Tyrkerne 1526, følte Zygmunt sig for svag til i
Overensstemmelse med de polske Traditioner at
optage Konkurrencen om disse Lande med det
habsburgske Hus. Da den Tyske Orden under
Zygmunt’s Søstersøn Albrecht rejste sig for at
frigøre sig for Lenspligten under P., lykkedes
det ganske vist Zygmunt at besejre Ordenen,
men i St f. at indlemme Østpreussen i P.
samtykkede han i dets Sekularisering og overlod det
til Albrecht som et verdsligt Fyrstendømme, om
end under polsk Overhøjhed (1525). En tilsigtet
Ekspedition mod Moldau 1537 maatte afbrydes
ved en direkte Rejsning af den opbudte
Szlachta. Et eneste Resultat kunde Zygmunt
indregistrere: det lykkedes ham at give det polske
Omraade en betydningsfuld Konsolidering, ved
at det lige fra Delingstiden selvstændige
Masovien 1526 indlemmedes i Riget; dets
Hovedstad Warszawa blev efterhaanden polsk
Hovedstad.

I indre Henseende karakteriseredes Zygmunt’s
Tid af den energiske Aktion, Szlachtaen førte
over for saavel Kongemagten som de øvrige
Samfundsklasser til Befæstelse af sin
privilegerede Undtagelsesstilling. Kongens Forsøg paa at
reorganisere det polske Hærvæsen efter
vesterlandsk Mønster strandede paa Szlachtaens
Modstand; dels vilde den ikke underkaste sig de
øgede økonomiske Byrder, som en saadan
Omorganisation vilde medføre, dels frygtede den,
at Tilstedeværelsen af en stærk Armé vilde
forøge Kongens Magt. Det eneste, som det, takket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free