- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbrød aaben Borgerkrig, foranlediget af den
magtlystne Slægt Sapieha. Ny Forfølgelser mod
den gr.-kat. Kirke i Øst førte til voldsomme
Bondeopstande, den paa ny opblussende kat.
Fanatisme førte bl. a. til P.’s første Autodafé,
ved hvilken en Adelsmand henrettedes for
Ateisme 1689.

Bl. 18 Tronkandidater lykkedes det efter
Sobieski’s Død den sachsiske Kurfyrste, den
usædelige og samvittighedsløse August II, ved
Intriger og Betikkelser i stor Stil at opnaa Valg.
Han fortsatte Krigen mod Tyrkiet og opnaaede
ved Freden i Karlowicz 1699, at det vestlige
Ukraine og Podolien blev givet tilbage til P.
August sluttede derpaa Forbund med Rusland
og Danmark mod Sverige. Det var som
Kurfyrste af Sachsen, han indgik Forbundet, ved
hvilket hans Maal var til sig selv at erobre
Livland som arveligt Hertugdømme, men det blev
P., der kom til at bære Krigens Byrder; efter
at den sv. Konge Karl XII havde besejret
Danmark og slaaet Russerne ved Narva. førte han
Krigen over paa polsk Grund. Hans store
Vaabenheld gjorde, at stedse større Dele af P.
faldt fra August; paa sv. Foranledning
erklærede en Konføderationsrigsdag 1704 August for
afsat og valgte til hans Efterfølger Vojvoden
Stanisław Leszczyński. Ved Freden i Altranstädt
1706 maatte August frasige sig den polske
Krone. Efter Karl XII’s Nederlag ved Poltava
fornyede August imidlertid Forbundet med Rusland,
drev Leszczyński paa Flugt og blev atter
anerkendt som Konge. Da August, under Paaskud
af at ville møde et eventuelt sv.-tyrk. Angreb
paa Polen, men i Virkeligheden for at styrke
sin Stilling i Landet, Aar efter Aar holdt
Landet besat med sachsiske Tropper, rejste Adelen
sig imod ham (Konføderationen i Taraogrod
1715). Stridighederne mellem August og
Konføderationen bilagdes af Tsar Peter, hvormed den
russ. Indflydelse paa P.’s indre Anliggender for
Alvor begyndte; en russ. Styrke paa 16000 Mand
under Dolgoruki formaaede Kongen, og
Føderationen til en Overenskomst; August anerkendtes
vel som polsk Konge, men de sachsiske
Tropper skulde fjernes fra Landet; dem polske Armé,
ganske vist reorganiseret paa Grundlag, af faste
Militærudgifter, skulde formindskes til 24000
Mand — en Overenskomst, som stadfæstedes
af »den stumme Sejmen« 1717. Den saaledes
paabegyndte russ. Indblanding i P.’s
Indenrigspolitik tog snart øget Fart, inden længe fulgt
af preussisk. August’s Bestræbelser for at sikre
sin Søn Kronen gav Rusland og Preussen
Anledning til 1720 at slutte Overenskomst om
at opretholde det anarkibefordrende frie
Kongevalg. De Religionsforfølgelser, som den
mere og mere om sig gribende Fanatisme førte
til (bl. a. en Del Dødsdomme efter nogle
Religionstumulter i Thorn 1724), gav samtidig de
to Lande Paaskud til at optræde som de polske
Dissidenters Forsvarer. Selve Tanken om en
polsk Deling var for øvrigt allerede nu oppe,
vakt af den polske Konge selv, der tilbød
Nabomagterne forsk. Dele af P., mod at han selv
fik en Del af Byttet.

Om Tronen konkurrerede efter hans Død
Stanisław Leszczyński, der støttedes af
Frankrig og ogsaa valgtes af Rigsdagen, og August
II’s Søn August, der kun havde en forsvindende
Minoritet af Szlachtaen bag sig, men derimod
nød Støtte af Rusland p. Gr. a. sit Løfte om
at overgive Kurland til Rusland som Len, og
Østerrig, vundet af August’s Løfte om at
anerkende den pragmatiske Sanktion. En russisk
Armé paa 40000 Mand afgjorde Tronstriden til
Gunst for August, Leszczyński naaede akkurat
at redde sig ved Flugt — Stridighederne
udvidedes senere til en almen europæisk Konflikt,
der for P.’s Vedkommende førte til, at
Leszczyński 1738 maatte frasige sig sit Krav paa den
polske Krone. Anarkiet i Landet var nu
fuldstændig haabløst. Under hele August’s
Regering kunde kun en eneste Rigsdag føre sit
Arbejde til Ende, alle de øvrige sprængtes ved
oftest for udenlandske Penge købte liberum
veto
. Lovgivningsarbejdet blev praktisk talt
standset, Skatter kunde ikke udskrives, ogsaa
de lokale Landdage sprængtes, ligesaa
Retsplejens øverste Organ, Krontribunalet. Man
begyndte at betragte P. som herreløst Land.
Under den tyrkiske Krig 1737—39 førte Russerne
uden videre deres Tropper gennem Landet, og
under Syvaarskrigen benyttede de russ.
Arméer P. som Basis for deres Operationer. 1763
skænkede den russ. Kejserinde simpelt hen det
polske Kurland til sin Yndling Biron. Dog
fremtraadte samtidig en Del Symptomer paa, at P.
var ved at vaagne til Besindelse. I Litteraturen
hørtes advarende Stemmer, bl. a. i Arbejder
af Ekskongen Stanisław Leszczyński og
Stanisław Konarski, og Reformplaner begyndte at
vinde Terræn inden for visse Kredse af den
polske Adel. I Spidsen for saadanne
Bestræbelser fremtraadte Czartoryskierne, den saakaldte
»Familie«, en af P.’s mest ansete Adelsslægter,
repræsenterede i første Rk. af Brødrene
Michał og August Czartoryski. For at kunne
gennemføre et Reformprogram, omfattende bl. a.
Afskaffelse af liberum veto, søgte de Forbund
først med det sachsiske Hofparti under Kongens
Yndling von Brühl, senere, efter Bruddet med
dette, hos Rusland, hvorhen de som
Repræsentant sendte deres Slægtning Stanisław
Poniatowski. Ikke heller her fandt de imidlertid
den ventede Hjælp, og deres Anstrengelser
strandede paa Modstand fra en Rk. adelige
Konkurrentfamilier, bl. a. en Del Medlemmer
af Familien Potocki, der holdt Haanden over
det bestaaende Forfatningsanarki.

5) P.’s Delinger. Efter August III’s Død
sejrede »Familien«, for saa vidt som
Stanisław Poniatowski valgtes til polsk Konge
(Stanisław August 1764—95). Det skete ved
Indgriben fra Kejserinde Katharina II’s Side,
hvis Elsker han havde været. »Familien«’s
Forhaabninger om nu at kunne gennemføre sine
Ideer blev imidlertid hurtigt til intet. De blev
naturligvis skuffede i deres naive Tro paa Støtte
fra Rusland for en saadan Aktion. Rusland
havde tværtimod 1764 indgaaet en ny
Overenskomst med Preussen for at forhindre
Ændringer i den polske Forfatning. De Reformer, som
Poniatowski efter sin Tronbestigelse søgte at
gennemføre, deriblandt Planen om at afskaffe
liberum veto, modarbejdedes systematisk af den
russiske Ambassadør Fyrst Repnin; sendt til P.
for at fremskynde den polske Opløsningsproces

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free