- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
346

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

former. Der blev saaledes nu gjort Ende paa
Konstitutionen af 1791 (dog genindførtes ikke
liberum veto), og der toges Beslutning om
Armeens Reduktion. Da denne skulde
iværksættes, nægtede imidlertid en Del Regimenter at
nedlægge Vaabnene. Et Oprør udbrød, ledet
af Kościuszko, der nu var vendt tilbage
til P. efter i et Par Aar i Udlandet, særlig
i Sachsen, at have virket for en polsk Rejsning
med udenlandsk Hjælp (bl. a. havde han uden
Held henvendt sig til Jakobinerne i Paris —
de vilde ikke støtte et Oprør ledet af
Adelsmænd). Kościuszko forjog Russerne fra Kraków,
Warszawa og Wilno og satte sig i Besiddelse af
3/4 af det gl. Polen, men forsk. Uenigheder bl.
Polakkerne, bl. a. Bøndernes Misfornøjelse med
Adelsmændene, der stadig gjorde Modstand mod
Tanken om Bøndernes Frigørelse, lammede
Polakkernes Kraft. Efter ved fl. Lejligheder at
have haft Uheld med sig, led Kościuszko det
store Nederlag ved Maciejowice i Oktbr 1794,
hvor han selv blev tagen til Fange. Dermed
var Opstandens Skæbne beseglet. Den russ.
General Suvorov indtog umiddelbart derefter
Praga, anrettede der som Hævn et uhyggeligt
Blodbad og holdt sit Indtog i Warszawa; i Novbr
kapitulerede de sidste polske Tropper.
Delingsmagterne var nu enige om, at P.’s
Selvstændighed skulde tilintetgøres, men var ved at
komme i Konflikt om Rovet. Der indtraadte en
stærk Spænding mellem Preussen og Østerrig,
begge ivrige efter i P. at faa Kompensation for
de Tab, de havde lidt mod det revolutionære
Frankrig. I Januar 1795 enedes imidlertid
Rusland og Østerrig, om ikke at tillade en for stærk
Preuss. Magtudvidelse, og i Oktbr s. A.
tiltraadte Preussen den af de andre Magter trufne
Delingsoverenskomst. Ved P.’s tredje Deling tog
Rusland Omraaderne Ø. f. Njemen og Bug,
Østerrig Landet mellem Pilica og Bug, og
Preussen Landet V. f. Njemen og Warszawa.
Stanislaw August nedlagde Kronen og levede siden
i halvt Fangenskab i Rusland som
Delingsmagternes Pensionær.

6) Polen 1795—1814. Af de ny
Magtindehavere gjorde Preussen de mest energiske
Indgreb i de inkorporerede Landsdeles Forhold.
Et forceret Fortyskningsarbejde begyndte; tyske
Embedsmænd i Tusindtal installeredes i
Landet, tysk Landsret indførtes, Tysk blev det
officielle Sprog, og tyske Skoler oprettedes. I de
østerr. Dele af P. blev Forandringerne
mindre, Kirken og Højadelen fik Lov at beholde
største Delen af deres Magt; ganske vist
frigjorde Maria Teresia allerede 1782 Bønderne fra
Livegenskabet, men Godsejernes Myndighed
over dem forblev i Realiteten urokket, hvorfor
ogsaa den lavere Befolknings Misfornøjelse var
i hurtig Stigen; hvad der særligt
karakteriserede det østerr. Regimente over de polske
Landsdele, var en haard økonomisk Udsugning.
De under russ. Herredømme staaende Dele af
P. blev snart forholdsvis velstillede. Katharina
fortsatte ganske vist sin polskfjendtlige Politik
ved at indlemme den kat. Kirke i den
rettroende, men da hun 1796 var død, ophævede
Kejser Paul denne Foranstaltning og indledede en
forsonlig Politik mod P., hvis Adel fik stor
Frihed — for Bønderne blev der derimod intet
gjort. Endnu mere løfterige Perspektiver for
P. syntes at skulle aabne sig under Paul’s
Efterfølger, Alexander I. Bl. de noget løse
idealistiske Planer, som han i sin Tronfølgertid
omgikkes med, var ogsaa den at blive P.’s
Genføder; Ideen var i første Række indgivet ham
af hans mangeaarige Adjutant og Omgangsven,
den polske Fyrste Adam Czartoryski. Da han
1801 var kommen paa Tronen, veg han
imidlertid tilbage for at realisere sine Planer, særlig
for den Krig med Preussen, som Czartoryski’s
Plan havde forudsat. Følgen blev ogsaa, at de
polske Forhaabninger, man en Tid havde sat
til ham, mere og mere vendte sig i en anden
Retning — mod Napoleon.

Til Frankrig havde allerede umiddelbart efter
tredje Deling en Rk. af de polske Frihedsmænd
sat deres Haab. En stor Del af de polske
Patrioter, deriblandt Opstandens Ledere, var ved
P.’s Sammenbrud flygtet dertil. 1797
indrømmede det fr. Direktorat disse Emigranter Ret
til at danne to Legioner, der, under polske
Faner og i polske Uniformer, første Gang
kæmpede i den fr. Armé under Napoleon’s Felttog
i Italien og senere under fremragende Anførere,
Dąbrowski o. a., med Udmærkelse deltog i
Napoleon’s forsk. Felttog. Trods gentagne Løfter
kunde imidlertid Napoleon længe ikke formaas
til at gøre noget for P.’s Sag. Først da
Preussen 1806 brød sammen og Polakkerne i
Forbindelse hermed rejste sig, blev der virkelig atter
dannet en polsk Stat; ved Fredien i Tilsit 1807
oprettedes nemlig det saakaldte
Storhertugdømme Warszawa. Kun i meget ringe Udstrækning
blev imidlertid derved Polakkernes
Forhaabninger realiserede. Kun en Del af de Landsdele,
der havde tilhørt Preussen, indgik i den ny
Stat. Rusland, hvis Venskab og Forbund i dette
Øjeblik laa i Napoleon’s Interesse, fik ikke blot
Lov at beholde sine polske Landsdele, men fik
oven i Købet den rige Prov. Białystok. Dertil
kom, at Hertugdømmets Selvstændighed var
illusorisk; det overlodes til Hertugen af Sachsen,
der helt og holdent var afhængig af Napoleon.
En udpræget fr. Karakter havde ogsaa den
formelt efter gl. polske Forbilleder udarbejdede
Forfatning for Hertugdømmet, der
oktrojeredes af Napoleon; bl. a. indførtes Code
Napoleon. Under en Rk. dygtige Ledere dreves
imidlertid Organisationsarbejdet inden for den ny
Stat med stor Energi, særlig dannedes under
Józef Poniatowski en stor Armé. Under
Napoleon’s Krig med Østerrig gjorde P. ogsaa en
smuk milit. Indsats; den polske Armé under
Poniatowski erobrede Kraków, Lublin og
Vest-Galizien. Ved Freden i Schönbrunn 1809 blev
ogsaa disse Omraader indlemmede i
Storfyrstendømmet. Napoleon’s Brud med Rusland 1812
syntes at aabne Udsigter for P.’s fuldstændige
Genoprettelse. Hertugdømmets Rigsdag dannede en
Generalkonføderation, der proklamerede det
restituerede P. Af Hensyn til sine Allierede,
Preussen og Østerrig, stillede Napoleon sig
imidlertid meget køligt over for de polske Planer;
definitivt brød disse sammen ved Napoleon’s
Nederlag, efter hvilket russ. Tropper i Febr
1813 indtog Warszawa og oversvømmede hele P.
Paa Wien-Kongressen arbejdede Tsar
Alexander, der holdt 9/10 af det tidligere P. besat,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free