- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
348

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Autonomi bevaredes paa Papiret, delvis en Følge af
de ganske vist meget tamme »Forestillinger«,
der gjordes i Petrograd af Frankrig og England.

Den efterfølgende Tid karakteriseredes ved et
strengt Repressaliesystem, udøvet af
Paskiewicz, nu P.’s Statholder, bistaaet af et
Administrationsraad. Mistænkelige Elementer
deporteredes i Masser til Rusland og Sibirien,
Patrioternes Ejendomme konfiskeredes og bortgaves
til russ. Generaler ell. Embedsmænd, Russisk
blev Forvaltningssprog, alle vigtigere polske
Embeder beklædtes med russ. Tjenestemænd,
Univ. i Warszawa blev lukket, den polske Kirke
og det polske Undervisningsvæsen udsattes for
systematisk Forfølgelse. Den nationale polske
Bevægelse, der nu ikke saa nogen Mulighed for
at gøre sig gældende i Hjemlandet, tog sin
Tilflugt til fremmede Lande, særlig Frankrig, hvor
talrige politiske Klubber hurtigt voksede op.
Allerede 1831 dannedes her under Lelevel’s
Formandskab en national polsk Komité, der
begyndte sin Virksomhed med Udsendelse af
Proklamationer, som havde Lelevel’s Udvisning af
Frankrig til Følge. Fra denne Komité udskilte
det flg. Aar de radikale Elementer sig, der
holdt paa mere resolut Aktion, og dannede det
saakaldte demokratiske Selskab, der senere kom
til at spille en førende Rolle inden for den
polske Emigrantverden. Paa en Kongres i Lyon
1833, hvor der var samlet Repræsentanter for
forsk. polske Emigrationsselskaber, fattedes en
formelig Beslutning om polsk Revolution. De
Emissærer, der under falske Pas begav sig til
P. for at berede Jordbunden for Rejsningen,
blev imidlertid grebne og henrettede 1833; den
planlagte Revolutions Leder Zaliwski maatte
proklamere Opstandens Udsættelse. Imidlertid
fortsatte Komiteen sin Agitation og sine
Forberedelser. Da Udsigten til at kunne foranstalte
en Rejsning i russ. P. kun ansaas for ringe,
besluttede man i Stedet at begynde i Posen og i
Galizien. Rejsningen, der var bestemt til at
skulle finde Sted 1846, mislykkedes grundigt.
Den egl. Leder Mierosławski blev fængslet af
det vagtsomme preuss. Politi i Posen, inden
Rejsningen dér var begyndt. I Galizien
besluttede man efter nogen Tøven i ethvert Fald at
følge Programmet, men Bevægelsen kvaltes ved
Indgriben fra ganske uventet Side: de polske
Bønder, som man havde søgt at formaa til
Deltagelse i Rejsningen, vendte sig mod
Oprørerne selv, frygtende, at den adelige Aktion
gjaldt Live genskabets Genindførelse. Det hele
løb ud i en af Hærgninger, Grusomheder og
Mord karakteriseret Bondebevægelse mod
Herrerne, over for hvilken de østerr. Myndigheder
iagttog en velvillig Neutralitet, Rejsningen
havde ingen anden Følge, end at Østerrig af den
tog Anledning til at inkorporere Republikken
Kraków. Løsladt af Fængslet 1848 søgte
Mierosławski i Posen at gennemføre den tidligere
standsede Rejsning, men ogsaa denne Opstand
løb ud i Sandet.

Fra Midten af Halvtredserne blev atter det
russiske P. den nationale Bevægelses Centrum.
Paskiewicz’s Jernregimente tog en Ende ved
hans Død 1856, og den saakaldte liberale Æra
i den russ. Politik, der fulgte efter Krimkrigen
og Alexander II’s Tronbestigelse førte til en
Lettelse i Trykket ogsaa for P. En Del
deporterede Oprørere fik Lov at vende tilbage fra
Sibirien, Warszawa-Universitetet genoprettedes,
et polsk Agerbrugsselskab dannedes, den første
Samfundsorganisation under det russiske
Regimente. Polakkernes Forhaabninger steg hastigt,
og da de ikke realiseredes, voksede hurtigt
Misfornøjelsen og Oppositionslysten; den Fremgang,
som den ital. Frihedsbevægelse havde, gav de
nationale Bestræbelser øget Fart.
Agerbrugsselskabet kom lige fra Begyndelsen i Konflikt
med Regeringen, en Rk. Mindedage fra den
første Opstand fejredes med udfordrende
Demonstrationer, samtidig dreves et energisk
revolutionært Organisationsarbejde. Alexander II, der
paavirkedes af den polske Patriot, Markis
Aleksander Wielopolski, mødte i Beg. Bevægelsen
med en forsonlig Reformpolitik. Da Bevægelsen
imidlertid bredte sig mere og mere og gav sig
Udslag i gentagne Attentater mod Tsarismens
Repræsentanter, kom man paa den Idé ved en
pludselig Rekrutudskrivning at uskadeliggore de
farligste Elementer (Jan. 1863). Følgen blev en
øjeblikkelig Opblussen af et alm. Oprør.
Vægrende sig ved at adlyde den militære Indkaldelse
samlede talrige Skarer indkaldte sig uden for
Warszawa og dannede de første revolutionære
Afdelinger. En provisorisk Regering paatog sig
Ledelsen af Opstanden, og paa en bestemt Dag blev
de russ. Garnisoner paa femten Steder i Landet
overfaldne af Oprørerne. Stedse ny
Insurgentskarer kom til. Nogen Enhedsorganisation af
de militære Operationer kom imidlertid aldrig
i Stand, og Oprøret fik altsaa Karakteren af en
ganske planløs Fribytter- og Guerillakrig mod
de regulære russ. Tropper, som i stedse større
Antal oversvømmede Landet. Kampen var lige
fra Beg. af haabløs, Preusserne ydede
Russerne en god Haandsrækning ved at styrke
deres Græmsebevoigtning; den Støtte,
Insurgenterne havde ventet fra Vestmagterne,
indskrænkede sig til disses Protest mod Russernes
Haardhændethed ved Rejsningens
Undertrykkelse. De slet bevæbnede og lidet øvede
Insurgentskarer opreves og indfangedes en efter en,
Sommeren 1863 betegnede Oprørets
Højdepunkt, men endnu ind i det flg. Aar fortsattes
Kampen. Den sidste polske Fribytter skare
knustes først i Apr. 1864. Kampen karakteriseredes
paa begge Sider af stor Forbitrelse og
Grusomhed, iflg. russ. Angivelser kostede Oprøret P.
30000 Mand; ved Hængning henrettedes 2000.

De sidste Rester af polsk Autonomi blev nu
hensynsløst demolerede. P., nu det i ti
Guvernementer delte Weichselomraade, blev lagt i
Hænderne paa russ. Generalguvernører — de
første var Berg i Warszawa og Muraviev i Vilna
—, der begyndte en maalbevidst
Russificeringskampaigne, der lidt efter lidt kom til at strække
sig til alle Livets Omraader. Russisk blev
Landets officielle Sprog, 1869 indførtes det i den
højere Undervisning, 1885 blev det obligatorisk
i Folkeskolerne. Domstolene russificeredes,
ligesaa Embedskontorerne, den kat. Kirkes Stilling
blev mere og mere vanskelig. Samtidig søgte
man over for den adelige Godsejerklasse, de
separatistiske Ideers Bærer, at vinde en
Modvægt hos Bondeklassen. Som Svar paa et
Manifest om Bondefrigørelse, som Insurgenterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free