- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde udstedt, kom Tsarens Beslutning om
»som en Anerkendelse af Bondeklassens
Loyalitet« under Rejsningen at gennemføre
Bondeemancipationen; ogsaa andre Foranstaltninger
til en Forbedring af Bøndernes Stilling blev
trufne. Disse Forsøg paa at skabe en
russisk-venlig polsk Bondeklasse neutraliseredes
imidlertid ved Embedsmændenes Chikanerier og
Forfølgelserne mod den nationale Kirke.
Bøndernes mere og mere bevidst russiskfjendtlige
Stemning deltes af den hurtigt fremvoksende
polske Arbejderklasse: den økonomiske
Tilnærmelse mellem Rusland og P., der blev em Følge
af, at den efterhaanden skabte polske
Fabrikindustri fik et fordelagtigt Marked paa
Rusland, hindrede ikke det 1893 dannede polske
Socialistparti i som et af sine vigtigste
Programpunkter at fremsætte Kravet paa
Frigørelse fra Rusland. Kun bl. Jord- og
Industrimagnaterne gjorde der sig lige siden 1880’erne
en Stemning gældende for Forstaaelse med
Rusland. Til Tider skærpet til det yderste, saaledes
f. Eks. under General Gurko 1889—95, til Tider
noget mildnet under humanere
Generalguvernører, fortsattes den russ. Undertrykkelse i P.
indtil Verdenskrigens Begyndelse. Den
oppositionelle Bevægelses Vækst i Rusland i det 20.
Aarh.’s første Aar syntes ganske vist at aabne
Perspektiver ogsaa for P., men disse
Forhaabninger tilintetgjordes ved Undertrykkelsen af
Revolutionen 1905. I den russ. Rigsduma, hvor
P. ogsaa havde en, om end P. Gr. a. en
urimelig Valglov yderst reduceret Repræsentation,
var det polske Parti (polskoje kolo) lige saa
magtesløst som den russ. Opposition, med
hvilken Polakkerne i Reglen samarbejdede. Den
Stolypin’ske Reaktions udfordrende Holdning
over for P., Russificeringen af Chelmomraadet,
Warszawajernbanens Overgang til Statsdrift,
Forkludringen af en med store Forhaabninger
imødeset Kommunalreform for de polske Byer
m. m. øgede i Aarene nærmest før Krigens
Udbrud den polske Spænding over for Rusland og
tilintetgjorde Tendenserne til en polsk-russisk
Forsoning paa Grundlag af Autonomi og med
polsk Tilslutning til den ny Panslavisme, en
Tanke, som næredes af ret store Lag inden for
det russ. Samfund og som et Øjeblik havde
vundet ret indflydelsesrige Fortalere inden for P.

Imens kæmpede den polske Nationalitet ogsaa
i preussisk P. en haard Kamp for sin Eksistens.
En maalbevidst Fortyskningskampagne
indlededes her i 1870’erne af Bismarck, som saa en
Rigsfare i den polske nationale Bevægelse, der
under Preussens hidtil temmelig milde
Regimente ret frit havde udviklet sig. Kampen førtes
med forsk. Midler, dels ved en 1872 paabegyndt
»Kulturkamp«, rettet mod polsk Sprog og polsk
Dannelse, dels ved en forceret tysk
Kolonisation, fremmet ved Masseindkøb af polsk Jord til
tyske Jordbrugere; efter under Caprivi at være
blevet noget afsvækket, tog
Fortyskningsarbejdet atter Fart under Fyrst Hohenlohe. Fra 1894
udgjorde den da dannede Deutsche
Ostmarkenverein et rastløst arbejdende Organ for det
tyske Undermineringsarbejde. Mod den tyske
Politik satte Polakkerne en passiv Modstand,
Boykotning over for Kolonisterne, Skolestrejker
o. l., der gjorde alle de tyske Anstrengelser
temmelig frugtesløse. Det eneste egl. Resultat, der
opnaaedes, var Forstærkelsen af Polakkernes
Had til den tyske Nation.

Kun inden for det østerr. Monarki indtog i
Slutn. af 19. Aarh. og Beg. af 20. den polske
Nationalitet en for Denationalitetsforsøg fredet
Stilling. De galiziske Polakkers Bestræbelser,
der ikke gik ud paa at genoprette det tidligere
P., men i Stedet gøre sig gældende som en
national Enhed inden for Monarkiet, kronedes
med absolut Held. Det polske Parti, »den
polske Klub«, fik snart en stærk Stilling saavel
inden for Rigsraad som Rigsdag. I Galizien blev
Polsk officielt Sprog, Embedsmændene
rekrutteredes fra Polakkerne, Undervisning og
Folkedannelse, lige fra Universitet til Folkeskole, blev
polsk, i visse økonomiske Sager:
Beskatningsforhold, Jernbaneanlæg og deslige forstod Galizien
at skaffe sig Fordele paa de andre Landsdeles
Bekostning. Delvis førte denne Hævdelse af
polske Interesser til en ret hensynsløs
Poloniseringskampagne mod Galiziens andre
Nationaliteter, særlig mod Rutenerne i det østlige
Galizien, som dér var en af den polske Mellem- og
Overklasse nationalt og økonomisk undertrykt
Underklasse.

8) P.’s Genopstaaen. Ved
Verdenskrigents Begyndelse udstedte den Øverstbefalende,
Storfyrst Nikolaj Nikolajevitch et Manifest, i
hvilket han for at møde det tyske
Agitationsarbejde i P. lovede Landet Autonomi. Ganske
vist vakte Løftet, der ikke i Øjeblikket
stadfæstedes fra højere Sted, ikke nogen større
Begejstring, men Polakkerne i de russ. Landsdele
iagttog dog fuld Loyalitet over for Rusland.
Polakkerne i Østerrig skyndte sig at tage Stilling
paa Østerrigsk Side imod Rusland. De polske
Legioner, Friskarer, som forlængst var blevne
organiserede af den fra russ. P. fordrevne Józef
Pilsudski, overskred en af de første Krigsdage
den russ. Grænse og udkæmpede med Held
nogle Skærmydsler med den russ. Avantgarde,
og Polakker af alle Partier dannede 16. Aug.
1914 en øverste Nationalkomité for Kamp mod
Rusland. Efter at Centralmagterne Sommeren
1915 havde indtaget russ. Polen — just i det
Øjeblik, P. var gaaet tabt for Rusland,
bekræftede den russ. Premierminister i Dumaen Løftet
om polsk Autonomi — herskede der i nogen
Tid1 Uenighed mellem Tyskland og Østerrig om
Ordningen af de polske Anliggender; 5. Novbr
1916 udstedte imidlertid
Okkupationsmyndighederne et Manifest, iflg. hvilket »de fra
Rusland løsrevne polske Omraader« skulde
organiseres som en uafhængig Stat med arveligt
Monarki og konstitutionel Forfatning. Jan. 1917 fik
den ny Stat et provisorisk Statsraad,
bestaaende af 25 Repræsentanter for forsk. Partier,
udnævnte af den tyske og østerr.
Generalguvernør. Disse Centralmagternes Foranstaltninger
modtoges af Polakkerne med megen
Reservation. Den ny Stat skulde jo iflg. Manifestet ikke
komme til at omfatte hverken Galizien eller
Preuss. Polen, man troede endog, at det var
Preussens Hensigt at inkorporere en Del af det
fra Rusland okkuperede Omraade, der iflg.
Manifestet skulde udgøre det ny P. Det
udnævnte Statsraad betragtedes med Mistro, og
man ansaa hele Aktionen for at være dikteret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free