Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie) - Polenta - Polenz, Wilhelm v. - Poler - Poleral - polere - Polerer - Polerfil - Polering - Polermaskine - Polenta - Polenz, Wilhelm v. - Poler - Poleral - polere - Polerer - Polerfil - Polering - Polermaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og efter ny Fredsforhandlinger i Riga afsluttedes
en for P. temmelig fordelagtig Fred 1921. P. fik
Baranovitschi, Pinsk, Kovel, Kovno og
Baranovitschi—Kovno-Jernbanen i hele dens
Udstrækning. Ogsaa den polsk-litauiske Grænse voldte
Stridigheder: da Bolschevikkerne 1920 trak sig
tilbage fra Vilna, gjorde saavel P. som Litauen
Krav paa denne By. Litauerne tog den i
Besiddelse, men blev fordrevne af Polakkerne; efter
Ambassadørraadets Kendelse 1923 tilfaldt Byen
P. I alt har P. af det 597400 km2 store russ. P.
faaet 246480 km2; Rusland har faaet Lov at
beholde næsten alt, hvad det tog ved P.’s første
og anden Deling. Af det 57600 km2 store preuss.
P. fik det ny P. 42011 km2, desuden 486 km2 af
Østpreussen og 3717 km2 af preuss. Schlesien,
som ikke siden Middelalderen har tilhørt P.
Østerrigsk-P. har det ny Rige faaet tilbage i sin
Helhed (78497 km2), 1007 km2 af det østerr.
Schlesien og 583 km2 af det nordlige Ungarn.
(Litt.: Sammenfattende polske hist. Arbejder
om P.: Szujski, »Dzieje Polski« [1862—65,
ny Udgave 1894—95]; Bobrzyński, Dzieje
Polski w zarysie« [1879, ny Udg. 1887—90];
Sokołowski, »Dzieje Polski illustrowane«
[1896—1900]; Kutrzeba, »Historya ustroju
Polski« [4 Bd 1916]; Smoleński, »Dzieje
narodu polskiego« [6. Opl. 1921]; Lewicki,
»Dzieje Polski« [1922]; et stort anlagt
Kollektivværk er den fra 1920 udkommende »Historja
politczna Polska« i Kraków-Akademiets
»Encyklopedja polska« (2 Dele, til 1795, udkomne].
Sammenfattende vesterlandske Arbejder er:
Roopell & Caro, »Geschichte P.’s«
[1840—88]; Hüppe, »Verfassung der Republik P.«
[1867]; Brandenburger, »Polnische
Geschichte« [1907]; Lehtonen, »Der Untergang
P.’s in seinen wichtigsten Ursachen dargestellt«
[1904]; Zivier, »P.« [1917]).
A. K.
Polenta, se Majs.
Polenz [’po.lænts], Wilhelm v., tysk Forf.
(1861—1903), studerede Jura, senere Historie,
levede afvekslende paa sit Gods Lauba og paa
Familieslottet Ober-Cunewalde, besøgte 1902
N.-amerika. Han skrev først et Par Romaner
»Sühne« og »Versuchung«, samt Dramaet »H. v.
Kleist«, blev senere en gedigen Skildrer af sin
Hjemstavn i Bøger som »Der Pfarrer von
Breitendorf« (1893) og »Der Büttnerbauer« (1895),
men higede ogsaa — dog uden videre Held —
mod mere sammensatte og problematiske
Emner. »Gesam. Werke«, 10 Bd (1909). (Litt.: Ad.
Bartels, »W. v. P.« [Dresden 1909]).
C. B-s.
Poler, i Geografien Endepunkterne af
Jordens Omdrejningsakse; den, som ligger paa den
nordlige Halvkugle, kaldes Nordpolen, den
anden paa den sydlige Halvkugle kaldes Sydpolen.
P. paa Himmelen kaldes de to Endepunkter af
Verdensaksen; den, der er beliggende i
Stjernebilledet den lille Bjørn, er Himmelens
Nordpol, den i Oktanten er Himmelens Sydpol.
Ekliptikkens P. kaldes Endepunkterne af
Diameteren i Himmelkuglen lodret paa
Ekliptikkens Plan.
J. Fr. S.
Poleral ell. Glitteal, et slankt Polerstaal,
hvormed Urmageren glatter de Huller, der skal
tjene som Tappelejer, og som er revne op med
Rivalen (s. d.). P. findes i lige saa mange
Størrelser som Rivaler.
(F. W.). D. H. B.
polere, se Polering.
Polerer kan den Arbejder benævnes, der
polerer, ligesom den, der sliber, kaldes Sliber,
men alm. bruges P. i Sammensætning som
Murerpolerer og Tømrerpolerer, er da en
Forvanskning af fr. parleur ɔ: den Svend, som
anstiller Prøve med de udenlandske Svende.
(F. W.). D. H. B.
Polerfil, dels fileformet Redskab af Metal,
som bruges i Forbindelse med Polerpulvere,
dels en Stang af hærdet Staal med Strøg i en
Retning paa tværs frembragt ved en grov
Slibesten, men poleret paa Ryggen af Strøget. Denne
P. anvendes navnlig til Messing, særlig af
Urmagerne.
(F. W.). D. H. B.
Polering, Proces, som gaar ud paa at give
Overflader navnlig af Metaller den højeste
Glans, Spejlglans. En tilsyneladende glat
Overflade vil ved nærmere Undersøgelse vise sig
at bestaa af en Mængde smaa Ophøjninger og
Fordybninger. P.’s Opgave er at fjerne
Ophøjningerne, dette kan ske ved at trykke dem ned
— egentlig P. — ell. ved en meget fin
Slibning — Glansslibning, Glæsning og
Polisning (ved ædle Metaller). Ved. haarde
Metaller, saaledes navnlig hærdet Staal, er egl.
P. udelukket, ved blødere kan den foregaa ved
Slag med Hamre med polerede Baner,
Polerhamre, ved Tryk og da ved Prægning med
polerede Stempler ell. paa fri Haand med
Værktøj (Polerstaal, Polersten,
Poleral, Polerfil). Glans- ell. Blankslibning
foregaar paa lgn. Maade som den alm. Slibning
med Pulver, kun maa Pulveret her være finere
og meget omhyggelig sorteret. Valget af
Pulveret retter sig efter Metallets Haardhed, snart
ethvert pulverformet Legeme kan bruges, bløde
Pulvere er Trækulpulver, Benaske, Tinaske,
Kridt, Wienerkalk (brændt magnesiaholdig
Kalk), haardere: Pimpsten, Glasmel, Polerskifer
ell. Trippelse (s. d.), Jernilte, kunstig ell.
naturlig, som gaar under mange Navne, saasom
Blodsten, Polerrødt, Todtenkopf, Colcothar ell.
caput mortuum, crocus Mattis o. s. v., og har fl.
Haardhedsgrader, Kromilte, Smergel (Korund),
haardest: Karborundum (Siliciumkarbid) og
Diamantstøv. Pulveret paaføres med Skind ell.
Pind, ofte paa en roterende Polerskive ell. en
om to roterende Skiver lagt Polerrem; som
Regel fugtes det med Olie, Spiritus ell. Vand,
men den sidste P. foregaar oftest tørt.
Af andre Stoffer end Metaller, som poleres
ved Blankslibning, kan nævnes Ben, Horn,
Perlemor, Rav, Marmor, Granit o. s. v. Træs P.
er højst uegentlig, den foregaar ved Paaføring
af Politur og er derfor nærmest en Fernisering.
(F. W.). D. H. B.
Polermaskine bruges til Behandling af
Kaalroe- og Turnipsfrø for at give Frøene et
smukkere Udseende. Den bestaar af en
sekskantet Tromle ophængt i et Stativ, saa den kan
drejes. Tromlen er forsynet med Lem til
Hyldning og Tømning. Den drejes c. 30
Omdrejninger pr. Minut. Undertiden er Maskinen
udstyret med Læderlapper, Vinger e. l. for at gøre
Behandlingen endnu kraftigere, men saadanne
er ikke absolut nødvendige. Behandlingen
bestaar i, at Frøene indgnides med Olie samtidig
med, at de hvirvles rundt i Tromlen, undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
