- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polermaskine - Polerpulver - Polerrødt - Polerskifer - Polerskive - Polerstaal - Polersten - Polertromle - Polertønde - Polervand - Polervoks eller Bonevoks - Polesella - Polevoj, Nikolaj Aleksejevitsch - Polezhajev, Aleksander Ivanovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilsættes desinficerende Stoffer for at dræbe
Mider; der skal kun tilsættes en ringe Mængde
Olie, nemlig 100 g til 400 kg Frø. Anvendelse af
P. er uden Bet. for Frøets Dyrkningsværdi,
naar man undtager Behandlingen for Mider,
men der fremkommer en smukkere Salgsvare,
hvilket særlig har Bet. ved Eksport, da
konkurrerende Frø i Reglen har undergaaet en
saadan Behandling.
A. C-n.

Polerpulver, se Polering.

Polerrødt, se Bolus og Engelskrødt.

Polerskifer, se Diatomit.

Polerskive, Skive af Træ, Pap, Filt eller
Klude. Benyttes Træ, bør man vælge Linde- ell.
Piletræ, hvis man da ikke foretrækker alm.
Krydsfiner. Omkr. Træet kan lægges en
Beklædning af Skind, f. Eks. Hvalrosskind, eller
Læderskiver, som er i Stand til at optage
Polerpulveret. Træ- og Pap skiver overstryges
med tynd varm Lim og rulles derefter hen over
et c. 2 mm tykt og jævnt Lag af Smergel ell.
Karborundum af passende Finhed. Processen
gentages 2 à 3 Gange, idet man dog sørger for,
at Skiven tørrer mellem hver Behandling. Tilsidst
overstryges Skiven med Limvand og tørres
fuldstændig og er da færdig til Brug. Alle P. —
med Undtagelse af Træskiver — er meget
farlige at arbejde med, idet en skarp Kant paa
Emnet let hugger i, hvorfor man under
Arbejdet helst bør benytte Haandlapper ell.
Handsker.
D. H. B.

Polerstaal, i Enden udvidet, stærkt hærdet
og fint poleret Staalstang, som anvendes ved
egl. Polering.
(F. W.). D. H. B.

Polersten, Sten af Agat, Flint ell. naturlig
Blodsten, som anvendes ved den egl. Polering
af Metaller. Ved Blodsten kan man give Sølv
den højest opnaaelige Glans.
(F. W.). D. H. B.

Polertromle, en roterende Tønde, som fyldes
halvt med Smaagenstande, f. Eks. Staalpenne,
der skal skures blanke enten alene ved at
gnides mod hverandre ell. ved Hjælp af tilsat
Sand ell. andet Slibepulver. Der arbejdes tørt
ell. med Vand.
(F. W.). D. H. B.

Polertønde, i Krudtfabrikationen, en
roterende Tønde, i hvilken Krudtkornene faar en
blank Overflade ved at gnides mod hverandre.
Arbejdet fremmes ofte ved at tilsætte Grafit,
som tillige skal gøre det færdige Krudt mindre
modtageligt for Fugtighed.
(F. W.). H. H.

Polervand, svag Syre, navnlig Saltsyre, som
anvendes til Rensning af Metallers Overflade,
især for Ilter. Fjernes ikke efter Brugen ved
Afskylning ell. paa anden Maade Resten af P.,
vil Genstanden som oftest hurtig angribes paa
ny.
(F. W.). D. H. B.

Polervoks eller Bonevoks, enten rent
hvidt ell. gult Voks ell. en ved
Sammensmeltning dannet Blanding af Voks og Terpentin,
hvormed man fylder Porerne i Træ. Under
Arbejdet paaføres P. først med en stiv Børste,
derefter benyttes et Stykke Kork; det
overflødige Voks fjernes med en stump Ziehklinge,
og endelig gnides efter med en ulden Klud,
indtil en tilstrækkelig Glans fremkommer. P.
benyttes sjældent ved Polering af Møbler, kun
naar disse er forfærdiget af f. Eks. Egetræ ell.
er af ringe Kvalitet, derimod meget ved Gulve.
D. H. B.

Polesella [-’sæl.a], By i Norditalien, Prov.
Rovigo, ligger ved Po og driver Vinavl samt
Handel med Korn og Kvæg. (1911) 3800 Indb.
C. A.

Polevoj [palji’våi], Nikolaj
Aleksejevitsch
, russ. Forf. og Journalist (1796—1846),
var en Købmandssøn fra Irkutsk. Hans Fader
vilde ogsaa gøre ham til Købmand og lagde
tidligt Beslag paa ham i sin Forretning, saa P. i
sin Barndom og første Ungdom maatte stjæle
sig til i ledige Øjeblikke at skaffe sig de boglige
Kundskaber, han tørstede efter. Hans Dannelse
blev derfor altid ujævn og dilettantisk, men han
erhvervede sig efterhaanden en ret stor
Belæsthed, baade i russ. og fremmed Litt., og paa
sine Forretningsrejser fik han Lejlighed til at
gøre Bekendtskab med Datidens litterære
Kredse. Efter Faderens Død bestemte han sig til
fuldstændig at opgive al Forretningsvirksomhed
og leve som Litterat. 1825—34 redigerede han
Tidsskriftet »Moskovskij Telegraf«, der under
hans Ledelse fik stor Indflydelse. Det banede
Vejen for et bedre Kendskab til Udlandets Litt.,
og den litterære Kritik naaede i dets Spalter
en Udvikling, som man ikke før havde kendt.
P. nøjedes ikke med i sine Kritikker at
beskæftige sig med formelle Enkeltheder ell.
undersøge Digterværkers Forhold til bestemte
æstetiske Regler, men han forsøgte at se Værkerne i
deres Sammenhæng med den Tid og det
Samfund, hvori de var opstaaet, og gennem
Værkerne at naa ind til en Forstaaelse af
Forfatternes aandelige Ejendommeligheder. P. var ikke
blot Kritiker, men har ogsaa skrevet
Fortællinger: »Kljatva pri grobě Gospodnem« (Løftet ved
Herrens Grav), »Abbadona« o. fl. I »Istorija
russkago naroda« (Det russ. Folks Historie, 4
Bd, 1829—33) gjorde han et Forsøg paa at
skildre det russ. Samfunds Udvikling i
Modsætning til Karamzin, der i sin Ruslandshistorie
havde beskæftiget sig næsten udelukkende med
den russ. Stat og havde lagt Hovedvægten paa
Krigshistorien. Forsøget lykkedes kun delvis for
P., og den Kritik, han udtalte overfor Karamzin,
skaffede ham Fjender netop inden for
Romantikernes Kreds, hvor han ellers i alle litterære
Spørgsmaal havde sine Meningsfæller.
Regeringen havde længe anset ham for liberal og
derfor farlig, og den greb 1834 en intetsigende
Anledning til at forbyde »Moskovskij Telegraf«,
hvorved P. blev brødløs. Fra nu af begyndte
der for ham en pinlig og nedværdigende Kamp
for Udkommet, og hans Bet. i den russ.
Litteratur var forbi. P. flyttede til Petrograd og
overtog Redaktionen af »Syn otečestva«
(Fædrelandets Søn), et Blad, der var Organ for hans
tidligere skarpeste Modstandere. Under rastløst
Skriveri sled han sit Talent op; de
Fortællinger og Dramaer, han skrev, var ubetydelige,
og som Kritiker mistede han efterhaanden helt
Forstaaelsen af det nye, der kom frem.

Hans Søn Peter Nikolajevitsch P.
er kendt særlig som Forf. af en russ.
Litteraturhistorie: »Istorija russkoj literatury v očerkach
i biografijach« (2 Bd, 1872).
H. C-e.

Polezhajev [palji’зajif], Aleksander
Ivanovitsch
, russ. lyrisk Digter (1805—38),
var Søn af en Godsejer og en livegen Pige, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free