- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
354

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polhøjde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Observationer fra den sidste Tid, som viser en
stadig Formindskelse af P., og er denne end lille,
kan den vanskelig tænkes at være en
Observationsfejl — dertil stemte Observationerne
indbyrdes for godt overens — men det kunde ikke
være usandsynligt, at Afvigelsen skrev sig fra
Forandringer i Jordens Indre, men hvilke disse
kan være, siger Bessel intet om; antagelig har han
mere tænkt paa, at Lodlinien forandrede
Retning, end at Jordaksen indtog en anden Stilling,
en Tanke, han er inde paa allerede i 1817 i et
Brev til Olbers (hvori han viser, at
Træghedspolen vilde forandre sig kun 0,1″ ell. maalt
lineært paa Jorden 3 m, hvis en Bjergmasse af
Ætnas Dimensioner under 45° Bredde blev
flyttet 90° i meridional Retning, og en saadan
Flytning mellem to symmetrisk om 45°’s Bredde
liggende Punkter, t Eks. fra 30° til 60°, vilde statisk
være uden Virkning. Og selv om hele
Centralasiens Højdeplateau blev afskaaret til
Havniveauet og blev sænket i det ind. Ocean mellem
Australien og Madagaskar, saa vilde dette
bevirke en Polforskydning af kun 15′ eller lineært
27 km, forudsat at Jorden var fuldstændig stiv
og ikke ved plastisk at give efter ophævede
største Parten af Virkningen. G. H. Darwin og
Schiaparelli har i den senere Tid diskuteret,
hvilken Indflydelse saadanne geol. Ændringer
som Masseforskydninger i Jordens Indre vilde
have paa Jordens Rotationsakse. Gaillot, som
har diskuteret 1077 i Aarene 1856—61 i Paris
anstillede P.-Observationer, fandt en mærkelig
Afvigelse for de forsk. Observatører og en
udpræget Gang i Værdien alt efter Aarstiden,
hvilket skulde tyde paa en Afhængighed af
Lufttemperaturen. Men det er først Nyrén, som
ved sin mønstergyldige Diskussion af de af
Peters, Gyldén og ham selv i Aarene 1842—73
anstillede Observationer af P. i Pulkovo
paaviste en Aftagen af P. af 0,2″ i disse 30 Aar. Og
en Bearbejdelse af de længere
Observationsrækker fra Greenwich, Washington, Paris,
Milano, Rom, Neapel o. s. v.
viste Antydninger til
Ændring af P.; dette
foranledigede Fergola til paa
den geodætiske Kongres i
Rom 1883 at stille Forslag
om, at der ved en Rk.
Observatorier gennem
længere Tid skulde
anstilles P.-Observationer
efter en og samme Plan
for at faa Spørgsmaalet,
om P. forandrede sig, og
da enten sekulært eller
periodisk, endelig afgjort.
Flere Observatorier
meldte sig til Deltagelse, men
Fart i dette Arbejde kom
der først, da Küstner
1888 dokumenterede, at
hans Observationer efter
Horrebow-Talcotte’s
Metode (se Horrebow)
viste, at Polhøjden i
Berlin Foraaret 1885 var 0,2″
mindre end Foraaret 1884.
Foerster meddelte dette
Resultat paa den
geodætiske Kongres i Salzburg
1888 og henstillede til det
geodætiske Institut i
Potsdam at sætte
Observationer i Gang til nærmere Studium af
Spørgsmaalet om P.’s Foranderlighed. Observatorierne
i Berlin, Potsdam, Prag og Strasbourg gik
straks i Gang med Observationer, som viste en
samtidig Voksen af P. fra Jan. til Aug. 1889,
derpaa til Febr 1890 en Aftagen. Men dette
synkroniske Forløb af P.’s Foranderlighed var dog
intet bindende Bevis for, at Jordaksen
forandrede sin Beliggenhed; det kunde ogsaa tænkes,
at Lodlinien, forandrede Retning, om end
Beløbet var for stort til, at man med nogen større
Sandsynlighed kunde forklare det ad geofysisk
Vej. For at løse Spørgsmaalet om, hvilken af
disse to Antagelser der var den rette, sendtes
der en tysk og amer. Ekspedition til Honolulu,
hvor der anstilledes Observationer fra 1. Jan.
1891 til 18. Maj 1892, medens de allerede
nævnte Observatorier (sammen med en Rk. andre
fra Kasan V. over til Stillehavet) fortsatte deres
P.-Observationer. Var det Jordaksen, som
forandrede Beliggenhed, maatte til en Forøgelse
af P. i Europa svare en Formindskelse i
Honolulu i 180° Længde fra Mellemeuropa og
omvendt. Observationerne fra Berlin, Potsdam,
Prag og Strasbourg viste ogsaa det modsatte af,
hvad der fremgik af Observationerne i
Honolulu, og dermed var Beviset leveret for, at det
var Jordaksen, som ændrede sin Beliggenhed.
Samtidig hermed begyndte Chandler at
diskutere ældre P.-Observationer og fandt af disse


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free