- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
355

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polhøjde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Periode paa 427 Dag«, altsaa ikke den
Euler’ske 10-maanedlige, men en 14-maanedlig
Periode, men denne var slet ikke konstant, og
Amplituden var underkastet betydelige
Variationer. Chandler kom til Slut til det Resultat,
at Polbevægelsen var sammensat af en aarlig
elliptisk og en 14-maanedlig Cirkelbevægelse,
som varierede fra 422 til 456 Dage. I 1891
paaviste imidlertid Newcomb teoretisk, at den
Euler’ske Periode, som kun var gyldig for en
fuldkommen stiv og uforanderlig Jord, maatte blive
forlænget, saa snart Jordlegemet gav efter for
Kræfter, der søgte at forandre dets Form, hvad
enten nu disse hidrører fra Havstrømme ell.
fra elastiske Eftervirkninger af geol. Oprindelse
i Jordens Indre. Chandler’s Periode er da intet
andet end den forlængede Euler’ske Periode,
men af variabel Længde, Newcomb’s
Periode efter sin Definition derimod konstant
c. 423 Dage. Nu viser Tidevandet og
Forplantningshastigheden af Jordskælvsbølgerne, at
Jorden er elastisk deformerbar, som om den
skulde være af Staal. Træghedsspolen, hvis
Beliggenhed afhænger af Massefordelingen i Jorden,
vil paa Grund af Centripetalkraftens
Acceleration, fremkaldt af Jordrotationen, ikke have
en uforanderlig Beliggenhed, men dens
Flytning vil være en Funktion af Jordens
Elasticitet. Omkring den »upertuberte« Træghedspol
som Centrum vil Rotationspolen beskrive en
Cirkelbane, men med en Vinkelhastighed, som
er mindre end den Euler’ske (1,187° daglig),
nemlig den Chandler’ske (0,843°). Enhver
Forandring af Massefordelingen i Jorden — med andre
Ord enhver geol. ell. meteor. Massetransport vil
bevirke en Flytning af Træghedspolen, og den
empirisk udledede aarlige Periode ved Siden
af den Chandler’ske dokumenterer fuldt ud, at
der maa optræde en ganske betydelig Vandring
af den »uperturberte« Træghedspol. For at
forklare dette synes fra først af de af Nedbøren
fremkaldte Massetransporter kvantitativt ikke
tilstrækkelige; Radau og Helmert har
imidlertid paavist, at Virkningen af disse vil vise sig
næsten 6 Gange forstørret i Polbevægelsen som
et Slags Resonansfænomen. Og Spitaler
lykkedes det at paavise, at den aarlige
Luftmassetransport selv med vort nuværende ret
mangelfulde Kendskab til Fordelingen af
Lufttrykket i de forsk. Aarstider inden en vis
Begrænsning vil kunne forklare de hidtil iagttagne
P.-Variationer; dette begrundede Schweydar end
mere ud fra et større meteor.
Observationsmateriale. For at faa nærmere undersøgt disse
komplicerede Forhold vedtog den geodætiske
Kongres i Berlin 1895, at der skulde oprettes 6
Stationer paa den samme Breddegrad saa
nogenlunde jævnt fordelte Jorden: over. 1896 forelaa
der Forslag om, hvilken Parallelcirkel der vilde
være den heldigste, betragtet fra et mat., socialt,
hygiejnisk, seismisk og meteor. Synspunkt. Der
blev nævnt i alt 17 Kombinationer af Stationer;
man bestemte sig for Kombinationen Mizusava
(Japan), Carloforte (Sardinien) samt Øst- og
Vestkysten af Nordamerika, paa Parallel 39° 8′,
som den heldigste i mat., seismisk og meteor.
Henseende. I Amerika udpegedes Gaithersbury
(Øst-), Cincinnati (Mellem-) og Ukiah
(Vest-Amerika), og en 6. Station blev oprettet af
Rusland i Tschardjui ved Amu-Darja i
Centralasien. Alle 6 Stationer blev forsynet med nye
Zenitteleskoper, for de 4 Stationer fuldstændig
ens byggede, for Stationerne i Centralasien og
i Mellemamerika var Instrumentet af noget
mindre Dimensioner. Som Observationsmetode
blev valgt den Horrebow-Talcott’ske; der blev
valgt ud 12 Stjernegrupper hver paa 6
Stjernepar af mindre Zenitdistance (til i det højeste
24°) — de egl. P.par — samt 2 Stjernepar i 60°
Zenitdistance til nærmere Undersøgelse af
Refraktionen. Stjernerne var jævnt fordelte over
Aaret, om Sommeren skulde der observeres fra
Kl. 9 Aften til Kl. 3 Morgen, om Vinteren fra
Kl. 7 Aften til Kl. 1 Morgen — tidligst skulde
Observationen begynde 1 1/2 Time efter
Solnedgang og slutte senest 1 3/4 Time før Solopgang;
hver Gruppe omspændende 2 Timer skulde
observeres i Løbet af 50 til 80 Nætter, og hver
Nat skulde der ekspederes 2 Grupper, altsaa i
alt 16 Stjernepar, hvoraf hver Gruppes 8 Par
inden for 25 til 40 Dage skulde kombineres med
den flg. Gruppe, altsaa I med II, II med III
. . . . XII med I (Kettenmetode).
Observationerne skulde definitivt bearbejdes af det
geodætiske Institut i Potsdam. I Publikationen: Th.
Albrecht und B. Wanach: »Resultate des
internationalen Breitendienstescc, I—V (1903—16) er
Observationerne, som begyndte Høsten 1899,
tidligst i Cincinnati, 1. Septbr, senest i Mizusava,
16. Decbr, homogent reduceret og diskuteret.
Lige før Offentliggørelsen af første Bd havde
Japaneren H. Kimura i 1902 henledet
Opmærksomheden paa, at det opnaaede Resultat for
Polvariation vilde stemme bedre overens, hvis man
antog, at der foruden Bevægelsen af Polen
ogsaa var en periodisk Bevægelse af Lodlinien;
denne var overalt af samme Størrelse, idet det
saa ud, som om Lodlinien bevægede sig fra sin
Midterstilling om Sommeren lige til 0,05″ (1,5 m)
Syd over og i Løbet af Vinteren lige saa meget
Nord over. For nærmere at faa godtgjort om
dette Kimura-Led, som det alm. kaldes, ogsaa
kom frem paa andre Paralleller, blev der
oprettet to Stationer paa den sydlige Parallel 31°
35′ med næsten nøjagtig 180° Længdeforskel
(Bayswater ved Perth, Australien, og Oncativo
i Argentina), og disse Stationer var i
Virksomhed i Aarene 1906—1908, samtidig som de 6
nordlige Stationer fortsatte deres Virksomhed.
Man fandt ogsaa her Kimura’s Led igen saavel
i Amplitude som Fase; simplest kunde det
forklares som en Svingning af Jordens
Tyngdepunkt langs Polaraksen med sin nordligste
Stilling 10. Juni, sin sydligste 10. Decbr. At
forklare Opstaaen af dette Led stødte paa store
Vanskeligheder; rent geofysikalsk synes det
ikke at være, og at søge Oprindelsen til det
astron. — Bortkastelse af smaa Nutationsled,
daglig Polbevægelse, Parallakse hos de
benyttede Stjerner, kosmisk Refraktion — gav heller
ikke nogen tilfredsstillende Løsning af
Problemet. Først da en længere Række kontinuerlige
Observationer viste, at der optraadte Anomalier
i Refraktionen, kom man mere og mere til den
Overbevisning, at Kimuraleddet var et meteor.
Fænomen. Sotome er mere af den Anskuelse, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free