- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
356

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polhøjde - Polianit - Polianthes - Polias - Policastro - Policastro-Bugten - Police - Polichinel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det er af instrumentel Oprindelse, mulig
hidrørende fra Trægheden af den benyttede
Libelle. Man har derfor erstattet Libellen med en
Kvægsølvhorizont. Saa meget er man i al Fald
nu paa det rene med, at dette Kimura’s Led
maa betragtes som en Sum af flere højst forsk.
Perturbationer, som det er vanskeligt at faa
skilt ad; det er derfor ikke saa underligt, at
man har fundet det af forsk. Størrelse saavel
m. H. t. Stedet som Aaret. Diskussionen af de
til 1912 anstillede Observationer over
P.-forandring giver som Resultat, at den sande Pol
bevæger sig om Middelpolen i en Bane, som har
en Amplitude af betydelig Variation, dog ikke
overstigende 0,3″ (10 m). Observationerne efter
1912 er endnu ikke definitivt bearbejdet, og ved
Verdenskrigens Udbrud indtraadte der ogsaa
her en Afbrydelse; Stationen Tschardjui
eksisterer ikke siden 1915, i samme Aar blev af
økonomiske Grunde Gaithersbury nedlagt, og
Cincinnati indstillede Observationerne Aaret efter.
Kun 3 af de opr. 6 Stationer er igen, af disse
har Misusava, Carloforte og Ukiah været i
Virksomhed den hele Tid. Vandringen af den
momentane Pol omkr. Middelpole, hvis
Beliggenhed er udledet for de 6 Stationer af de 1900—02
foretagne Observationer, er aflagt paa Fig.
for Tiden 1900,0—22,6. For Aarene 1913,0—22,6
er der publiceret provisoriske Værdier (for
1915 er der benyttet Observationer fra 4
Stationer, for 1916—22,6 for 3 Stationer) af
Albrecht og Wanach i »Astr. Nachr.« 195, 198,
201, 203, 205, 208. Koordinatsystemet, hvis
Akser er udledet af de i Aarene 1900—02
anstillede Observationer paa de 6 Stationer, er
orienteret saaledes, at X-Aksen ligger i
Greenwich Meridian og er positiv mod Greenwich
(paa Tegningen nedover), Y-Aksen lodret herpaa,
positiv mod 90° vestlig Længde fra Greenwich
(paa Tegningen mod venstre). Koordinaterne er
afsat saavel i Vinkelmaal (til venstre for X,
nedenfor y) som i liniært Maal, Meter (til højre
for X, oventil for Y); de er beregnet af
Udtrykket φ = φo+χ cos λ+y sin λ+2, hvor φo er
Middelpolens Værdi og λ de respektive
Stationslængder, henført til Greenwich Meridian,
positiv vestover, negativ østover. Z er Kimuraleddet.
Ved Siden af visuelle Observationer har man ogsaa
fot. (Gaithersbury, Cambridge, Greenwich)
studeret Polhøjdevariation, men endnu venter
Spørgsmiaalet om, hvorledes denne kommer i Stand,
paa sin Løsning. Observationernes store
Nøjagtighed (Przybyllok har saaledes kunnet
paavise en Perturbation i Lodlinien hidrørende fra
Maanens Tidevandsvirkning paa den elastiske
Jord) har gjort Problemet end mere
kompliceret; nye og uanede Sandheder er blevet
afdækkede. Wegener’s Kontinentalforskydelse har
man søgt at benytte til Forklaring af
Polhøjdeforandring. Wanach har diskuteret en sekulær
Vandring af Polen ud fra Træghedspolens
Bevægelse i Aarene 1900—1912 og fundet en
Forskydning af Nordpolen i Retning af
Newfoundland (50—60° vestlig Længde) af 0,003″ pr Aar.
Lambert har faaet det dobbelte Beløb. (Litt.:
Przybyllok, »Über den gegenwärtigen Stand
unserer Kenntnisse von den
Polhöhenschwankungen« [1919]; Prey, Mainka und Tams,
»Einfürung in die Geophysik« [1922]).
J. Fr. S.

Polianit, se Pyrolusit.

Polianthes [-tæs] L., Slægt af Narcisfam.,
Vækster med Knold, linie- til lancetdannede Blade og
en forlænget Blomsterstand af tragtformede,
hvide og vellugtende Blomster, der har et langt
Rør og opret udstaaende Afsnit; Støvdragerne
er kortere end Blostret. 3 Arter i
Centralamerika. P. tuberosa L. (Tuberose) og P.
gracilis
Link dyrkes som Prydplanter; den
førstes stærkt duftende Blomster benyttes til
Parfyme.
A. M.

Af P. er det særlig en fyldtblomstrende
Varietet af P. tuberosa, The pearl, der dyrkes til
Afskæring. Løgene, der indføres, lægges om
Foraaret i en porøs, nærende Jord i Potter og
holdes i den første Tid i Bænk ell. Koldhus.
Om Sommeren flyttes de ud, og i Septbr sættes
de atter i Hus og blomstrer da i Løbet af
Efteraaret.
P. F.

Polias, Stadbeskærmerinden, Tilnavn til
Athena, især som Værneguddom for Athens
By og Borg.
H. A. K.

Policastro, 1) By i Syditalien, Prov. Salerno,
ligger 100 km SØ. f. Salerno og har en lille
Havn. (1911) 1100 Indb. P., der under Navnet
Pyxus anlagdes 407 f. Kr. fra Messana og 195
f. Kr. blev rom. Koloni under Navnet
Buxentum, var tidligere en betydelig By, men blev
1542 ødelagt af Tyrkerne. — 2) By i Syditalien,
Prov. Catanzaro, ligger ved den østlige Fod af
Sila-Bjergene og kaldes officielt Petilia P.
(1911) 6940 Indb.
C. A.

Policastro-Bugten, Bugt paa Vestkysten af
Syditalien, har imellem Punta degl’ Infreschi
og Cap Scalea en Bredde paa 33 km og en
Dybde ind i Landet paa 16 km. I P. udmunder
den lille Flod Noce.
C. A.

Police [-lisə], se Forsikring, S. 506.

Polichinel [-sji’næl] (ogsaa -elle), ital.
Pulcinello (ogsaa -a), Figur fra den ital.
Maskekomedie, men navnlig fra det neapolitanske
Folke- og Marionetteater, derefter indført i det
tilsvarende franske. Det ital. Navn udledes paa
forsk. Vis: af en Mand ved Navn Puccio d’Aniello,
fra den kampaniske By Acerra, — derfra
henter man rigtignok ogsaa Oldtidens Maccus!
som siges først at have spillet Rollen, ell. af
(Diminutiv af) pulcino, en Kylling, enten som
Kælenavn for den yndede Figur, ell. fordi der
til dens Maskering hørte en lang Næse omtr.
som et Fuglenæb. Man sætter P. i hist.
Forbindelse med Personer fra de antik-rom. Atellaner,
især Maccus. Det hedder, at Rollens første
navnkundige Fremstiller var Skuespilleren
Ciuccio i 17. Aarh.’s Beg.; Dragten var dengang
hvid, omtr. som Pierrot’s, og Pukkel var der
ingen af. San-Carlino-Teatret i Neapel har altid
udmærket sig ved P.-Fremstillere, idet denne
populære Skikkelse betragtes som nødvendig
Ingrediens i de der opførte Farcer; han er paa
een Gang plump og ondskabsfuldt fiffig. Den fr.
P., kendt fra Dukketeatrene (théâtres de
Guignol
), er mere gemytlig; hans Ydre er saaledes:
Pukkel baade for og bag, lang krum Næse, spids
Hage, grinende Mund, paa Hovedet en Art

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free